Rejser til Spanien

Hvad enten du søger rekreation og afslapning på et hotel eller i en feriebolig, så vil en rejse til Spanien og landets øer – Balearerne og De Kanariske Øer – uvilkårligt charmere og fascinere dig. Her oplever du en farverig nation af betagende, gyldne strande, fyrige fester og tapas ved det rolige, turkisblå Middelhav. Velkommen til Spanien med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Spanien, hvor du bor på håndplukkede hoteller og ferieboliger i din ferie...

Gæstfrihed er nok det første ord, der falder mig ind, når jeg tænker på Spanien. Spanien er også uløseligt forbundet med en storslået kultur og historie, som viser sig både i byerne og på landet. Alle steder er det tydeligt at se, at Spanien i sin storhedstid, da skibene bragte tonsvis af guld til landet fra den nye verden, var en driftig nation, hvor rigdommene blev investeret i storslåede bygningsværker, som i dag optager en betragtelig plads på UNESCO's liste over verdens kulturarv. Hele 45 klassificeringer i skrivende stund, hvor Alhambra i Sydspanien, det historiske centrum i Córdoba, og Gaudis værker kan fremhæves, med fare for at jeg får en storm af henvendelser på de mange fantastiske, spanske seværdigheder, som jeg ikke har nævnt her.

En rejse til Spanien byder også på golfbaner i verdensklasse, som ligger midt i det bjergtagende landskab, der danner en fantastisk kulisse for levende feriesteder og særprægede fiskerlandsbyer. Men først og fremmest finder du fantastiske, små hoteller og hideaways gemt mellem bjergene, omkranset af olivenlunde, frugttræer og vinmarker.

Rejs til skønne Spanien året rundt. Nyd det behagelige klima, den smukke natur og den gæstfri befolkning.

Genveje til populære rejsemål: Costa del Sol | Malaga | Barcelona | Alicante
Genveje til populære ø-rejsemål: Mallorca | Gran Canaria | Fuerteventura | Tenerife

Ferieboliger og hoteller i Spanien

I nedenstående oversigt kan du se alle ferieboliger i Spanien, som Escapeaway har i programmet, samt alle vore hoteller i Spanien. Du kan sortere alle hoteller og ferieboliger i oversigten efter rejsemål, pris, antal stjerner, afstand fra lufthaven m.v. Finder du ikke den rejse, som passer til dine ønsker og behov, eller er der udsolgt, er du altid velkommen til at kontakte os for et skræddersyet tilbud; ofte kan vi også skaffe plads på et hotel eller i en feriebolig, selvom det ikke i hotel-oversigten ser ud til, at der er ledige værelser.

Jeg vil ønske dig en rigtig god rejse til Spanien med Escapeaway. Har du spørgsmål til vores rejser eller ønsker et godt råd til valg af hotel, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

- Hilsen, Mikkel

>> Læs også om pakkerejser til Spanien her
>> Læs også om langtidsferie i Spanien

Rejsemål i Spanien

  • Gæstebedømmelser 8,8
    Mallorca
    356 hoteller
    Mallorca var i mange år mest berømt i Danmark for at være indbegrebet af charterferie, men dette har ændret sig i takt med, at danskerne har fundet ud af, hvad øen egentlig byder på, når man drejer væk fra masseturismens store veje. Øen er blandt ... andet i besiddelse af en enestående natur, fantastiske strande, et lækkert middelhavskøkken og en charmerende og smuk hovedby i Palma de Mallorca. Læs mere
  • Gæstebedømmelser 8,1
    De Kanariske Øer
    252 hoteller
    De Kanariske Øer er velsignet med et solrigt klima året rundt, som du kan nyde på en perlerække af smukke strande. Øgruppen består af syv unikke destinationer, som har noget for alle. Uanset om du drømmer om en badeferie eller en ferie med aktive ... oplevelser. Læs mere
  • Gæstebedømmelser 8,6
    Catalonien
    240 hoteller
    Catalonien er Catalonien, og meget sig selv. Især hvis du spørger en Catalonier. Regionen er mest berømt for hovedbyen Barcalona men kan byde på meget mere i de omkringliggende regioner, her finder du strande, historie, bjerge og stor natur.
  • Gæstebedømmelser 9,1
    Andalusien
    194 hoteller
    Andalusien, Spaniens sydligste region, emmer af alt det “gamle Spanien” og har nogle af landets mest historisk og kulturelt betydningsfulde byer, såsom Sevilla - regionens hovedstad - Granada og Córdoba. Det er også her, du finder Spaniens mest ... varierede og mangfoldige natur, der spænder fra ørken over snedækkede bjergtinder til nogle af Spaniens bedste strande. Desuden er det her, du kan finde et af landets rigeste udbud af tapas og opleve den berømte flamenco i byer som Cádiz, Sevilla og Granada. Læs mere
  • Gæstebedømmelser 7,8
    Gran Canaria
    119 hoteller
    Ligesom på Mallorca er naturen den helt store attraktion på Gran Canaria. Øen er af vulkansk oprindelse og ligger mellem tre kontinenter, Afrika, Europa og Amerika, hvilket sætter sit unikke præg på øens natur, kultur og historie. Læg hertil ... et fantastisk klima, hvor det aldrig rigtig bliver koldt - heller ikke om vinteren. Læs mere
  • Gæstebedømmelser 9,3
    Barcelona
    97 hoteller
    La Sagrada Familia er Barcelonas spektakulære vartegn, men bare én af de mange seværdigheder, som venter dig i denne attraktive storby på Spaniens nordøstlige kyst. Udover museer og arkitektur er Barcelona også kendt for sit restaurantliv og ... skønne strande. Læs mere

