Rejser til Osuna

Smukke Osuna er en af Andalusiens mest idylliske landsbyer, som samtidig har en tilpas stor størrelse til, at du her finder gode shoppingmuligheder, spisesteder og interessante seværdigheder. Book en rejse til Osuna med Escapeaway i dag!

Osuna, som ligger for foden af Sierra Sur, omkring 100 km fra Malaga, har rødder tilbage til romertiden. Det er dog de mange fine barokpaladser, palæer og kirker fra perioden mellem det 16. og 18. århundrede, der gør dette til en af Andalusiens mest idylliske byer og et spændende rejsemål for dig, som holder af ferier med kulturelle oplevelser. Her kan du slentre ned ad Calle San Pedro, som UNESCO har kåret til en af de smukkeste gader i Europa. Læg derefter eventuelt vejen forbi byens gamle tyrefægterarena, Plaza de Toros, der for få år siden blev brugt som kulisse til en dramatisk scene i middelalder-fantasy serien Game of Thrones.

Velkommen til Andalusien med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Osuna og andre rejsemål i denne del af Spanien hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse.

>> Læs også om rejser til Monda

Andalusiens hjerte

Vil du have et overblik over Osuna, kan du vandre en tur op på en af bakkerne i kanten af byen. Herfra har du en flot udsigt over byen med dens hvide huse og deres røde tegltage og derefter det tilsyneladende endeløse, andalusiske slettelandskab. Nede i byen er der blandt de labyrintiske gader talrige interessante, historiske bygningsværker, som du nemt kan bruge en hel dag eller to på at udforske. Inden du går på opdagelse, kan det anbefales at lægge vejen forbi byens turistkontor på Calle Sevilla (Casa de los Hermanos Arjona y Cubas) for at få et kort over byens seværdigheder.

Det er dog ikke kun på grund af den rige kulturhistorie, at du kan finde rejser til Osuna hos Escapeaway. En ferie her er også en chance for at opleve det autentiske Spanien lidt på afstand er de mere turistede områder. Trods en spirende turisme er byen autentiske atmosfære således intakt. Det vil du blandt andet opleve på byens tapasbarer og restauranter, hvor der er rig mulighed for at prøve velsmagende traditionelle retter. Den lokale olivenolie er naturligvis altid et fast supplement. Føler du at den gode mad begynder at sætte sig på sidebenene, er der adskillige naturskønne cykel- og vandreruter i området omkring byen af varierende længder og sværhedsgrader.

Shopping og udflugtsmål

Sammenlignet med Sevilla og Malaga er Osuna blot en landsby. Den har dog 18.000 indbyggere og derfor rigeligt med indkøbsmuligheder til at dække feriens behov. Har du brug for flere shoppingmuligheder, er det takket være beliggenheden lige nord for motorvejen mellem Granada og Sevilla (A92) desuden nemt at besøge en af de større nabobyer. Det tager for eksempel kun godt en time at køre vestpå til Sevilla, hvor der udover et væld af butikker og spisesteder også venter nogle af Andalusiens mest berømte seværdigheder.

Rejser du til Osuna, får du i det hele taget et godt udgangspunkt for at udforske denne spændende region, der har meget andet end skønne badestrande at byde på. Blandt de andre oplagt mål for en dagsudflugt er blandt andet Ronda, Granada og Cordoba. Der er flest muligheder for at besøge disse og andre kulturelle perler samt regionens naturparker, hvis du har en bil til rådighed. Der er dog også togforbindelse mellem Osuna og for eksempel Sevilla, hvis du foretrækker at lade bilen stå.

Book rejsen til Osuna i dag

Med Escapeaway kan du få en problemfri og sikker rejse til Osuna, med mulighed for afrejse fra København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg. Vores smarte søgemaskine støvsuger nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly, og kombinerer dem med udvalgte hoteller i Osuna. Det hele samles i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken for den bedste oplevelse når du kommer frem. God tur!

>> Læs også om vores rejsetilbud til Andalusien
>> Book en pakkerejse til Spanien

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Osuna