Rejser til Huelva

Selve Huelva er en stor industriby, som flankeres af henholdsvis Tinto- og Odiel-floden. Huelva rummer dog også mange steder af interesse for den ferierejsende såsom Coto Donana nationalparken, strande og Columbus-seværdigheder. Byen er også vært for mange festivaler i løbet af året.

Information og fakta

Strande

Stranden i Huelva er ca. 3 kilometer lang og består af gyldent sand og småsten. Man kommer dertil ad en vej, der går gennem et meget naturskønt område. Kyststræknigen ved Doñana Nationalpark byder ligeledes på kilometervis af skønne strande mellem Matalascanas og Mazagon.

Aktiviteter

I hjertet af byen finder du tyrefægtningsarenaen og katedralen i barokstilen fra det 18. århundrede. Efter at have udforsket disse, kan du tage en picnickurv med til Moretparken, slentre rundt om søen her eller cykle en tur på stierne.

På bredden af Tinto-floden ligger Muelle de las Caravelas museet, hvor du kan lære om Columbus historie. Udenfor i lagunen kan du besøge tre rekonstruerede skibe og levende forestille dig livet ombord på hans opdagelsesrejser. Du kan også lære mere om Columbus' rejser i det nærliggende La Rabida-kloster.

Doñana Nationalparken udgør et stort område af klitter og vådområder, hvoraf meget er tilgængeligt på egen hånd, men for at besøge de mest beskyttede områder skal du dog deltage i en guidet tur. Parken er hjemsted for en bred vifte af dyr, herunder rådyr, vildsvin og vilde heste samt mange vandfugle og udgør en rasteplads for trækfugle. Der tilbydes ture til fods samt i firehjulstrækker og båd.

Der er hvert år festivaler, som er officielt klassificeret som en national turistattraktion. De omfatter påskeugen i april og karnevalerne, der normalt afholdes i februar eller marts.

Restauranter og shopping

De største handelsgader i byen løber på begge sider af Calle Palacios, bag Plaza Las Monjas, hvor du finder talrige internationale brands samt masser af fortovscaféer og restauranter.

På bredden af Odiel-floden er der også på den buede yderside af Aqualon shoppingcenteret et udvalg af butikker og et par fastfoodf-steder. På øverste etage er der barer og en terrasse, der vender ud mod floden.

Nærliggende attraktioner

Minero minemuseet giver et fascinerende historisk indblik i regionens minedrift, og toget tager dig på en uforglemmelig rejse gennem røde og gyldne landskaber ved siden af den berømte Rio Tinto.

El Rocio er ligeledes et betagende syn med sine sandveje, wild west-arkitektur og masser af hegn at binde sin hest til - hold udkig efter et skilt med "Reservado Caballos" (reserveret til heste). Byen er bedst kendt for den store årlige El Rocio Pilgrimsrejse.

Byen Sevilla er også inden for en times kørsel. Strande og golfbaner omkring Isla Canela, Islantilla og El Rompido er alle inden for ca. 45 minutters kørsel.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Huelva