Populære hoteller i Spanien

Spanien, Mallorca, Portals Nous
9,7
Fabelagtigt
361 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Nærmeste strand: ca. 750 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, De Kanariske Øer, Tenerife, Costa Adeje
9,3
Fabelagtigt
909 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 21 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, De Kanariske Øer, Gran Canaria, Playa del Ingles
9,5
Fabelagtigt
1562 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 33 km
  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Maden i Spanien

Maden i Spanien er en hel rejse værd i sig selv og sætter du pris på et godt glas vin, er Spanien også et velegnet land at besøge. Jeg har her udvalgt et par af de kulinariske specialiteter, som du kan smage på, når du er på ferie i Spanien. God appetit og god rejse!

Tapas

Tapas er forlængst blevet en del af spansk kultur, som overskrider den rent gastronomiske side af sagen, så hvis du vil ind under huden på den spanske kultur, er tapas et godt sted at begynde. I begyndelsen var tapas sandsynligvis en måde at dække glas til på mellem slurkene af sherryvin og andre, andalusiske specialiteter for at holde fluer og andre insekter væk (tapas betyder låg på spansk). Siden har tapas dog fået en mere generel, gastronomisk betydning som appetitvækkere, mellemmadder eller snacks. Og ofte udgør forskellige retter af tapas i dag en hel frokost og endda et helt aftensmåltid for spanierne.

Tapas indtages i Spanien på alle tidspunkter af dagen, men vil ofte indtages omkring frokosttid, mellem frokost og aften (især i weekenderne) eller som natmad inden sengetid. Ofte vil tapas bestå af en skive hvidt brød belagt med forskellige typer pålæg, såsom skinke (jamón), ost (queso), oliven (aceitunas), pølse (chorizo), og forskellige typer fisk (pescado), men tapas kan også bestå af små, selvstændige retter uden brød, såsom æggekage (tortillas), kødboller med sovs (albondigas), blæksprutte (calamares), eller ansjoser (boquerones).

Paella

Også paella er vokset ud af sine gastronomiske barnesko og er blevet en del af spansk kultur - undertiden ligefrem en slags kulturelt vartegn for Valencia-området i det sydøstlige Spanien, hvor retten oprindelig stammer fra. Derimod er paella ikke, som mange udlændinge tror, Spaniens nationalret, da spanierne ser retten som typisk for Valencia-området og den nordligere del af den spanske østkyst (Katalonien).

Paella er en solid og velsmagende risret, der består af grøntsager såsom ærter, løg, peberfrugter, tomater og hvidløg, og som kan tilsættes forskellige typer af kød, oftest fisk og skaldyr, såsom muslinger og rejer. Retten krydres som regel med safran. Ofte indgår chorizopølsen også i retten.

Gazpacho

En kold suppe er ikke hverdagskost i Norden, hvor vi plejer at varme os på supper i de kolde vintre. Men i Andalusien forholder det sig anderledes. Her når temperaturerne helt andre højder, især om sommeren, og for at finde lindring for den megen varme har der på et tidspunkt udviklet sig et af de mest bemærkelsesværdige indslag i den spanske gastronomi: Den berømte kolde tomatsuppe, Gazpacho.

Gazpacho er fremstillet af vegetabilsk fløde, tomat, agurk, eddike, paprika, hvidløg, olivenolie og brød. I visse tilfælde kan der også tilsættes andre ingredienser end de her nævnte, f.eks. forskellige peberfrugter, avocado, grapefrugt, vandmelon og forskellige slags fisk. Hvis du rejser i Andalusien, er en portion gazpacho et must.

Cava

Den spanske Cava-vin, der ofte kaldes den “fattige mands champagne”, er en mousserende rosé- eller hvidvin, hvis berømthed i udlandet kun de legendariske Rioja-vine kan hamle op med. Cava-vinen produceres i otte forskellige, spanske regioner, men det er det fremragende vinproducerende Penedés-distrikt i Katalonien, der er blevet mest berømt for sin produktion af vinen, og det med god grund: For hele 95% af al Cava-vin produceres i Penedés og omkring 75% af al Cava-vin i byen Sant Sadurní d'Anoia i Penedés-distriktet. Det bedste er naturligvis at smage på Cava-vinen på en rejse til Katalonien.

