Escapeaway official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Toledo

Toledo, der engang var Spaniens hovedstad, er en historisk perle, der ligger i Castilla-La Mancha-regionen i hjertet af Spanien. Byen ligger ca. en times kørsel syd for Spaniens hovedstad, Madrid, og du kan nemt besøge byen  på en dagstur. Toledo har en lang historie og er kendt for sin flotte arkitektur, middelalderlige charme og vigtige religiøse monumenter. At besøge Toledo er som at træde ind i en levende historie, hvor gaderne ånder af en meget nulevende fortid. Book en billig rejse til Toledo med Escapeaway i dag!

Seværdigheder og attraktioner i Toledo

Med sine smalle brostensbelagte gader, imponerende broer og middelalderarkitektur er Toledo et kig ind i historien, hvor hvert hjørne fortæller historien om byens spændende historie. Byens seværdigheder og attraktioner er mange, og inkluderer katedralen Santa Iglesia Catedral Primada de Toledo. Denne yderst imponerende gotiske katedral er et arkitektonisk mesterværk og huser en ret imponerende kunstnerisk samling, hvor du kan se værker af berømte kunstnere som El Greco.

Et andet sted , du ikke må gå glip af, er Alcázar de Toledo, en smuk fæstning, der ligger på en bakke med panoramaudsigt over byen. Alcázar har en lang og spændende historie, fra romertiden til middelalderen, og har fungeret som både kongelig residens og militær bastion. I dag huser fæstningen byens militærmuseum, som du kan besøge for at lære mere om alt det, der er sket i området ved Toledo siden romertiden.

For dem, der elsker historiske oplevelser, er Judería et must at besøge. Dette spændende jødiske kvarter, som er et af de ældste i Spanien, har et næsten magisk netværk af smalle gyder og småskjulte gader.

Her kan du dykke ned i byens jødiske historie med gamle synagoger, bygninger og museer. Benyt lejligheden til at sidde på en udendørs terrasse og smage nogle af de lokale delikatesser eller nyde noget koldt at drikke, mens du betragter menneskemængden omkring dig.

Udflugter og aktiviteter i og ved Toledo

Udflugter og aktiviteter i nærheden af Toledo? Der er mange muligheder! En kort køretur væk ligger Aranjuez, en historisk by med kongelige slotte og de flotteste haver. Et besøg her giver dig mulighed for at nyde de skønne omgivelser og kulturelle attraktioner, mens du går en tur i den friske luft.

Hvis du er interesseret i natur og udendørs aktiviteter, kan du også tage en dagstur til Parque Nacional de Cabañeros. Denne naturnationalpark byder på fine vandrestier og du kan opleve områdets rige biodiversitet. For dem, der er interesserede i vin og vingårde, er udflugter til vingårde i Castilla-La Mancha-regionen noget du nikke skal gå glip af. Her kan du besøge lokale vingårde, deltage i vinsmagninger og lære mere om kunsten at fremstille vin. 

Hvis du vil blande dine dage i Toledo med byliv i den spanske hovedstad, tager det ikke mere end en time at køre til Madrid. Spaniens metropol og hovedstad er fuld af seværdigheder og attraktioner og masser af oplevelser for alle aldre. Her er shopping i fashionable butikker og lokale forretninger, god mad på nogle af byens mange tapasbarer, restauranter og caféer - og meget mere! Madrid er forholdsvis nem at komme rundt i - der er en hurtig og effektiv metro.

Mad, drikke og natteliv i Toledo

Toledo er ikke kun kendt for sin historie, men også for sin lækre mad! Nogle af de lokale retter, du bør prøve, omfatter cordero asado (langtidsstegt lam) og carcamusas, som er en gryderet med oksekød og grøntsager. En anden regional delikatesse er mazapán, en sød mandelkage, der er blevet lavet i Toledo i hundredvis af år. Prøv den!

Når det gælder drikkevarer, er Castilla-La Mancha berømt for sine fremragende vine - faktisk er regionen en af de mest produktive vinregioner i verden og tegner sig for op til 8 % af verdens samlede vinproduktion! .  Der er i alt otte DO'er (Denominación de Origen, oprindelsesbetegnelser) i regionen. En af disse er La Mancha DO, som er Spaniens største vinområde, der strækker sig over fire forskellige vinområder. Man producerer vine lavet på flere forskellige druer, herunder macabeo, chardonnay, sauvignon blanc (hvidvine) og garnacha, cabernet sauvignon, merlot og syrah (rødvine). Gå ikke glip af at prøve nogle af disse lokale vine under din rejse til Toledo, både på restauranter og på besøg på vingårde. 

Sådan rejser du fra Danmark til Toledo

For at rejse til Toledo fra Danmark skal du flyve til Madrid-Barajas Adolfo Suárez Airport. Der er flere muligheder med forskellige flyselskaber både fra Aalborg, Billund og Kastrup, og der er afgang hver dag. Flyrejsen fra Kastrup tager omkring 3,5 timer. Fra Madrid kan du tage toget eller en bus til Toledo, hvilket tager ca. en time. Det er også muligt at leje en bil og køre til Toledo, hvilket giver dig mulighed for at nyde landskabet undervejs.

Når du er i Toledo, har du flere forskellige valgmuligheder, når det gælder indkvartering. Du kan bo på et hyggeligt boutique-hotel i byen eller hvorfor ikke på en vingård udenfor byen? Der er også en del større hoteller og også ferielejligheder til dem, der ønsker mere plads. Du kan vælge at booke din rejse til Toledo som en komplet pakke med fly, transfer og hotel, eller du kan booke transport og hotel separat. Uanset hvad som passer dig bedst, kan Escapeaway hjælpe dig med at organisere din rejse efter dine ønsker.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Toledo