Toscana inviterer dig ind i sit kulturelle skattekammer

Firenze

Hvis du er på ferie på ét eller flere af vores hideaways i Toscana her i maj eller begyndelsen af juni, har du mulighed for at deltage i en række unikke arrangementer, der sætter fokus på mere end 200 kulturelle institutioner i Toscana.

Amigo Museo

Projektet, der har fået navnet Amigo Museo 2013, har til hensigt at udvide omverdens kendskab til regionens rige kulturelle arv, og inviterer i den anledning regionens gæster ind i dens kulturelle skattekammer fra d. 18 maj til d. 2 juni.

Mere end 200 af Toscanas museer og kulturinstitutioner vil åbne deres døre til offentligheden – heraf mange med gratis adgang – og byde på guidede ture, udstillinger, workshops, præsentationer af væsentlige værker, og adskillige sær-arrangementer, der vil introducere de deltagende gæster til de toscanske kulturskatte.

Himmel-observationer, vandreture og tema-middage

Initiativet vil også omfatte teaterforestillinger, klassiske koncerter, vandringer i haver og arkæologiske parker (herunder mulighed for natlige ture i de arkæologiske parker), udflugter i øko-parker, indvielser af nye kultur-institutioner, og himmel-observationer i regionens planetarier.

Herudover byder projektet på arrangementet Vetrina Toscana (“Toscansk vindue”), som forener smagninger på vin og mad, tema-middage og “aperitivos” kombineret med musik; og i Firenze vil der blive afholdt et solidarisk arrangement på Caffè Letterario delle Murate  til fordel for Napolis berømte videnskabsmuseum City of Science, der blev ødelagt af en brand for kun et par måneder siden.

Mindes-boliger

Og sidst men ikke mindst vil 50 toscanske mindes-boliger åbne for offentligheden mellem d. 1 og d. 2 juni: Disse er boliger for berømte personligheder, der har sat et betydeligt historisk og kulturelt aftryk på regionen.

Hvis du er interesseret i at deltage i nogle af ovenstående arrangementer, anbefales det at rette henvendelse til det officielle toscanske turistkontor for nærmere detaljer eller henvende dig på det lokale toscanske turistkontor, når du er på dit feriemål i Toscana.

Du kan her læse om alle vores hideaways i Toscana.

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere fra Marie

Palma de Mallorcas slotte og paladser

Hovedstaden på Mallorca, Palma de Mallorca, er en smuk by med mange...
Læs mere