Som du nok allerede ved, er Venedig fuld af seværdigheder og ikke mindst en nærmest uendelig række af smukke og beundringsværdige bygninger. Mange af bygningerne bliver desuden ekstra interessante når man har haft mulighed for at dykke lidt ned i historien og forstår baggrunden for, hvornår de er bygget, af hvem og hvorfor.

Palazzo Grassi

Enhver der var noget i det 18. århundrede var simpelt hen nød til at have et palads. Sådan var det også med Grassi familien fra Bologna. Modsat hvad folk tror, var aristokrati ikke altid arvelig. Nogle gange kunne man købe sig ind. Sådan var det med Grassi. Og en af adelsmandens senere handlinger var at bestille et stort hus ved Canal Grande. Efter at have ansat den neoklassiske arkitekt Giorgio Massari gik bygherren i gang i 1745 med at designe den overdådige bygning. Den blev færdig i 1775 og havde meget lidt lighed med byzantinske strukturer andre steder og endda også de renæssancebygninger, der var fremtrædende i området.

Bygningen er placeret modsat Ca’ Rezzonico med en imponerende facade og hæver sig adskillige etager som en stor kasse. Stilistiske elementer stilles til skue overalt. Store vinduer løber regelmæssigt langs hele det øverste ydre uden et eneste nedenunder. Buerne viser nogle af de fineste udskæringer på bygningerne nær Markuspladsen. Men den mest imponerende del er interiøret, der nu rummer adskillige kunstværker. Efter at være blevet købt af Fiat-Gruppen i 1983 blev museet forbedret fra et allerede højt niveau. Det ejes nu af en fransk forretningsmand, François Pinault (ejer af Christie’s auktionshus), der udstiller sin private samling.

Palazzo Grassi. Foto: <a class=

Den samling består af over 2.000 værker samlet over en periode på 30 år. Går man op af den storslåede trappe, der er dekoreret med lyserøde tårer af nylon, kommer man op på 1. sal, hvor der er amerikansk og europæisk kunst fra 1960-1990. Det inkluderer kunstværker af Rothko, Flavin, Hirst og Warhol. Der er også et udendørs teater med 600 pladser. Paladset er i øvrigt nemt at finde. Bare tag en vaporetto, en af Venedigs vandtaxaer, til enten San Samuele eller Sant Angelo stoppestedet.

Teatro La Fenice

Feniceteatret i Venedig er et verdensberømt operahus, men selv for dem hvis musiksmag ligger andetsteds, er det en fornøjelse at besøge. Det blev første gang bygget i slutningen af det 18. århundrede, men brændte ned i januar 1996. De officielle undersøgelser gav ingen sikre slutninger, men brandstiftelse blev kraftigt overvejet. Hvad der dog ikke var nogen tvivl om, var at det skulle genopbygges. Det blev det – og så tæt på originalen som det var muligt.

Arkitekten og konstruktionsfirmaet havde tydeligvis gjort deres forarbejde godt. For, selvom tingene ser nyere ud end et 200 år gammelt operahus bør, er det næsten ikke til at skelne fra originalen. Projektet med at genopbygge det berømte sted havde international støtte. Amerikanere betalte for loftet, mens britiske donorer betalte for lysekronerne. Efter 5000 ture ned af Canal Grande var arbejdet færdigt.

Gennem årene har teatret været vært for så berømte navne som Rossini, Donizetti og Verdi. Rig og fattig, adelig og simpel samledes alle for at høre dem og den musik, de skabte. Italienere fra alle samfundslag elsker deres opera. I dag kan man nyde dagens førende kunstnere synge og spille mange af værkerne fra disse mestre. La Traviata bliver fremført her på en måde, der ikke kan ses andre steder i verden. Man skal dog være klar over at, ligesom originalen, der er pladser, der ikke har udsigt til scenen. Akustikken fortsætter dog med at være god.

Teatro La Fenice. Foto: <a class=

For dem hvis interesse ligger mere i bygningen, end dem der optræder i den, er der stadig meget at tilbyde. På de daglige ture kan man få set nogle af de mest fascinerende aspekter ved denne historiske struktur. Turister, der går ned af disse hellige haller, kan nyde synet af de detaljerede gipsdekorationer. Forgyldningen blev nøjagtigt genskabt for at give væggene og loftet det samme udseende, som det havde i næsten 200 år.

Uddannede guider fortæller turister om bygningens historie og dens mest bemærkelsesværdige kunstnere. I 45 minutter bliver det meget nemt at se sig selv som en del af den klasse, der ville have været blevet inviteret til en privat fremvisning generationer tidligere. Lydguider er tilgængelige på italiensk, tysk, fransk, spansk og engelsk. De guidede ture er også tilgængelige på disse sprog, men man skal være mindst ti personer. Med så mange turister i Venedig er det nemt nok at samle folk nok.

Venedigs villaer

Venedig har en bred vifte af villaer der er historisk interessante og smukke at se på. De udgør endnu en fremragende ting at foretage sig i en by fyldt med seværdigheder.

Villa Pisani
Villa Pisani er en barok villa i Stra. Den blev påbegyndt i starten af det 17. århundrede og var hjem for den mand der i 1735 blev udpeget Doge i Venedig. Designet var baseret på Versailles. Selvom det ikke helt matcher den storslåede bygning udenfor Paris har den stadig meget der taler for sig.

Alene udsigten er den 30 km tur fra byen værd. Villaens enorme facade er tildækket med statuer og har en meget dekoreret indgang med store søjler støttet af statuer. Ligesom Versailles er der omkring villaen flere hektarer med haver, hestestalde, en labyrint af buske og meget mere. Den lange pool foran hovedbygningen er speciel i sig selv, men har også sportsstatuer i hvert hjørne det er værd at kigge på.

Indenfor har villaen adskillige freskoer. Inklusiv en af den berømte Giovanni Tiepolo, der viser The Glory of the Pisani Family. Andre er af hans søn Gian Domenico, Guarana og andre kunstnere fra perioden. Selvom de fleste af værelserne er tomme nu er der stadig nogle i stueetagen der indeholder møbler fra det 18. og 19. århundrede.

Villa Pisani. Foto: <a class=

Villaen har også set sin del af historie. Napoleon overtog villaen i 1807 efter en af hans mange erobringer. Den blev generhvervet efter hans nederlag få år efter. Den har været et nationalmonument siden 1882. Hitler konfererede med Mussolini, fascistdiktatoren i Italien under 2. verdenskrig, her i 1932.

Villa Rotunda
Også kendt som Villa Capra. La Rotunda er blandt de mest berømte i et område med adskillige fantastiske eksempler. Den er designet af den berømte arkitekt Palladio og gjort færdig af hans elev i slutningen af det 16. århundrede.

Villa Emo Capodilista
Også designet af Palladio. Denne villa viser mesterens brug af en facade i græsk stil i form af fire store søjler. Effekten spejler de græske templer og det er ikke svært at forestille sig at dem der har boet derinde har følt sig guddommelige. Området har også flere gårde der strækker sig ud fra den centrale struktur.

Villa Cornaro
Endnu en af Palladios værker. Villa Cornaro ligger i Padova. Det er et tidligere design fra 1553 og var en af de første til at have en to-etagers LOGGIA. Stilen blev adopteret af dem der efterfulgte den innovative arkitekt. Den kan ses i georgisk og kolonial arkitektur overalt i det sydlige USA. Tilsvarende elementer kan ses i Thomas Jeffersons Monticello, som blev baseret direkte på Villa Cornaro.

Villa Contarini-Camerini
Endnu en villa i Padova. Denne sommerresidens er måske den største og mest komplekse i denne stil. Indenfor er der en musiksal der tit blev brugt af den ofte inviterede kunstner Vivaldi. Den huser mange fremragende freskoer fra perioden og en stor samling af kort og tegninger.

Besøg enhver af villaerne nær Venedig og se at ordet har en helt anden betydning end dets mere almindelige navnefæller i Toscana.

>> Book en rejse til Venedig med Escapeaway her