Vi er tossede med maden i Toscana

Vinmark i Toscana

Det italienske køkken er berømt verden over, og mange af de klassiske retter, vi kender så godt, stammer fra Toscana. De mange grønne bakker med frugter, grøntsager og kødkvæg, skovene med svampe og vildt, og de mange olivenlunde er ikke bare til pynt!

Nogle af de vigtigste ingredienser i centralitaliensk mad er forskellige slags kød og fisk, hårde oste som pecorino af fåremælk, tomater ofte i kombination med den halvstærke peberfrugt peperoncini. For eksempel serveres pasta i Toscana ofte alla carrettiera – altså med en tomatsovs piftet op med peperoncinien.

Solide retter fra landet i Toscana

Det lyder simpelt, og netop simplicitet er et af det toscanske køkkens kendetegn. Ud over de nævnte basisvarer er grøntsager, svampe, brød, frisk frugt og forskellige bælgplanter også ofte benyttede bestanddele i toscansk mad. God, solid og frem for alt velsmagende bondemad. Og så er alle råvarerne lokale – det er derfor maden er så frisk og fyldt med kraft og smag.

Et godt eksempel på en toscansk bonderet er suppen ribollita, som er resterne af gårsdagens minestrone tilsat brødrester, bønner af sorten cannellini og gulerødder, kål og eventuelt andre grøntsager, der måtte være ved hånden under tilberedningen. Dertil godt med løg – og selvfølgelig olivenolie.

Læs også Cucina Povera – landkøkken i Umbrien

De finere specialiteter og vildt

Der er også dyrere og mere forfinede spiser som hvide trøfler, der er nemmest at få fat i fra oktober til november. Og oksekød af meget høj kvalitet fra racen Chianina indgår også i mange retter eller helt straight som store italienske steaks. Det er de grønne bakker med saftigt græs, der giver næring til kødkvæg af så høj kvalitet.

Endelig er Toscana kendt for sine retter baseret på en rig forekomst af vildt; både hjorte, vildsvin, harer og fasaner kan indgå i blandt andet pappardelle pastaretter. Toscana har i århundreder haft en stolt jagttradition, da regionen har en alsidig og artsrig natur.

Til den søde tand i Toscana

Italienerne er også kendte for deres dejlige desserter, og Toscana kan også byde ind med lækkerier: De sprøde småkager cavallucci med mandler, tørrede frugter, koriander og honning. Prøv kiksene ricciarelli baseret på mandler, sukker, honning og æggehvide.

Og naturligvis må vi ikke glemme kagen panforte, der sandsynligvis blev opfundet i middelalderbyen Siena helt tilbage i 1300-tallet. Denne toscanske klassiker tilberedes med honning, frugter og nødder. Mums!

Håndplukkede hoteller i Toscana

Hideaways er specialist i rejser til Toscana hvor du bor på håndplukkede hoteller og i ferieboliger, og på de fleste hoteller finder du et rigtig godt køkken. Bo f.eks på hotel Borgo San Luigi eller La Sovana som begge ligger i skønne omgivelser i Toscana.

La-Sovana-Swimmingpool-Toscana-Italien-Hide-Aways_1

Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere