Ferie i Barcelona

Barcelona er byen, der ingen introduktion behøver, men her får du alligevel en: Med sine 1,6 millioner indbyggere er Barcelona den næststørste by i Spanien og hovedstad i Catalonien. Og det er ikke for ingenting, at der er så mange, der vælger at både rejse til og bosætte sig i denne skønne by. En ferie i Barcelona er altid en succes.

På en ferie i Barcelona får du nemlig alt, hvad storbyliv skal være, samtidig med, at du kan gå på stranden for sol, afslapning og badning. Byen er krydret med arkitekten Antonio Gaudí's moderne, men anderledes bygningsværker som Sagrada Família, Casa Milà og Casa Batlló, der er med til at gøre Barcelona en helt unik by. Hvad enten du er til det ene eller det andet, kan du være sikker på, at en ferie i Barcelona er en sikker vinder.  

Barcelona, som ligger ca. 120 kilometer syd for Pyrenæerne, er afgrænset af Middelhavet mod øst, bjergkæden Serra de Collserola mod nordvest, Llobregat-floden mod sydvest og Besòs-floden mod nord. Byen ligger på en slette, der måler 170 km2, hvoraf de 100 km2 dækkes af selve byen. Der er mange store og stejle bakker i byen, som ofte rummer hele bykvarterer, der har fået navn efter de bakker, de er bygget på, såsom Carmel, beliggende i op til 267 meters højde, Rovira, beliggende i op til 261 meters højde og Putget, beliggende i op til 181 meters højde.

Med mere end 1,6 millioner indbyggere fordelt på omkring 100 km2 er Barcelona én af de tættest befolkede byer i Europa. Byen er sæde for den catalanske regering, kaldet Generalitat de Catalunya, og hovedstad for Catalonien som autonom region (“comunidad autónoma”).

Vejret på din ferie

Barcelona har et overvejende mediterrant klima med varme - og for det meste tørre - somre og milde vintre. Den lave nedbør om vinteren, kombineret med mere nedbør om sommeren end det ellers er normalt for den mediterrane klima-type, forbinder dog byen med to andre klimatyper; halvørken mod vest og sydvest (kysten ned mod Tarragona) og fugtigt subtropisk klima mod nordvest (Serra da Collserola).

Den varmeste måned på året i Barcelona er august måned med 26,1 grader i gennemsnit, efterfulgt af juli med 25,7 grader i gennemsnit, mens den koldeste måned er januar måned med 11,8 grader i gennemsnit, efterfulgt af december med 12,3 grader i gennemsnit.

Hvis du vil undgå de værste regnskyl, skal du undlade at holde ferie i Barcelona i oktober, der er den suværent mest regnfulde måned, og september, der er den næstmest regnfulde måned.

Barcelonas historie kort

Arkæologiske udgravninger viser, at der har været menneskelige bosættelser i og omkring Barcelona mere end 5000 år før vores tidsregning. Men Barcelonas historie som by føres som regel omkring 2000 år tilbage, hvor byen var en iberisk landsby med navnet Barkeno, grundlagt af den iberiske folkegruppe kaldet laietanerne, som levede langs kysten i provinsen Barcelona. 

Siden kom byen under romersk styre, som fik byen til at vokse, først som colonia, dernæst som castrum og efterfølgende som oppidum, men på trods af denne udvikling haltede byen stadig langt bagefter andre, mere vigtige, romerske byer i området, såsom datidens Tarrago (nutidens Tarragona), der - i modsætning til Barcino (datidens Barcelona) - rummede et amfiteater, et cirkus og et teater. Det var først da germanske stammer begyndte at hærge byen omkring år 250 - og der i den forbindelse blev bygget nye fæstningsværker i byen, som var de største i Tarraconensis-provinsen - at byen vandt indflydelse i forhold til Tarrago.

Senere blev Barcelona genstand for vandalernes og vestgoternes luner i det femte århundrede og efterfølgende maurisk herredømme i begyndelsen af det ottende århundrede, efter at byens indbyggere havde set Tarrago (Tarragona) blive stort set jævnet med jorden af maurerne i 1717 og vurderede, at en overgivelse ville skåne deres egen by for samme skæbne. Maurernes herredømme i Barcelona holdt dog mindre end et århundrede. Herefter blev Barcelona underlagt karolingernes og siden Aragons krones styre.

Din ferie i Barcelona med Escapeaway

Hos Escapeaway er vi eksperter i rejser til Spanien, og vi har været danskernes foretrukne partner siden 1999 med det bedste udvalg af hoteller, ferieboliger og lejligheder i dette overdådige ferieland. Tag med os på en dejlig ferie til Barcelona - vi har udvalgt områdets bedste hoteller og ferieboliger til dig, så du kan koncentrere dig om at holde fri og slappe af. Vælg selv om du blot vil booke indkvarteringen, eller om du vil booke en pakkerejse med fly inkluderet, fra København, Aalborg, Aarhus, Billund eller Hamburg.

>> Læs også om weekendrejser til Barcelona her
>> Læs om ferielejligheder i Barcelona her

>> Læs mere om ferie

Kort over Barcelona

Populære hoteller i Barcelona

Spanien, Nordspanien, Catalonien, Barcelona
  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.6 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Nordspanien, Catalonien, Barcelona
  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Afstand til centrum: ca. 450 m
  • Pool
Spanien, Nordspanien, Catalonien, Barcelona
  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.5 km
  • Internetadgang/Wi-Fi

Sådan booker du en billig ferie i Barcelona

Indtast dine ferieønsker i søgemaskinen og vi finder hurtigt de bedste priser på fly og indkvartering til din ferie i Barcelona. Du kan vælge mellem afrejse fra København, Aarhus, Aalborg, Billund eller Hamburg lufthavn - vi søger så efter de billigste flybilletter fra alle flyselskaber - også lavpris - og kombinerer dem med vores håndplukkede hoteller i Barcelona med gode anmeldelser. Du får din tur sat sammen som en pakkerejse, der er sikret af rejsegaranti. Du kan endda tilføje billeje eller transfer til din bestilling, så alt er på plads hjemmefra

Har du selv booket fly eller anden transport til din ferie i Barcelona, så kan du også nøjes med at booke et af vores populære hoteller. God tur!

Seværdigheder

Jeg har her udvalgt nogle få af de mange seværdigheder, som du har mulighed for at opleve på din ferie i Barcelona. Hvis du har lyst til at læse mere om andre seværdigheder i Barcelona, anbefaler jeg dig at læse vores rejseblog, hvor du kan finde spændende artikler om alle vores rejsemål i Spanien. God fornøjelse og god ferie!

La Sagrada Familia

Den romersk-katolske kirke, som i virkeligheden bærer det fulde navn Basílica i Temple Expiatori de la Sagrada Família, er forlængst blevet et vartegn for Barcelona med dens højtragende spir og dens blanding af traditionel gotisk stil og moderne art nouveau-stil, der har gjort kirkens catalanske arkitekt, Antoni Gaudí, til henholdsvis et geni og en kætter blandt den catalanske befolkning.

Kirken, som i 2005 blev udnævnt til verdensarv af UNESCO, blev påbegyndt helt tilbage i 1882 (dog medvirkede Gaudí først fra år 1883), men Gaudí nåede selv kun at overvære omkring en fjerdedel af opførelsen før sin død i 1926. Ti år senere spændte den spanske borgerkrig ben for projektet og senere var det manglen på donationer til byggeriet. De mange afbrud i byggeriet gør, at den tidligst vil stå helt færdig, når man når hundrede-året for Gaudís død, dvs. i 2026.

Til den tid er planen, at den skal have hele atten spir, der skal repræsentere de tolv apostle, de fire evangelister, Jomfru Maria og - som den højst-ragende - Jesus Kristus. På denne måde vil kirken leve op til sit navn - la Sagrada Familia - som på dansk betyder “Den Hellige Familie”. En ferie i Barcelona er ikke komplet uden et besøg på den enorme byggeplads.

Museu Picasso de Barcelona

Museu Picasso de Barcelona rummer én af de mest omfattende samlinger af Picassos kunst i verden med mere end end 4.249 værker af Picasso.

Museet, der ligger i Barcelonas La Ribera-kvarter, blev grundlagt i 1963 efter en ide af Picassos mangeårige ven og sekretær, Jaime Sabartés Gual. Gaul, der ud over at være Picassos sekretær også var maler og digter, havde fået en lang række malerier foræret af Picasso i sin tid som hans sekretær, og det var disse malerier som i begyndelsen dannede fundamentet for Picasso-museet i Barcelona.

Gual havde oprindeligt i tankerne at placere museet i Picassos fødeby, den sydandalusiske by Malaga (hvor der siden 2003 har ligget et andet Picasso-museum), men dette forslag blev ikke modtaget godt af Picasso, der havde et helt særligt forhold til byen Barcelona og som derfor mente, at museet skulle ligge dér - og ikke i fødebyen Malaga. Og sådan blev det.

Catedral de Barcelona

Catedral de Barcelona - eller Catedral de la Santa Creu i Santa Eulàlia, som er dens fulde catalanske navn - er sæde for ærkebiskoppen af Barcelona og derfor formelt set byens hovedkirke.

Katedralen, der er bygget i gotisk og neo-gotisk stil, blev påbegyndt i 1298 og færdigbygget i 1420, dog med flere tilbygninger undervejs. Sit navn skylder den legenden om en ung kristen jomfru - Eulalia af Barcelona - som skulle have lidt martyrdøden under romernes forfølgelse af de kristne i byen, da hun nægtede at afsværge sig sin kristne tro.

Siden sin kanonisering i år 633 har Eulalia af Barcelona været én af byens mest populære skytshelgener og mange valfarter til katedralen for at se kisten med Santa Eulalias levned, der siden 1339 har været opbevaret i katedralens krypt.

La Rambla

La Rambla - eller Rambla´en, som vi normalt kalder den på dansk - er ét af de mest kendte og populære steder i Barcelona. Den 1,2 kilometer lange gågade, der fører fra den kendte plads Plaça de Catalunya, beliggende ca. midt i byen, til Columbus-monumentet ved havnefronten Port Vell, fik engang den berømte andalusiske digter Federico Garcia Lorca til at sige, at det var “den eneste gade i verden, som han håbede aldrig ville nå en ende”.

Mange lokale indbyggere og mange turister, som holder ferie i Barcelona, føler det på samme måde, selv om promenaden har ændret sig meget siden Lorcas tid og i dag også kan fremstå som lidt af et gedemarked med de mange turister, kiosker, cafeer, blomsterhandlere, barer, gøglere, gadesælgere (og sågar lommetyve og prostituerede), der hver dag befolker den.

Foruden at være Barcelonas mest kendte gade rummer ramblaen nogle af Barcelonas mest betydningsfulde kulturinstitutioner, såsom Barcelonas operahus Gran Teatre del Liceu, byens ældste teater Teatre Principal og barok-paladset Palau de la Virreina.

>> Læs også om vores luksushoteller i Barcelona her