Hideaways og boutique-hoteller i Novo Sancti Petri

Hideaways er vores tilbud til dig, der er kræsen og godt kan lide, at der er kælet for detaljerne, uden at det behøver at være luksus. Et Hideaways-hotel i Novo Sancti Petri lever op til en række skrappe krav fra os, fx. et begrænset antal værelser, ekstra god beliggenhed og frem for alt masser af atmosfære og charme. Book et hideaway eller et boutique-hotel i Novo Sancti Petri når ferien skal have et ekstra krydderi.

Rejsemålet Novo Sancti Petri er et nyt og moderne resort omgivet af strande og golfbaner, der ligger på Atlanterhavskysten kun få kilometer syd for Chiclana. De mange golfbaner i området gør det til et populært rejsemål blandt golfspillere.  Novo Sancti Petri lokker dog også med kilometervis af bløde sandstrande og nem adgang til de historiske byer Cadiz og Jerez.

Information og fakta

Strande

Den brede sandstrand ved La Barossa strækker sig langs hele feriestedet og længere endnu (ca. 8 km). Den har offentlige faciliteter samt godt adskilte grupper af liggestole og parasoller.

Oppe bag den midterste del af stranden løber en promenade på ca 1,5 km. Nord for promenaden mod marinaen og sydpå til nabobyen Roche er stranden mere naturlig med klitter og fyrretræer bagtil. Havet er klart og blå, men eftersom det er på Atlanterhavskysten indbyder bølgerne mere til bodysurfing end egentlig svømning. 

Aktiviteter

Golf er ikke den eneste form for aktivitet, du kan kaste dig over i løbet af ferien her. Der er legepladser til børnene og cykelstier gennem resortets haver. Derudover tilbydes der ridning, vandsport, sejlads og dykning. Tag en sejltur fra marinaen til øen Sancti Petri, der ligger en kilometer eller deromkring fra kysten. Når du er kommet i land på øen, kan du tage en rundvisning på borgen og lære om dens lange historie med rødder tilbage til Hercules, Ceasar og Hannibal.

Udflugtsmål

Langs strandpromenaden svajer palmerne blidt i vinden, mens lanterne, bænke og græsplæner indbyder til, at man slår sig ned. Der er masser af parkeringspladser, strandbarer og restauranter langs fodgængerområdet.

Vil du opleve et mere autentisk spansk miljø, kan du tage en tur til nabobyen Chiclana (8 km). Se her den ottekantede Ermita de Santa Ana, der ligger på det højeste punkt i byen mellem sportsbanerne og de afslappende grønne haver i Santa Ana parken. Er du historisk interesseret, bør du også gå en tur forbi Plaza de Mayor for at se San Juan Bautista kirken og det vigtige Aguila klokketårn.

Bahía de Cádiz naturparken ligger lige ved hovedvejen til Cadizhalvøen (24 km), og selve den gamle by ligger yderligere 12 km (10 minutters kørsel) væk.

I Cadiz finder du en elegant blanding af smalle gader og pladser, museer, kirker, paladser, alléer og designerbutikker. Mens naturparken mest vil appellere til fuglekikkerne med sine fuglerige vådområderne, der virmler med flamingoer, storke og andre vadefugle, kan shoppelystne og historisk interesserede få meget tid til at gå i denne charmerende gamle by.



Hvad er et hideaway?

Er du livsnyder? Er en seng ikke bare for at have noget praktisk at sove i, når du er på ferie? Så kan et hideaway i Novo Sancti Petri være noget for dig. Ligesom resten af udvalget, som du finder hos Escapeaway, så er samtlige hoteller, villaer og ferielejligheder nøje udvalgt – et hideaway er blot særligt og ekstra nænsomt håndplukket.

Udover at et hideaway ofte er et charmerende og mindre hotel, der er meget værdsat af sine (stam)gæster, så adskiller det sig også fra andre gode steder ved, at det har sin egen 'personlighed'. F.eks. at det er familiedrevet, eller at beliggenheden er helt i særklasse – det kan også være noget helt tredje, fjerde eller femte – f.eks. et boutique hotel. Ikke to hideaways er ens, men de har det til fælles, at de har noget unikt at tilbyde.

Bestil et Hideaways-hotel for sig selv eller book en pakkerejse inkl. fly til attraktive priser online her på siden, hvor du samtidig får trygheden i form af rejsegaranti og pakkerejselov. Varmt velkommen!

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hideaways i Novo Sancti Petri