Undgå de lange køer ved Brennerpasset - alternative veje til og fra Italien
Skrevet av Marie
2024-02-23
Undgå de lange køer ved Brennerpasset - alternative veje til og fra Italien
Nu er det endelig blevet tid for mig til at begynde at planlægge selve rejsen frem og tilbage til "la bella Italia"; noget, som er lige spændende hvert år, eftersom jeg i tankerne allerede sidder på terrassen med et glas vin i hånden og nyder vejret og udsigten. I år går min rejse nemlig til Toscana, hvor vi har lejet et lille hus, som hedder Il Nido del Cu-Cu (Gøgereden), og selv om huset kun har plads til to personer, findes her en stor terrasse med udendørspool, jacuzzi og en vidunderlig udsigt over dalen.
At komme ned til de smukke vinmarker i Toscana er hele den lange bilrejse værd...
Så vores feriebolig er på plads og det er nu blevet tid til at begynde at planlægge rejsen derned og hjem. Og det er netop denne del, som for mig kan være en personlig udfordring, eftersom der findes så meget jeg vil se og gøre på vejen frem og tilbage. I år har jeg allerede besluttet, at jeg vil gøre et stop i nogle af byerne langs med Romantische Strasse eller i nogle af de typiske østrigske alpebyer, hvor jeg kan høre kobjældernes smukke, klingende færd mod de højere luftlag.
Hvilken vej skal vi tage?
Med stor erfaring i bagagen som bilister gennem Europa plejer det at stå temmelig klart for os, hvilken vej vi skal tage og hvor vi skal overnatte. Normalt vil det være sådan, at vi - når vi skal til Italiens østlige eller centrale del - plejer at tage en overnatning omkring Innsbruck for siden at tage videre gennem Brennerpasset, således at vi passerer den hyggelige Gardasø. Sådan vil det også blive i år, men vi planlægger at tage en anden tur hjem, eftersom vi både har hørt og læst om den strenge grænsekontrol, som nu udføres mellem Italien og Østrig - og de ventetider, som kan opstå i den forbindelse.
For at undgå eventuelle køer ved Brennerpasset kan det være en god idé at kontrollere alternative veje.
Læs også vores populære artikel om 10 ting, du skal huske, inden rejsen går til Italien.
Derfor har vi besluttet, at det bliver Tysklands østlige side op mod Skandinavien. Vi vil køre gennem den smukke italienske region Friuli Venezia Giulia og byen Udine og videre op mod Østrig (Villach og Salzburg), for siden at fortsætte mod München, Nürnberg, Leipzig, Potsdam og op mod Berlin. Denne rute bliver nok omkring 200 kilometer længere for vores del, men vi har ikke så stor tålmodighed til at skulle sidde stille en længere stund og vente, sådan som vi ville gøre ved en længere kødannelse.
Hvis du synes, at det er en for lang omvej, kan du altid prøve den gamle Brenner-rute, men risikoen for, at det ikke bare er dig, der har tænkt på denne mulighed, er temmelig stor, og vi vil ihvertfald ikke tage chancen. Derudover findes der jo altid mindre landeveje, du kan tage, både vest og øst om passet. Men på den anden side ved vi jo heller ikke, hvordan grænseovergangene vil være de øvrige steder, så det bedste er nok at planlægge at have god tid undervejs og benytte anledningen til at nyde den storslåede natur, som denne del af Europa har at byde på.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway
>>> Læs mere om Italien