Familieferie i Andalusien

Tag med Escapeaway på en dejlig familieferie i Andalusien - Spaniens sydlige region, som byder på sol, strand, smukke byer og dramatiske bjerge. Her finder du både børnevenlige hoteller med fokus på vand og leg, og spændende resorts med nem adgang til den dejlige natur, hvor I kan være aktive og nyde landskabet. En typisk familieferie i Andalusien foregår med udgangspunkt i kysten, for der er ikke noget som det blide Middelhav, der kan skabe rammen om fred og ro i familien.

Andalusiens mest kendte og meget familievenlige område er Costa del Sol - Solkysten - som strækker sig fra storbyen Malaga og vestpå til Estepona, og næsten ned til Gibraltar, som er et oplagt udflugtsmål, hvor store og små kan more sig med at betragte de lokale berberaber - Europas eneste vilde aber - og kigge over til Afrika på den anden side af strædet. Rigtig mange områder på den andalusiske kyst har desuden tilknyttet en livreddertjeneste, så du trygt kan lade dine børn lege ved og i vandet, mens du selv lader solen bage din krop.

Mange ferieresorts råder over et væld af aktivitetsmuligheder for alle aldersklasser, og hvis du har fundet en feriebolig, hvor der ikke er så mange faciliteter, finder du til gengæld masser af opslag, flyers og plakater, der fortæller dig, hvor I kan opleve alt fra vandski og faldskærmsudspring til fredelige rideture i bjergene.

Familieferie i lejebil

Kysten og stranden er den store magnet i Andalusien, men det må bestemt anbefales at leje en bil og køre en tur rundt til nogle af de smukke byer i Andalusien. Granada, Sevilla og Cordoba er enestående steder at besøge, og de byder på masser af oplevelser, uanset om det er familiens shoppere eller de historisk interesserede, der skal tilgodeses. Bjergkæden Sierra Nevada byder på høje tinder som bærer sne langt ind i den ellers meget hede sommer.

En familieferie i Andalusien betyder også, at I skal smage noget af den traditionelle andalusiske mad. Gå ikke glip af grillede fisk eller paella på stranden, og sørg for at prøve mange forskellige af de lokale tapas, før hvert familiemedlem kan vælge sin favorit.

Så hvad end I er til vandland, strand, bjerge, action, vandreture eller små, listige bjergbyer, leverer Andalusien altid på den høje klinge. Vi glæder os til at planlægge jeres næste familieferie i Andalusien, med udgangspunkt i udvalgte og håndplukkede hoteller med stil og charme. Bo samme sted på hele ferien, eller skift mellem flere hoteller. Hos Escapeaway får du fleksibel planlægning og rejser med rutefly for optimal fleksibilitet.

>> Læs mere om familieferie i Spanien

>> Læs mere om familieferie

Kort over Andalusien

Populære hoteller i Andalusien

Spanien, Sydspanien, Andalusien, Ronda
9,4
Fabelagtigt
2947 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 126 km
  • Nærmeste by: ca. 4.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Estepona
  • Nærmeste lufthavn: 85 km
  • Nærmeste strand: ca. 10 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Torremolinos
9,1
Fabelagtigt
2044 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 7 km
  • Nærmeste strand: ca. 30 m
  • Pool (evt. sæsonåben)