Rejser til Palma del Río

Oplev det ægte Andalusien i Palma del Río, hvor du både Sevilla og Cordoba inden for din rækkevidde. Book din rejse til Palma del Río med Escapeaway i dag!

Der er kun omkring en times kørsel fra Palma del Río til Córdoba, der engang var den vestlige verdens centrum, og hvor du i dag kan besøge en af Spaniens mest kendte seværdigheder i form en umådelig smuk moské. Det er dog ikke kun nærheden til Córdobas moské, der er så stor, at den omslutter en kristen katedral i sit indre, der gør Palma del Río til et spændende rejsemål.

Velkommen til Andalusien med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Palma del Río og andre rejsemål i regionen hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse.

>> Læs også om rejser til Ronda her

Dybe historiske rødder

Palma del Río ligger i den flade Guadalquivirdal mellem Andalusiens længste flod, Guadalquivir, og en af dens sidegrene, Genil. Her har der været bosættelser siden oldtiden, omend byen først næves i de skriftlige kilder fra tiden under arabisk styre. På den tid blev områdets landbrug sat i system med avancerede former for kunstvanding. Det var ligeledes maurerne, som byggede borgen, hvis mure i dag hører til blandt byens mest markante seværdigheder. Til trods for dens bastante mure generobrede kristne styrker Palma del Río i 1231, og selve borgen gik med tiden til. Der er dog meget andet at se i byen, som har en rig historie, såsom det smukke Palacio de Portocarrero fra det 16. århundrede.

Palma del Río er med 21.000 indbyggere ikke nogen stor by sammenlignet med regionshovedstaden Sevilla, der ligger godt en times kørsel mod sydvest. Alligevel finder du i byens lange, lyse gader alle de restauranter, butikker og supermarkeder, du har brug for i ferien. Vil du udforske det traditionelle køkken, kan retter med appelsiner fra de gamle, lokale appelsinlunde anbefales. Det inkluderer for eksempel codornices con naranja (vagtel) og bizcocho de naranja (kage). 

Mange udflugtsmuligheder

Sammenlignet med sine større, mere berømte nabobyer har Palma del Río naturligvis ikke ikke samme væld af seværdigheder, som man kan bruge dage på at udforske. Til gengæld er en rejse til Palma del Río en chance for at opleve det ægte Andalusien og samtidig have mange af denne sydspanske regions mest interessante seværdigheder og attraktioner inden for din rækkevidde. Du bør da også afsætte en dag af ferien til at udforske en af de vigtigste kulturskatte i Andalusien i Córdoba, men Palma del Río er også et godt udgangspunkt for at besøge nogle af områdets mange andre charmerende, mindre landsbyer. Her leves livet, som det er blevet gjort i generationer langt fra masseturismen ved den populære kyst.

Med sin beliggenhed inde i landet kører man da heller ikke bare lige en hurtig tur til stranden fra Palma del Río. Til gengæld er der ikke langt til Parque Natural Sierra de Hornachuelos, hvor der udover et rigt plante- og dyreliv venter masser af muligheder for at tage på vandre- eller cykelture i naturskønne omgivelser - også med familien. I områdets vandreservoirer er der desuden mulighed for at tage en afkølende dukkert eller prøve kræfter med forskellige former for vandsport. Det er oplagt at udnytte midt på sommeren, hvor det på disse egne kan blive ganske hedt.

Sådan booker du en billig rejse til Palma del Río

Brug søgemaskinen i toppen af siden til at finde en rejse til Palma del Río som passer til dig og dine planer. Vælg mellem afrejse fra København, Aarhus, Aalborg, Billund eller Hamburg lufthavn - vi søger efter billige flybilletter fra alle flyselskaber og kombinerer med udvalgte hoteller i Palma del Río, kun med gode anmeldelser. Du får en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti, til nettets bedste pris.

>> Læs også om rejser til Malaga her
>> Book ferieboliger i Andalusien her

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Palma del Río