Top 5 UNESCO-steder at besøge på en rejse til Grækenland
Skrevet av Louise
2024-02-16
Top 5 UNESCO-steder at besøge på en rejse til Grækenland
Der er ingen tvivl om, at Grækenland er en stor favorit blandt feriegæster. Og det er ikke så mærkeligt, for med den længste kystlinje ved Middelhavet er der masser af gyldne strande (486 af dem har fået tildelt det eftertragtede Blå Flag). Det gør Grækenland til et paradis for alle, der nyder at slappe af under solen.
Men Grækenland er meget mere end gyldne strande, krystalklart vand, velsmagende mad og venlige grækere. På grund af sin geografiske placering er Grækenland blevet påvirket af flere civilisationer, som alle har sat deres præg: fra monumentale bygninger og små kunstværker til spor af dagligliv og kulturelle traditioner - og glem ikke, at landet også er demokratiets vugge. Som rejsende til Grækenland kan du stadig opleve alt dette.
Top 5 UNESCO-steder at besøge i Grækenland
Grækenland har i alt 18 steder og monumenter på UNESCOs Verdensarvsliste. De ligger spredt over hele landet, både på fastlandet og på øerne, og en del af dem befinder sig tæt på nogle af vores hideaways. Benyt lejligheden til at opleve disse imponerende kulturskatte, hvor du får indblik i de kulturelle, kunstneriske og historiske traditioner, der efterfølgende påvirkede en større del af verden.
1. Akropolis i Athen
Vidste du, at en akropol er en befæstet by, der ligger på en klippe, bjerg- eller bakketop? Der findes flere akropoler i Grækenland, men den vigtigste af dem alle er Akropolis i Athen. Akropolis er primært tilegnet Athens beskytter, gudinden Athena, og dominerer den centrale del af byen, hvor den troner fra sin klippe i harmoni med de naturlige omgivelser. Alle de mest berømte myter omkring det antikke Athen, de største religiøse festivaler, de tidligste kulturer og flere vigtige begivenheder i byens historie, er alle forbundet med dette hellige område.
Udsigt over Akropolis i Athen.
Akropolis blev udvalgt som en verdensarv i 1987, blandt andet med begrundelsen: Akropolis er det højeste udtryk for tilpasning af arkitektur til et naturligt sted. Denne fantastiske sammensætning af perfekt afbalancerede massive strukturer skaber et monumentalt landskab med enestående skønhed, bestående af en komplet serie af arkitektoniske mesterværker fra 500-tallet f.Kr.
2. Det arkæologiske område i Delfi
I 600-tallet f.Kr. var Delfi det religiøse center og et symbol på konsensus i antikken. Faktum er at byen blev betragtet som verdens midtpunkt, da en myte fortalte, at Zeus havde frigivet to ørne, en i vest og en i øst, og det var i Delfi at disse to ørne mødtes.
Delfi er nok bedst kendt for Pythia eller med andre ord, Oraklet i Delfi - talerøret for guden Apollon. Ingen grækere turde træffe vigtige beslutninger uden at de havde rådført sig hos oraklet (som blev udvalgt blandt ugifte landmandspiger i området). Når antikkens grækere stod foran vigtige beslutninger i livet, tog de til Apollon-templet i Delfi, gav en passende offergave og stillede derefter deres spørgsmål til en præst, der viderebragte det til oraklet.
Tholos ved templet Athena Pronoia i Delfi.
Når oraklet fik spørgsmålet etablerede hun kontakt med Apollon ved at drikke en tår helligt vand og spise laurbær (symbolet for Apollon). På den måde faldt hun i trance og begyndte at tale - nogle gange formidlede hun sine ord stille og roligt, andre gange ophidset og rasende. Præsterne stod ved siden af og forsøgte at tyde hendes ord, som de derefter rapporterede til den, der stillede spørgsmålet. Svarene var dog ofte tvetydige og vanskelige at forstå, så hvem ved, hvor meget hjælp de fattige grækere egentlig fik...
3. Rhodos' gamle bydel
Rhodos' gamle bydel anses af mange for at være det bedst bevarede middelalderlige centrum i hele Europa. Johanniterordenen slog sig ned på Rhodos mellem 1309 og 1522, og de har efterladt sig permanente spor over hele øen. De forvandlede øens hovedstad til en befæstet by, omringet af en næsten fem kilometer lang mur, der hovedsagelig skulle modstå angreb fra de egyptiske sultaner og osmannerne.
Hyggeligt kvarter i Rhodos' gamle bydel.
At spadsere inden for Rhodos' bymure er næsten som at komme 600 år tilbage i tiden. Lytter du omhyggeligt efter, kan du næsten høre hestenes hove ramme jorden og riddernes rustning skramle på deres fremmarch langs de brostensbelagte gader. Den gamle bydel er fuld af monumenter, kirker og slotte fra middelalderen og sammen udgør de "et glimrende eksempel på et arkitektonisk ensemble, der illustrerer en signifikant periode i historien", hvilket UNESCO skriver som en begrundelse for, at bydelen tager plads på Verdensarvslisten.
Læs mere om rejser til Rhodos med Hideaways her
4. Korfus gamle bydel
Korfu, der ligger i det vestlige Grækenland nær Albaniens kyst, tilhørte Republikken Venedig fra 1386 frem til den bukkede under i 1797. Øen var vigtig, da den havde en strategisk position i forhold til handel mellem Venedig og Det Osmanniske Rige i øst. Derfor blev der bygget tre forter til at forsvare rigets handelsinteresser - hvilket viste sig at være en god plan, for Korfu var den eneste region i Grækenland, som osmannerne aldrig lykkedes at indtage.
Udsigt over Korfus gamle bydel.
Siden middelalderen er byen blevet kaldt Kastropolis, hvilket betyder "byen med forterne", og du kan stadig besøge dem under dit besøg på Korfu.
Læs mere om rejser til Korfu med Hideaways her
5. Det arkæologiske område Olympia
Ifølge UNESCO findes der næppe nogen antikke arkæologisk steder, som er mere relevant for verden i dag, end Olympia. Olympia, som er dedikeret til gudernes fader Zeus, blev hurtigt det vigtigste religiøse center i Grækenland, hvor det 64 meter lange Zeustempel er den vigtigste bygning.
Olympia, hvor de første olympiske lege blev holdt.
I dag er Olympia dog nok mere kendt for at være ophavsstedet for de Olympiske Lege. Legene blev afholdt i Olympia hvert fjerde år mellem 776 f.Kr. og 393 e.Kr. Den dag i dag tændes den olympiske ild stadig i Olympia, inden den bevæger sig ud på sin rejse rundt omkring i verden.
Denne artikel er skrevet i samarbejde med det Nationale Græske Turistbureau.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse, lige som det passer dig, og du kan også vælge mellem vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... glem ikke at tjekke vores unikke Hideaways hoteller.
Vi anbefaler også, at du lejer en bil for at maksimere din mulighed for at udforske det område, du besøger.