
Verdens mest usædvanlige strande
Skrevet af Marie
2024-05-16
Verdens mest usædvanlige strande
De fleste af os har en idé om, hvordan en rigtig drømmestrand ser ud. Hvidt, blødt sand, svajende palmer og lyseblåt vand. Men vidste du, at der ude i verden findes strande med både grønt, sort og lyserødt sand?
Den amerikanske delstat og trope-øgruppe Hawaii er indgrebet af drømmen om et feriested, og det er da ikke overraskende også her, at man – udover verdens højeste bølger – finder nogle af verdens mest bemærkelsesværdige strande.
På Hawaii har Moder Natur skabt rigeligt med hvide bountystrande, men hun har også været kreativ og skabt mange af de mere udsædvanlige af slagsen – for eksempel strande med rødt, sort eller grønt sand. De forskellige farver skyldes, at der er en høj grad af varieret vulkanisk aktivitet på øerne.
En af de mest usædvanlige strande i verden er Papakolea Beach på hovedøen Hawaii, og turen dertil kræver sin beslutsomme turist: 5 kilometers hård hiking langs en klipperig kystlinje. Men så venter belønningen også: En afsondret strand af fantastisk skønhed, med rå klippeformationer og fuldstændigt olivengrønt sand.
Lyserød drømmestrand i Caribien
Navnet Pink Shells Beach siger egentlig det hele. En drøm af en kyststrækning på den lille ø Harbour Island i Bahamas-øgruppen, hvor de røde og pink skaller fra encellede havdyr, der er blevet skyllet op med bølgerne, blander sig med det hvide sand og skaber den karakteristiske lyserøde farve. Lyserødt sand er langt fra unikt for stranden på Harbour Island, men den er kendt som en af de absolut smukkeste lyserøde stande i verden.
Harbour Island er som skrevet en lille ø, men den byder ikke kun på sand, der er farvet som glasuren på en lille piges fødselsdagskage. Her kan man også nyde lækker caribisk cuisine, og opleve dybhavsfiskeri, dykning og shopping.
Solbadning med pingviner i Cape Town
Sydafrika er et land, der byder på ufattelige naturrigdomme, og naturligvis også på nogle af verdens mest imponerende kystlinjer. Langs en af dem ligger den særprægede Boulders Beach ud for metropolen Cape Town.
Stranden er overstrøet med enorme granitblokke, som kan få den solbadende til at føle sig som en skuespiller i filmen “Skat, børnene er skrumpet!” Hvis det ikke er morsomt nok at føle sig som en miniput, så føj flokke af vraltende pingviner til ligningen: Over 3.000 afrikanske pingviner lever, svømmer og parrer sig i området. Men vær forsigtig: Pingvinerne ser måske nuttede ud, men næbbene er knivskarpe – og de bider!
Usædvanlig strand i Llanes i Spanien
Også i Europa findes der usædvanlige strande: For eksempel er øen Tenerife i den canariske øgruppe kendt for sit sorte sand, og i Spanien ligger en af de få strande i verden, som er omgivet af land: Gulpiyuri Beach i Llanes, en lillebitte strand dannet i et jordfaldshul, ligger omgivet af smukke klipper og grønt græs hele vejen rundt. Stranden er så lille, at den næsten forsvinder ved højvande.
Læs mere om rejser til Spanien her.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway