
Velkommen til
Hotel Convento La Magdalena Golf & SPA


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Andalusien er et overflødighedshorn af storslåede naturoplevelser – og Hotel Convento La Magdalena ligger midt i dette mekka. Regionen er kendt for dens fløjlsbløde bakker dækket af de tusindvis af oliventræer så langt øjet rækker. Forestil dig engang at vågne op til dette syn hver morgen på din ferie! Lyder det fristende? Hvis ”ja” så læs videre, for Convento La Magdalena opfylder denne forestilling.
Da jeg sidst besøgte det gamle kloster, nød jeg køreturen fra Antequera, der ligger godt 5 kilometer fra mit bestemmelsessted. For den spanske vejrgud viste sig fra sin bedste side, og det var en sand fornøjelse af få fuld valuta af landskabets mange variationer og farvekombinationer.
Når du kører igennem alle hårnålesving med hver sin udsigt, kan du hele vejen ane hotellet, der ligger på toppen på en af dalens forhøjninger. Herfra kan du tydeligt se, at bygningen tidligere har været et kloster, for udtrykket er typisk med de karakteristiske kalksten, de små kvadratiske vinduer og de forskelligt formede tårne.
Ved ankomsten til hotellet træder du fra parkeringspladsen ind i den store gård, der er omkranset af den solide, gamle fæstningsmur. Det minder faktisk mere om et lille landsbytorv ved eftertanke. Receptionen ligger på modsatte side af gården, og så snart du træder indenfor, fornemmer du med det samme historiens vingesus. Her er de smukkeste, dekorerede søjler, urgamle vægmalerier og de tykke trædøre har detaljer, som er typiske fra især maurertiden. Her er højt til loftet, men trods den meget ”luft” fra gulv til top føles rummene meget intime. Denne stemning går igen hele vejen i den gamle hovedbygning, som engang husede en helt anden type af gæster.
Hvorfor lige her?!
Convento La Magdalena er i dag et 5-stjernet hotel, der dagligt modtager gæster fra alle verdenshjørner, for her er ikke bare 1, 2 eller 3 gode grunde til at lade sig indlogere som gæst – nej, her er mere end en håndfuld af gode undskyldninger.
1. Udsigterne over naturområdet Arroyo de la Dehesa (se lige billederne)
2. Beliggende ved nogle af Andalusiens største attraktioner
3. Standarden og atmosfæren på det gamle, toprenoverede kloster
4. Faciliteterne i og omkring hotellet – SPA, golf, cykling og meget mere
5. Fristelser fra det spanske landkøkken og den lokale vinproduktion
Apropos faciliteter, så er det svært at komme til at kede sig, for der er lidt for enhver smag, hvis du gerne vil ”underholdes” og forkæles på din ferie. Lad os tage udgangspunkt i SPA-området, for her kan du vælge mellem alt fra jacuzzi, indendørs swimmingpool, sauna, hydroterapi, aromaterapi, mineralbade og massage. Ja, sågar chokolade- og frugtterapi indgår under valgmuligheder. Desuden findes et veludstyret fitnesscenter for dig, som ikke kan sidde stille alt for længe af gangen. Bemærk at der er tillæg for flere af SPA-behandlingerne.
Hvis du er mere udendørstypen, så er der lige så mange valgmuligheder, for Convento La Magdalena har samarbejde med flere forskellige operatører af diverse aktiviteter for store og små. Af egne faciliteter tilbyder hotellet udlejning af cykler og mountainbikes. Ridning, trekking, paddle og golf (18-hullers bane) hjælper hotellet gerne med at arrangere.
Godt at vide om Hotel Convento La Magdalena
Selvom Hotel Convento La Magdalena ligger i baglandet, hvor ”slow living” vil være en passende beskrivelse sammenlignet med kystens mere livlige atmosfære, så tager det ikke mere end en lille times tid at køre til og fra lufthavnen i Malaga. Dermed bor du i hjertet af Andalusien, hvor du har et perfekt udgangspunkt for at kombinere afslapning, olivensmagning og måske et slag golf med regionens fantastiske udbud af kulturelle og historiske seværdigheder. For uanset om udflugten går til øst, vest, syd eller nord kan du inden for 1½ kørsel besøge det sagnomspundne Ronda og Sevilla, Alhambra i Granada, mezquitaen i Cordoba eller tage en dag ved stranden ved Malaga – og har du en uge til rådighed, kan du faktisk nå hele vejen rundt i et afslappende tempo og samtidig ”holde daseferie”.
Convento La Magdalena har en restaurant ved navn "Refectory" der ligger med panoramaudsigt over dalen, og hotellet har allieret sig med en sværvægter indenfor køkkenchefer. Måske siger navnet David Muñoz dig et eller andet. Hvis ikke, så får du her en ledetråd mere, for David har arbejdet sammen med Ferra Adria på El Bulli – sidstnævnte har tidligere været kåret som verdens bedste restaurant.
Da Antequera ligger tæt på Convento La Magdalena, så kan du sagtens kombinere Davids kreationer og køre ind til byen en eller flere aftener. Antequera har godt 40.000 indbyggere med en gammel, historisk bymidte – og i disse smalle og snoede gader kan du nemt finde en lokal eller international inspireret restaurant, der matcher dine smagsløg.
Derfor kommer vi gerne igen til Hotel Convento La Magdalena
Kombinationen af hotellets standard og beliggenheden med panoramaudsigt er ganske tiltalende. Desuden er her ”højt til himlen” og masser af albuerum, for selvom der står 5 stjerner på visitkortet, så er her alligevel en uformel stemning. Naturligvis er det også et rigtig godt udgangspunkt, at du på din ferie kan kombinere ”afslapning” med diverse sportslige udfoldelser inden for en kort radius fra hotellet. Og har du bare en smule mod på at opleve det kulturelle hjørne af Andalusien, så kan du inden for 1½ time uanset køreretning besøge nogle af regionens allerstørste historiske højborge.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Selvom klostret ikke mangler kvadratmeter, har de valgt ikke at indrette mere end 21 værelser. Størstedelen af dobbeltværelser, men her er også blevet plads til familieværelser, juniorsuiter og suiter. Farvevalget er typisk for regionen med mørkt stengulv eller parket, lyse farver på væggene og frilagte bjælker i loftet.
Her er ikke en overflod af detaljer og nipsting, men det er mere de rene, klassiske linjer, der er lagt fokus på. Værelserne har alle fladskærms-TV, safetyboks, A/C og centralvarme. Desuden hårtørrer, minibar WiFi og badeværelse brus og badekar med hydro-massage.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Convento La Magdalena Golf & SPA. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Hotelbar
Indendørs pool
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Træningsrum
Spa / Wellness
Tæt på by (under 3 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Finca De La Magdalena
29200 Antequera
Koordinater
Breddegrad: 37.00443
Længdegrad: -4.603057
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 49 km
Nærmeste by ca. 6 km
Afstand til centrum ca. 5.1 km
Manga Dolmen & Viera Dolmen ca. 9 km vis på kort
Tholos of El Romeral ca. 12 km vis på kort
El Torcal de Antequera ca. 18 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden