Udforsk Stockholm i Stieg Larssons fodspor
Skrevet av Marie
2024-05-15
Udforsk Stockholm i Stieg Larssons fodspor
De to amerikanske kunstfotografer Christopher Makos og Paul Solberg, er gået i heltene fra Stieg Larssons Millennium-trilogi, Mikael Blomkvist og Lisbeth Salanders, fodspor. Det er blevet til en spændende og utraditionel guidebog over Stockholm produceret i samarbejde med VisitSweden.
Drik kaffe som Larsson i Stockholm
Bogen, som er drømmeagtig og "grungy" i sit udtryk, viser turisten, hvordan man kan bruge Stockholm - byen, der grundet sine mange kanaler også går under navnet "Skandinaviens Venedig" - til at spise som Stieg Larsson og leve som Lisbeth Salander.
Hvad med for eksempel at slå vejen forbi Larssons yndlingscafé i den svenske hovedstad, Mellqvist Kaffebar, hvor forfatteren ofte sad og indtog sit simple favoritmåltid: Kaffe og sandwich med grillet ost; et måltid, der også går igen i hans bøger.
Det er dog ikke for madens kvalitet, at man skal besøge Mellqvist Kaffebar, mener fotograferne Makos og Solberg: "For at være ærlig, havde Stig Larsson ikke særligt god smag i mad," siger Makos ifølge CNN. "Ostesandhwichen var tør, men kaffen var god."
Mellqvist Kaffebar ligger på det centrale Hornsgatan 78 i det livlige kvarter Södermalm.
Tørrede blomster og tatoveringer
Også på Stockholms bymuseum spøger Larssons ånd: En samling af tørrede blomster på museet minder om dem, der spiller en vigtig rolle i opklaringen af mysteriet, som Millennium-trilogiens første bog, "Mænd der hader kvinder", handler om.
Museet tilbyder en guidet Stieg Larsson Millennium-tour hver lørdag, hvor man besøger forskellige steder i Stockholm, som har forbindelse til bøgerne og filmene.
Se mere på museets hjemmeside.
Som alle fans af Larssons trilogi ved, er heltinden Lisbeth Salander temmelig tatoveret, og Stockholms mange tatovører - der er faktisk flere end 750 i byen - har selvfølgelig fået bred plads i Makos og Solbergs guide. Nogle af tatovørerne har særlige temaer som for eksempel filosofi eller religion, og ifølge Makos og Solberg har svenskerne en interessant og ligefrem akademisk tilgang til tatoveringer, som adskiller sig meget fra den undergrundskultur, tatoveringer repræsenterer i deres hjemland, USA.
Makos og Solbergs bog hedder "Tattoos Hornets Fire", og byder også på smukke og stemningsfulde billeder af såvel den bygning, hvor Lisbeth Salanders lejlighed ligger ifølge Larssons trilogi, og af udsigten fra Mikael Blomkvists lejlighed.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway