Romantisk ferie på charmerende hoteller

Der findes så mange smukke, hyggelige og autentiske steder at holde ferie. De kan være svære at finde selv. Hvorfor? Fordi denne type af hoteller og villaer oftest kan kategoriseres som gemmesteder – og netop gemmesteder er vores speciale og hjerteblod, og derfor finder du her hos Escapeaway nogle af de hyggeligste gemmesteder, der passer perfekt til en romantisk par- eller kæresteferie. 

Det er derfor heller ikke uden grund, at netop hoteltypen ’romantisk og charmerende ferie’ er en af de mest søgte og populære blandt vores gæster. For hvem vil ikke gerne på lige præcis sådan en ferie? Du finder disse romantiske og charmerende hoteller hos Escapeaway rundt om i hele verden – særligt i Sydeuropa og ikke mindst i Italien, Spanien, Grækenland og Portugal, som vi betegner som vores hjemmebane.

Hvad mener vi så med, at et hotel er romantisk eller charmerende – eller måske ligefrem begge dele? Indrømmet: Det er en meget subjektiv vurdering og oplevelse. Så det kan være alt fra et enkelt, men yderst hyggeligt 2-stjernet hotel til et 5-stjernet luksushotel. Men det vil altid være hoteller, villaer og ferielejligheder, hvis atmosfære skiller sig ud fra mængden, og som oftest får de bedste og mest positive anmeldelser. Fordi man som gæst føler sig særlig velkommen og taget godt imod.

Hvor ligger de romantiske og charmerende hoteller?

Et typisk gemmested inden for hoteltypen romantisk og charmerende ferie kan være et landsted. F.eks. en finca på Mallorca, et agriturismo i Toscana, en quinta i Portugal eller måske en vingård i Provence. Men det kan også være et lille strandhotel – f.eks. på Bali, Algarvekysten eller den kroatiske skærgård. 

Findes der også romantiske og charmerende hoteller i storbyerne? 

Ja da! De findes rundt omkring i såvel Europa som resten af verden – og de ligger endda i nogle af de mest cool og spændende storbyer, f.eks. Lissabon, Rom, Bangkok, Antalya, London, Barcelona og mange flere. Det vil oftest være små eller i hvert fald mindre hoteller med sin helt egen stil og approach, og derfor har vi givet dem blåstemplingen indenfor ”romantiske og charmerende hoteller”.
 

Udvalgte rejsemål

Få en smagsprøve og se med nedenfor

Destinationer og hoteller

Romantisk ferie for par - tag på kæresteferie med Escapeaway

Hvad er mere romantisk end en ferie, hvor tosomheden kan blomstre under lunere himmelstrøg? Escapeaway tilbyder rejser til et udvalg af hoteller, hvor du kan nyde ferien med din elskede i dejlige omgivelser. Her er både små, hyggelige gemmesteder og lækre luksushoteller med fokus på oplevelser for par. 

Hvad er mere romantisk end et charmerende hotel, hvor tosomheden kan blomstre? De hoteller og ferieboliger vi tilbyder, er som skabt til par. Vores gemmesteder - langt fra stress og jag - giver de perfekte vilkår for at give forholdet lidt ekstra opmærksomhed og nyde gode stunder i harmoniske omgivelser. Hvad enten du foretrækker et hotel tæt på havet eller hellere vil bo i en olivenlund i et bakket landskab i Toscana eller Umbrien kan du altid finde et sted, der matcher dine ønsker til en ferie med et romantisk touch.

Vi har udvalgt en række hoteller og ferieboliger på romantiske rejsemål, hvor romantikken kan blive omdrejningspunktet for ferien - hvor både hotellet og omgivelserne lægger op til stille stunder og hyggeligt samvær. Her er omgivelserne med til at skabe den rette stemning.

Med rejsetemaet "romantisk ferie" har vi på forhånd godkendt rammerne. Du skal blot bestemme, hvilket rejsemål der skal danne rammen om din kommende ferie i tosomhed. Lad dig endelig inspirere af de hoteller, vi har udvalgt og præsenterer herunder. Hvis du vælger et af de hoteller, som vi har håndplukket til parferie, skal du blot selv medbringe lidt fantasi og det gode humør, så bliver drømmen om den romantiske ferie til virkelighed!

Romantiske rejsemål

Hos Escapeaway finder du udvalgte hoteller - gemmesteder - på romantiske rejsemål i hele Sydeuropa, bl.a. Grækenland, Italien, Spanien, Frankrig og Portugal. Her kommer du helt ind under huden på de lokale og opdager de specielle steder, som I kan få "for jer selv", på en kærestetur, hvor I kan nyde ferien i det tempo, som passer jer. Men hvad er et 'romantisk rejsemål' egentlig?

For de fleste handler romantik om, at man har tid til hinanden. Dernæst skal rammerne om ferien være i orden. Og til sidst skal man have nogle oplevelser sammen, som man kan huske og gemme som en del af parforholdet. Og selvom smag og behag er forskellige, så er der trods alt bare nogle rejsemål, som er mere romantiske end andre.

De mest populære romantiske rejsemål:

  1. Paris
  2. Venedig
  3. Rom
  4. Barcelona
  5. Lissabon

Hos Escapeaway har vi specialiseret os i at finde unikke og charmerende hoteller, som er perfekte til en romantisk kæresteferie. Det er hoteller med særlige beliggenheder, en spændende indretning, få værelser og med en unik stil - hotellet skal være en del af oplevelsen og skabe den gode ramme. De romantiske rejsemål skaber den store oplevelse omkring selve rejsen, og så er det op til jer at nyde hinanden.

Ved at bruge vores søgemaskine kan du sammensætte en ferie som er lige efter dine ønsker. Valgfri afgang med rutefly, rejs fra alle de største lufthavne, vælg selv datoer og rejselængde. Inkludér en lejebil og få det hele som en pakkerejse, der er sikret af rejsegaranti - så er I på vej mod en god, sikker og romantisk ferie.

God tur!

>> Læs også om storbyferie i Paris her
>> Book en storbyferie i Lissabon her