Escapeaway official logo

Unik naturoplevelse i Nordportugal – gangbroen ved Paiva

Skrevet av Louise

2024-03-25

Unik naturoplevelse i Nordportugal – gangbroen ved Paiva

Den spektakulære gangbro ved Paiva-floden i det nordlige Portugal er på kort tid blevet et stort hit blandt naturelskere. Det er ikke så underligt, da man her har chancen for både at nyde betagende landskaber og komme helt tæt på enestående natur og geologi.

Passadiço do Paiva

Trænger du til et grønt afbræk fra storbylivet i Porto, er Paiva-gangbroerne en times kørsel mod sydøst et godt udflugtsmål. Gangbroen som er konstrueret langs den vestlige bred af Rio Paiva på strækningen mellem Espiunca og Areinho, byder på knap 9 kilometers enestående vandretur for en adgangspris på blot 1 euro.

Hele turen ned langs floden tager ifølge den officielle beskrivelse 2,5 timer at gennemføre, men det er oplagt at tage den lidt med ro og give sig tid til at nyde de smukke omgivelser undervejs. Gangbroen som åbnede i 2015, er således en chance for at udforske et naturskønt område, der tidligere kun var tilgængeligt via floden.

Oplevelser langs floden

Den nye gangbro ligger i Arouca Geopark, som UNESCO udpegede i 2009 på baggrund af områdets unikke geologiske formationer og fossiler. Flere af geoparkens seværdigheder passerer du undervejs, ligesom du også har mulighed for at opleve sjældne dyr og planter.

Trænger du til lidt afkøling undervejs, er der strategisk placerede små flodstrande ved starten, i midten og slutningen af ruten, hvor du kan nyde flodens klare, kølige vand. Der ligger desuden små cafeer ved start og slut, hvor der serveres lette måltider.

Image

Gangbroen følger Rio Paiva. Foto: Gabriel González, CC BY 2.0.

Image

På en varm sommerdag ser man frem mod de skyggefulde strækninger. Foto: Gabriel González, CC BY 2.0.

Praktiske tips til en vellykket tur

Gangbroerne, Passadiços do Paiva, kan benyttes hele året. Selvom de nye gangbroer gør det nemt at komme frem, skal du dog være forberedt på mange trappetrin og stigninger undervejs. Før Areinho er der således en stor bakke, der skal forceres. Ligeledes består nogle få hundrede meter af ruten af en ujævn grussti, så det er en fordel med solide sko.

Officielt beskrives turen da også som 'hård', men det gælder dog primært, hvis du vil gå både frem og tilbage. Vil du ikke gå den fulde tur på godt 17 kilometer (retur), kan det anbefales at starte i Espiunca og vende om ved hængebroen (efter omkring 5 kilometer), eventuelt efter en pause ved flodstranden. Det er desuden normalt muligt at tage en taxa tilbage til start, hvis du ikke har energi til at gå retur.

Vil du opleve det nordlige Portugals mange kultur- og naturseværdigheder? Du finder nemt den perfekte base for en oplevelsesrig ferie hos Escapeaway.

Læs mere om rejser til Nordportugal

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.

Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.

Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration? Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway

>>> Læs mere om Portugal