Escapeaway official logo
Rejser til Antequera

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Antequera

Antequera ligger omkring 50 kilometer nord for Malaga, og mange passerer blot hurtigt forbi byen på vej mod Granada. Det er dog en skam, for kendere af Andalusien vil vide, at Antequera også er en perle af en historisk by med meget at byde på. På grund af sin centrale beliggenhed mellem Málaga, Granada, Córdoba og Sevilla kaldes byen for Andalusiens hjerte. Vil du opleve mest muligt af denne spændende, sydspanske region, er Antequera da også det helt rigtige rejsemål.

Andalusiens hjerte

Ved første øjekast ligner Antequera med sine kirkespir, bymure og mauriske borg en typisk andalusisk middelalderby. Men faktisk rækker byens historiske rødder næsten 5.000 år tilbage i tiden.

Blandt de ældste af de mange historiske seværdigheder er de to bonzealderhøje, Dolmen de Menga og Dolmen de Viera, som ligger i en lille park i udkanten af byen. De blev opført omkring 2.500 f.v.t., men først genopdaget i 1903. Da de blev udgravet fandt man hundredvis af skeletter i de inderste gravkamre. Der findes talrige sådanne gravhøje i Andalusien, men ingen af samme imponerende størrelse. De blev i 2016 optaget på UNESCO's verdensarvsliste.

Antequera er ikke større, end at du kan gå rundt til de fleste af byens seværdigheder. Det kan blandt andet også anbefales at lægge vejen forbi borgen Alcazabar fra det 11. århundrede, hvor du oppe fra murene har den bedste udsigt over byens røde tegltage. Når du går på opdagelse nede i gaderne, møder du en by som trods sin stigende popularitet som rejsemål er betydeligt mindre turistet end badebyerne ved den nærliggende Costa del Sol. Det autentiske Spanien kan du blandt andet opleve på byens utallige restauranter og tapasbarer, hvor især sidstnævnte er vidt anerkendte i regionen.

Vil du ikke spise ude alle dage, når du rejser til Antequera, selvom det er meget fristende, eller har du blot brug for at handle lidt fornødenheder, er der gode indkøbsmuligheder. Udover velassorterede supermarkeder, kiosker og diverse specialforretninger kan du også gøre en god handel på Mercado Municipal. I denne markedshal på Plaza San Francisco finder du lækker frisk frugt og grønt, kød og fisk. Priserne er måske nok lidt højere end i supermarkederne, men det er oplevelsen værd at udforske de mange spændende stande. Hver tirsdag afholdes der desuden et udendørsmarked ved tyrefægterarenaen, hvor der er god chance for at finde et unikt souvenir. 

Udflugtsmål

Takket være den gode beliggenhed lidt inde i baglandet har du en helt række af de mest interessante udflugtsmål i Andalusien inden for din rækkevidde. En rejse til Antequera er således en oplagt chance for på dagsudflugter at besøge blandt andet Córdoba og Alhambra ved Granada, nogle af Spaniens mest kendte historiske seværdigheder.

Sæt også gerne en dag af til at udforske det nærliggende naturreservatet El Torcal. Området er især kendt for sine unikke klippeformationer, der er skabt af vind og vejr over millioner af år. Her venter dig en enestående naturoplevelse, hvis du følger en af de afmærkede vandreruter. Trænger du efter nogle dage med sightseeing eller lange vandreture til blot at dase ved vandet, er kystens fristende strande mindre end en times kørsel væk.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Antequera

Kortvisning

Billeder fra Antequera