Escapeaway official logo
Vidste du, at...

Vidste du, at...

Skrevet av Louise

2024-04-05

Vidste du, at...

...verdens eneste gastronomiske universitet ligger i Italien?

I Pollenzo nær byen Bra (kendt for slow food-bevægelsen) i Piemonte ligger verdens eneste gastronomiske universitet Università degli Studi di Scienze Gastronomiche. Det er svært at blive tildelt en af de få pladser på universitetet – faktisk optages der kun ca. 30 studerende hvert år.

...danskerne taler italiensk og de ved det ikke?

I 1500-tallet var Italien toneangivende inden for kunst, musik, arkitektur, mode og kogekunst, og derfor Europas førende kulturland. Italiensk blev dermed de dannede klassers internationale sprog her i Europa. Fra den tid optog andre sprog mange italienske låneord, fx villa, balkon, kuppel, stuk og fresko fra arkitekturens verden; bank, bankerot, brutto, netto, og firma fra forretningslivet; og violin, opera, tenor, sopran og arie fra musikkens verden.

Image

Aosta-dalen har ikke bare nogle af Italiens højeste bjerge, men også et af Norditaliens fire kasinoer

...der ligger fire kasinoer i Italien?

Italien har fire kasinoer spredt over hele Norditalien: dem finder du i Venedig, Sanremo (tæt på Frankrig på Den Italienske Riviera), Campione d’Italia (et lille italiensk område i Schweiz tæt på Comosøen) og endelig i Saint-Vincent i Aostadalen, som ligger i smukke bjergrige omgivelser.