Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til La Pineda
Den charmerende ferieby La Pineda som ligger nord for Salou på Spaniens Costa Dorada, er det ideelle valg for dig som rejser med mindre børn. Hele feriebyen er således yderst børnevenlig med mange sikre steder for dem at nyde det smukke vejr og lige så mange steder at slappe af for mor og far. La Pinedas gyldne sandstrækning hvor der ligger strandcafeer og restauranter tæt ved, byder på nogle af de sikreste strande på Costa Dorada.
Samtidig er Aquopolis vandlandet inden for en bekvem afstand, så der er aldrig langt til sjov og spas. Muligheden for at nyde et dejligt vejr det meste af året betyder dog, at ferier i La Pineda er populære blandt både børnefamilier, par og singler, der søger de perfekte betingelser for en vellykket strandferie. Bare tre timer væk fra de fleste lufthavne i Danmark er La Pineda et oplagt mål for en afslappende, solrig pause fra hverdagen.
Information og fakta
Strande
La Pineda lokker med 3,5 kilometer fint, gyldent sand, der er opdelt i 3 primære strande, Els Prats, La Pineda og El Roca. Der er masser af faciliteter og services på dem alle, hvilket gør det ideelt både for dem, der holder ferie her for bare at slappe, og dem der ønsker at udnytte de mange vandsportsaktiviteter.
El Prats strand er som regel lidt mere fredelig end de andre strande, måske fordi den ligger tæt på industrihavnen med vand og sand, som ikke er af så god kvalitet som andre steder.
Vejret
La Pineda har et typisk middelhavsklima med sommertemperaturer, der normalt ligger omkring 28 grader og ofte når op omkring 32 grader. Dette tørre, solrige klima gør det naturligvis populært at bruge meget tid ved, på og i vandet. Selv om vinteren ligger temperaturen ofte omkring 14-15 grader, hvilket er perfekt til en aktiv ferie med sport eller sightseeing.
Landskab
Mens det omkringliggende landskab er ret bjergrigt, skråner resten af ferieområdet svagt ned mod stranden, hvilket gør det nemt at gå omkring med børn. De fleste ender med at bruge en stor del af ferien i La Pineda netop nede op de sandede, gyldne strande.
Aktiviteter
Hovedattraktionen i La Pineda er vandparken Aquopolis, især blandt børnefamilier. Der er talrige vandrutsjebaner og forlystelser til børn i alle aldre, brusende floder og legepladser til små børn, der inkluderer minigolf, mini-zoo og småbåde. Parken har også et delfinarium og søløve-shows, som et seværdige.
Hvis du er på udkig efter mere autentisk kulturhistorie, bør du besøge ruinerne af Callipolis, hvor du kan udforske et stort område af villaer og termiske bade fra den antikke romerske bosættelse. Der er også en borg og fæstning, som er værd at besøge i Cambrils, som ligger lige udenfor La Pineda.
På grund af sit fantastiske landskab er La Pineda ideel til en række udendørs aktiviteter som ridning, tennis og selvfølgelig golf.
Restauranter og shopping
Selv om der måske ikke foregå lige så meget i La Pineda som i nærliggende Salou, er der stadig nok at lave og se til at få en sjov familieferie. Der er således masser af caféer, barer og restauranter, hvoraf nogle er åbne til ud på de små timer, især i sommermånederne.
Restauranterne byder en blanding af spanske og internationale retter, så du kan næsten med garanti finde noget efter din smag.
Nede ved promenaden er der et underholdningscenter, der er åbent både om dagen og aftenen med et stort udbud af barer, cafeer, isbarer og skyggefulde terrasser. Der er også shows til børn, folkemusikfestivaler og ligesom der i sommermånederne ofte er gadefester langs promenaden.
Der er et par butikker i byen, men de fleste er souvenirbutikker og supermarkeder, men til gengæld ligger byen Tarragona ikke langt væk med et bedre udvalg af spanske butikker. Der er desuden et stort indkøbscenter i Tarragona.
Nærliggende attraktioner
Temaparken Port Aventura, som hører til blandt de største attraktioner i området, er ikke langt væk. Parken er opdelt i 4 forskellige temaområder, hver med deres egne attraktioner, forlystelser og restauranter. Der er også et vandland, Costa Caribe, lige ved siden af, som også er sjov for hele familien.
Tarragona er kun en kort busstur væk og er fantastisk til dem, der nyder shopping. Byens smukke hovedgade er tæt besat med eksklusive spanske butikker, og der er et stort indkøbscenter lige uden for byen, så du vil være sikker på at finde noget, du ikke vidste, du havde brug for.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i La Pineda