Information om Spanien

Jeg har her samlet nogle få facts og informationer om Spanien, såsom regionens geografi, befolkning, historie og klima, som kan tjene som inspiration til din ferie i Spanien. Hvis du ønsker at finde mere inspiration til din rejse, anbefaler jeg dig at besøge vores blog, hvor du kan finde spændende artikler om alle vores rejsemål. God fornøjelse og god rejse!

Regioner

Spanien har 17 autonome regioner og 50 provinser, foruden to afrikanske, autonome byer, Melilla og Ceuta. Selvom alle de 17 regioner er autonome, nyder de forskellige regioner forskellige grader af kompetence. Generelt har de historiske regioner i Spanien mest kompetence, herunder Galicien, Andalusien, Katalonien og Baskerlandet. F.eks. har Baskerlandet og Katalonien deres egne politistyrker.

Natur

Der er ikke mange lande, der byder på en så mangfoldig natur som Spanien. Landet strækker sig over en halv million kvadratkilometer, fra den iberiske halvø på det europæiske fastland til de atlantiske vulkan-øer De Kanariske Øer, der ligger langt tættere (150 kilometer) på Afrika end på det europæiske fastlandskontinent (1350 kilometer). Dette alene medfører nogle enorme geologiske og landskabsmæssige forskelle, som man ikke ser i mange andre lande i verden. Men der findes også store forskelle internt i de forskellige regioner på det spanske fastland, som det f.eks. gør sig gældende i en region som Andalusien, der både har ørken, høje bjergkæder, sletter, enorme olivenlunde, frodige dale og lange kyststrækninger.

Sprog

Der tales castellano, dvs. rigsspansk, i alle dele af Spanien, men mere i nogle regioner end i andre. Foruden det officielle rigsspanske castellano findes der tre andre officielle spanske sprog, nemlig catalansk, der tales i Katalonien, De Baleariske Øer og dele af Valencia-regionen; baskisk, der tales i Baskerlandet og dele af Navarra; og galicisk, der tales i regionen Galicien. Det er også i disse regioner, at rigsspansk bliver talt mindst. Hertil skal man naturligvis lægge en lang række lokale dialekter rundt omkring i landet.

Vejr og klima når du rejser til Spanien

Spanien er i besiddelse af hele tre klimazoner: Det mediterranske klima; det oceaniske klima (også kaldet kystklima); og steppeklima. Det mediterranske klima, som er præget af varme og tørre somre og forholdsvis milde vintre, er den dominerende klimazone på det spanske fastland; dog tales der nogle gange om forskellige variationer af denne klimatype, som i disse variationstilfælde inkluderer områder med kolde vintre, såsom den centrale og nordligtcentrale del af Spanien (byer som Valladolid, Burgos, León m.fl). Steppeklimaet gør sig gældende i den sydøstlige del af landet, især i områderne omkring Murcia og Ebro. Dette klima er bl.a. karakteriseret af varme og tørre somre, der - i modsætning til mediterransk klima - strækker sig ud over sommerperioden. Kystklima - også kaldet oceanisk klima - findes i den nordlige del af landet i regioner som Baskerlandet, Asturias, Cantabrien og dele af Galicien. Denne klimatype er karakteriseret ved, at deres sommer- og vintertemperaturer er kraftigt påvirket af havet, og at der ikke er nogen sæsonbestemt tørke.

Foruden disse tre store klimatyper i Spanien er der også et alpint klima i Pyrenæerne i Nordspanien og Sierra Nevada i Andalusien og et subtropisk klima på de Kanariske Øer i Atlanterhavet.

Religion

Katolicismen har et solidt tag i spanierne på trods af de verdslige vinde, der blæser over kontinentet, og katolicisme er stadig den eneste religion i Spanien, der officielt må undervises i på de spanske skoler. 71% af alle spaniere identificerede sig selv som katolikker ifølge en undersøgelse i 2012, 24% identificerede sig som uden religion (heraf 9,4% ateister), mens 2,4% identificerede sig med andre religioner. Samme undersøgelse viste dog samtidig, at hele 59% af de selvidentificerende katolikker aldrig - eller næsten aldrig - går i kirke. 15% af de spanske katolikker i går i kirke nogle gange om året, 8% nogle gange om måneden og 14% hver søndag eller flere gange om ugen.

Møntfod

Spanien udskiftede deres pesetas med euromønter og eurosedler i 2002 efter at have tilsluttet sig eurozonen i 1999.

Nationale helligdage

1. Januar – Nytårsdag (Año Nuevo) 
6. Januar – Helligtrekonger (Epifania del Señor) 
Langfredag (Jueves Santo) - i Nordspanien 2. påskedag
1. Maj – Arbejdernes dag (Fiesta del trabajo) 
15. August – Spaniens Nationaldag (Fiesta Nacional de España) 
1. November – Allehelgensdag (Todo los Santos)
6. December – Grundlovsdag (Dia de la constitución España) 
8. December – Undfangelsen (Inmaculada del Señor) 
25. december – Juledag (Navidad del Señor)

Hertil kommer regionale og lokale helligdage.

Hvad siger gæsterne i Spanien?

8,7
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 1498 anmeldelser