Balcón de Córdoba Hotel

Officiel kategori

Vores vurdering

9,5
Fabelagtigt
375 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Hvis vi tager det danske ord hygge og oversætter det til spansk, ja, så er det en ganske god beskrivelse af Balcón de Córdoba Hotel, for her er mange hyggelige kroge. Ja, det er et rigtigt hideaway med en skyggefuld gårdhave, milevide udsigter fra tagterrassen, bløde sofaer og dejlig mad. Du vil glæde dig til at komme tilbage hertil efter en lang dag fyldt med oplevelser.

Noget, du helt sikkert vil bemærke på Balcón de Córdoba Hotel, er den ganske flotte samling af arkæologiske genstande, der er placeret rundt om på hotellet. Det er næsten som at bevæge sig rundt på et åbent museum, hvor der venter en ny, spændende artefakt bag hvert et hjørne. Hotellet har et samarbejde med kulturministeriet, Junta de Andalucia, om at restaurere og bevare genstande på bedste vis, og det føles virkelig som et privilegium at se dem så tæt på.

En skøn oase midt i Córdoba

Balcón de Córdoba Hotel ligger i en klassisk, andalusisk bygning fra 1800-tallet midt i det centrale Córdoba. Det er et fascinerende sted, hvor arabiske og castilianske mønstre blandes med flamske og europæiske. Det er med andre ord en bygning, som er fast forankret i historien, og som er påvirket af alle de kulturer, som har boet i området. Der er tre smukke, lyse og hyggelige gårdhaver og med en ro, som er sjælden i en storby. Fontæner står spredt hist og pist, og lyden fra det rislende vand har en beroligende effekt. Herudover byder bygningen på flere storslåede balkoner, og den øverste terrasse, Balcón de Córdoba, som har givet navn til hotellet, er et særligt højdepunkt, hvor du kan slå dig ned med en drink og lade blikket glide ud over byen og dens mest kendte vartegn, moskeen Córdoba La Mezquita.

Du bor tæt på det hele

På Balcón de Córdoba Hotel bor du blot en kort gåtur fra den spektakulære Mezquita-katedral, som også er en moske. Af øvrige seværdigheder kan nævnes den Romerske bro, Jardín Botánico De Córdoba og Alcazabas haver. Gå heller ikke glip af en slentretur i den gamle by, hvor du finder mange gamle huse og torve samt restauranter og cafeer, hvor du kan slå dig ned, når du får brug for en pause. Middagen kan du indtage på hotellets restaurant Pairi Daeza, som serverer retter, der afspejler Córdobas ægte, kulinariske historie. Det er en menu fuld af traditioner og innovative retter, som helt sikkert vil falde i din smag.

Derfor skal du vælge Balcón de Córdoba Hotel

  • Du vil bo midt i det centrale Córdoba
  • ... blot 20 meter fra byens mest kendte vartegn, Córdoba La Mezquita
  • Her finder du en oase med flere hyggekroge i de forskellige gårdhaver
  • Der er en tagterrasse, hvor du kan slå dig ned og nyde udsigten over byens tage
  • Du bor på et hotel, hvor værelserne er indrettet med sans for detaljerne
  • På restauranten kan du nyde de klassiske retter fra området tilberedt med lokale råvarer

Godt at vide om Balcón de Córdoba Hotel

Hotellet ligger centralt, og det kan være svært at finde parkeringsplads. Vi anbefaler derfor, at du ikke lejer en bil, medmindre du skal videre fra Córdoba. Receptionen er åben døgnet rundt, og check-in sker efter kl. 15.00. Hotellet er fordelt over flere etager, og her er elevator. Husdyr må ikke medbringes. Restauranten er åben til morgenmad (kl. 08.00-10.00), frokost (kl. 12.30-15.30) og middag (kl. 19.30-22.00) alle ugens dage. Der er stoppested i nærheden. Eventuel lokal turistskat betales på hotellet.

Derfor skal du vælge Balcón de Córdoba Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 138 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste by (Córdoba): ca. 0 m
  • Afstand til centrum: ca. 100 m
  • Den Store Katedral og Moské, Mezquita de Cordoba: ca. 200 m
  • Historiske centrum i Cordoba: ca. 200 m
  • Kalifatbyen Medina Azahara: ca. 17 km
  • Sevilla Lufthavn: ca. 138 km (1h 40m)
  • Malaga Lufthavn: ca. 167 km (1h 50m)

Balcón de Córdoba Hotel tilbyder 10 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er forskelligt indrettet og har jordfarver, hyggelig belysning og smukke detaljer. Alle værelser har aircondition, TV, safetyboks, minibar, elkedel og gratis WiFi. De private badeværelser har badekar eller bruser med regnbruser, tøfler, hårtørrer og luksuriøse toiletartikler.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Balcón de Córdoba Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Calle Encarnación Nº 8
14003 Cordoba

Koordinater

Latitude: 37.8805
Longitude: -4.7791

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Sydspanien, Andalusien, Cordoba
9,4
Fabelagtigt
2653 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 141 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Granada
9,1
Fabelagtigt
1090 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Vilanueva de Tapia
9,7
Fabelagtigt
438 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 72 km
  • Nærmeste by: ca. 8.9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)