Escapeaway official logo
Hvor arrangeres der slangefestival?

Hvor arrangeres der slangefestival?

Skrevet af Marie

2016-05-20

Hvor arrangeres der slangefestival?

Vidste du at der afholdes slangefestival i Abruzzo?

I byen Cocullo afholdes den første torsdag i maj en religiøs festival til ære for helgen San Domenico. Efter sigende er han den helgen, som beskytter mod slangebid og byen var tidligere plaget af mange slanger. Festlighederne starter med, at de mange mennesker, som kommer til byen denne dag, står i kø for at hive i klokkestrengen på San Domenico-kirken med tænderne. Dette ritual skulle beskytte tænderne mod tandpine. Festivalens højdepunkt er, når en statue af San Domenico bæres gennem byen dækket med levende slanger.

Læs mere om slangefestivalen i Cocullo her.

Interesseret i flere facts om Italien? Så gå på opdagelse i vores spændende kategori “Vidste du, at…” her.