Vandretur langs havet med betagende udsigter i Cinque Terre

Vandring i Cinque Terre i Ligurien
Vandrestien på vej ned mod Vernazza

Cinque Terre som ligger i regionen Ligurien i den nordvestlige del af Italien, byder på en af de flotteste kyststrækninger i Europa. Rejser du hertil, er det oplagt at tage vandrestøvlerne med, for det er den bedste måde at se og opleve den smukke natur og de mange små hyggelige byer på kysten.

Cinque Terre – De Fem Byer

Cinque Terre, der under ét går under navnet De Fem Byer og skjuler sig i små vige langs Den Liguriske Rivieras forrevne sydlige del, var førhen næsten ukendt for udefrakommende. Disse fem småbyer, der først for nylig er blevet forbundet indbyrdes og med resten af Italien ved veje, giver et indblik i et ukendt, uberørt middelhavsområde – Italien, som det må have været for et århundrede eller mere siden.

Dette er nogle af landets mest dramatiske kystlandskaber med klipper så barske og utilnærmelige, at de små fiskerlejer gennem århundreder kun var indbyrdes forbundet med både og et netværk af muldyrstier, der var udstukket langs klippesiderne. Disse ældgamle sentieri har nu for det meste fået belægning, og de anses for nogle af de mest fabelagtigt naturskønne og ikke alt for vanskelige vandreruter i Europa.

Havnen i Vernazza
Havnen i Vernazza
Monterosso
Du kan starte din vandretur i Monterosso, hvis da ikke du bliver hængende på stranden hele dagen.

Disse vandrestier med panoramaudsigter og poetiske navne som Via dell’Amore passerer gennem velduftende macchia, landskaber bevokset med buskvækster og et af middelhavsområdets langsomt forsvindende økosystemer, med islæt af agaver, figenkaktus, palmer og oliventræer. Overalt ses også dristigt anlagte, terrasserede vinmarker, hvor man producerer vin, der har været berømt i hvert fald siden 1300-tallet, hvor den blev højt prist af Boccaccio.

Scialatielli med pesto
En himmelsk tallerkenfuld pasta med pestosauce er belønningen efter dagens vandring, efterfulgt af en flaske kold dessertvin af den lokale, hvide slags, man kalder for sciacchetrà.

Praktiske råd

Monterosso ligger ca. 90 kilometer sydøst for Genova, og kun 10 kilometer fra Levanto. Der går lokaltog fra Genova til La Spezia  og toget stopper i alle fem byer på Cinque Terre. Den bedste tid at rejse til Cinque Terre er i perioden fra maj til juni og i september. Forsøg at undgå at besøge området i weekenderne, hvis du vil have god plads på stierne, i hvert fald i juli og august måned.

Monterosso er den første og nordligste by med en håndfuld hoteller og den eneste af byerne med en nævneværdig strandpromenade og derfor et naturligt udgangspunkt. Det siges, at man kan nå den femte by, Riomaggiore, til fods på fem-seks timer – men hvorfor skynde sig sådan?

Unikke ferieboliger i Ligurien

Vælg en af ferieboligerne i udvalget for Ligurien her på Hideaways, hvis du vil have det optimale udgangspunkt for en ferie med vandring i Cinque Terre. Du kan både bo helt ved havet eller lidt oppe i de bølgende bakkedale bag den berømte kyst.

Læs mere om rejser til Ligurien med håndplukkede ferieboliger

Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere