Alhambra Palace

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,2
Fabelagtigt
1825 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed – det er alfa og omega, når vi vælger bolig, men det er også en vigtig faktor, når vi skal vælge hvilket hotel, der skal være vores hjem under en ferie, og så falder valget let på Hotel Alhambra Palace i Granada, Andalusien.

Er det mon tusind og én nats eventyr? Med en af Spaniens største og mest besøgte attraktioner, Maurpaladset Alhambra, som nærmeste nabo, opfyldes alle krav om beliggenhed – den fås simpelthen ikke bedre i Granada. Og ikke bare beliggenheden er perfekt, det er hotellet i al sin storslåede, næsten dekadente pragt sandelig også. Fra det øjeblik du træder ind i hotellets eventyrlige lobby føler du dig hensat til Tusind og én nats eventyr.

Et hotel med en fascinerende historie

Hotellet blev opført i 1910 til glæde for nogle af de 18.000 personer, der hvert år besøgte Alhambra - i dag er tallet på over 3 millioner pr. år – og er den gang som nu et sted, hvor kunstnere, politikere og den velhavende elite fra hele verden flokkes. En parentes i den næsten fuldendte historie var dog årene under den blodige spanske borgerkrig, hvor hotellet blev brugt som hospital. Hotellet emmer af historie, der sammen med den grandiose indretning skaber en perfekt ramme for din ferie, og her er naturligvis alle de moderne faciliteter, som vi (næsten) ikke kan leve uden.

Udsigten er fabelagtig

Hotellet ligger højt hævet, så udsigten over Granada by og Sierra Nevada-bjergene er lige så eventyrlig som resten af hotellet. Den får du mulighed for at beundre, når du nyder en god middag i restauranten eller får din eftermiddagskaffe på terrassen.

Vælg netop Hotel Alhambra Palace fordi

  • Beliggenheden som nabo til Alhambra er en vigtig faktor
  • For at opleve den helt specielle atmosfære fra en gylden æra
  • Fordi du en gang imellem skal forkæle dig selv og din rejsepartner

Godt at vide om Hotel Alhambra Palace

Der er ikke parkering ved hotellet, men for ca. EUR 20-25,- dagligt kan du benytte dig af hotellets parkeringsservice. Bemærk at du senest én time før afrejse skal kontakte receptionen for afhentning af bilen. En anden mulighed er at parkere ved nærmeste offentlige parkering ca. 300 meter fra hotellet, og her kan du få hotelrabat ved at billetten stemples af personalet på Alhambra Palace. Betalingen skal klares direkte hos parkeringsvagten og ikke gennem automaterne, da disse ikke giver rabatten.

Derfor skal du vælge Alhambra Palace

  • Nærmeste lufthavn: 28 km
  • Nærmeste strand: ca. 55 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Nærmeste by med flere restauranter, kultur og shopping, Granada – 1 km
  • Granada centrum – 1 km
  • Nærmeste kystby, Salobreña – 69,6 km
  • Malaga lufthavn – 144 km
  • Shopping og ”storbyliv” i Malaga – 136 km
  • Overdådige Alhambra og Generalife-haven – 260 meter
  • Jetset-livet i Marbella – 190 km
  • Den britiske kronkoloni, Gibraltar med ”bobby’er” og vilde aber – 265 km
  • Den magiske og sagnomspundne klippeby, Ronda – 189 km
  • Sevilla (måske Andalusiens smukkeste by) – 261 km
  • Córdoba med sin moské, der imponerer enhver – 165 km

Som man kan forvente er også de 108 rummelige, maurisk-inspirerede værelser på Hotel Alhambra Palace smagfuldt indrettet og holdt i smukke afdæmpede farver. Der er på de fleste typer mulighed for at sætte en ekstra seng ind på værelset, så der er plads til en 3. person. Der findes værelser og suiter med forskellige typer af udsigt (mod haven eller mod byen) og du kan se, når du søger, hvilke værelsestyper, der er ledige. Jeg vil anbefale dig med udsigt mod byen (Granada). Du finder bl.a. disse værelsestyper:

Dobbeltværelse på ca. 20-25 m2
Dobbeltværelse med udsigt til byen er ca. 20-25 m2
Dobbeltværelse (deluxe) på ca.  30-35 m2
Juniorsuiterne med udsigt over byen og er ca. 40-45 m2

Værelsesfaciliteter

  • Aircondition
  • Fladskærms-TV
  • Minibar
  • Safetybox
  • Badeværelse m. bruseniche el. kar 
  • Diverse toiletartikler
  • Gratis WiFi
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Alhambra Palace. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Plaza Arquitecto Garcia De Paredes 1
18009 Granada

Koordinater

Latitude: 37.1739
Longitude: -3.5901

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

På Hotel Alhambra Palace  har du følgende muligheder for at bestille din ferie: Bestil en samlet rejse inkl. fly, ophold samt evt. billeje eller vælg ”kun hotel”, såfremt du selv ønsker at stå for transporten til Spanien. Nærmeste lufthavn med gode flyforbindelser er Malaga, der ligger ca. 1,5 til 2 timers kørsel fra Hotel Alhambra Palace  (alt efter de trafikale forhold). Du finder aktuelle priser på alle rejser ved at indtaste dine valgfrie rejsedatoer i søgemaskinen her på siden. Jeg anbefaler dig at have en lejebil til rådighed under dit ophold.

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Sydspanien, Andalusien, Granada
9,2
Fabelagtigt
1334 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Granada
9,1
Fabelagtigt
1090 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Sydspanien, Andalusien, Jaén
9,4
Fabelagtigt
2329 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 216 km
  • Afstand til centrum: ca. 4.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)