Tour de France er (også) kultur i Frankrig

Tour de France
Tour de France er også en del af fransk kulur. Foto-kreditering: bibi95. Oploadet under licensen CC BY 2.0

Verdens største og mest prestigefyldte cykelløb, Tour de France, er faktisk meget mere end et cykelløb. Tour de France er også et udstillingsvindue for kultur i hele Frankrig, og da ruten på op mod 4000 kilometer når godt rundt i hele Frankrig, giver løbet de enkelte regioner i Frankrig en god mulighed for at fremvise deres kultur.

Lang historie

Rytterne i Tour de France cykler hvert år gennem en ny rute, der dog altid slutter i Paris på Champs-Élysées. Vinderen af løbet er ganske enkelt den rytter, der sammenlagt har brugt mindst tid på at gennemføre løbets mange etaper over de tre uger, cykelløbet tager. Rytteren med det laveste samlede tidsforbrug er iklædt den gule trøje.

Tour de France her en lang historie, der er tæt knyttet til en vigtigt begivenhed i kulturen i Frankrig – nemlig Dreyfus-affæren i slutningen af 1800-tallet. En mand, der mente Dreyfus var skyldig, startede en sportsavis, fordi en af Dreyfus’ forsvarere i forvejen havde en sådan. For at kunne udkonkurrere den etablerede avis, måtte den nye komme op med en begivenhed, der kunne sælge flere aviser. En unge medarbejder foreslog det, der efterhånden blev til Tour de France.

Stor betydning

I dag bliver Tour de France fulgt live af millioner af fans fra hele verden, der tager opstilling langs ruten. Mange kommer uger i forvejen for at sikre en god plads. Danskerne har også i mange år været bidt af løbet – både langs ruten og hjemme foran fjernsynet. For franskmændene selv har Touren også haft kæmpe betydning. Dels har den været med til at trække det store land sammen omkring en fælles fransk kultur, og dels har den givet provinserne mulighed for at få noget opmærksomhed.

Mange franskmænd har lært deres geografi gennem Touren og ord og navne fra de største ryttere har med tiden fået mening i det franske sprog. For eksempel er begrebet poulidor-komplekset, der betegner tendensen til at forblive evig to’er på trods af hård kamp, opkaldt efter rytteren Raymond Poulidor, der aldrig vandt løbet, men var en af de mest folkekære i Tour de Frances historie.

Masser af sange i Frankrig handler om Tour de France, ligesom der er lavet mange prisbelønnede film og en enkelt IMAX-film over løbet. Tour de France inspirerede også Freddie Mercury til at skabe Bicycle Race, da han i 1978 oplevede Touren passere forbi sit hotelværelse i Frankrig.

Tags fra artiklen
Mere fra Lars Henriksen

Barcelona sætter loft for turismen

Barcelona er én af Europas mest besøgte storbyer, men turismen er ifølge...
Læs mere