Rejser til Palafrugell

Palafrugell er en traditionesrig markedsby i Catalonien, Spaniens nordøstlige region. Byen er omdrejningspunkt for kommunen af samme navn med et rigt handels- og kulturliv samt områdets vigtigste historiske seværdigheder. På din vej rundt i Palafrugell fornemmer du stadig middelalderbyen i de smalle, kringlede gader. Her er turismen ikke så udtalt, som den kan være længere mod syd. Måske derfor ynder indbyggerne fra Barcelona og Girona at tage et par dage til Palafrugell.

Centrum for livet i Palafrugell har i generationer været Plaça Nova, hvorfra de vigtigste af byens trafikfrie handelsgader stråler ud fra. Både på den hyggelige plads og nede af gaderne finder du masser af butikker, restauranter, caféer og barer. Passer det med tidspunktet for din rejse, er det også på Plaça Nova, du kan opleve helligdagsfejringer, festivaler og lige i nærheden finder du byens markeder med friske, lokale råvarer.

Farverige markeder

Vil du opleve byens liv og møde de lokale i deres hverdag på rejsen til Palafrugell er netop markederne ideelle. Kom gerne om morgenen, da det er her de fleste lokale typisk gør deres indkøb. Kvaliteten af den friske frugt, grøntsager, fisk, kød og andre delikatesser du kan se på markedet, er den samme, du kan nyde på spisestederne. Det gælder hvad enten du blot får en hurtig frokost eller sætter dig til rette med en flerretters menu på en hyggelig restaurant, når dagen går på hæld.

Palafrugell er med sine omkring 22.000 indbyggere en mindre by end Girona (102.000), som ligger knap en times kørsel mod vest, og også mindre kendt uden for landets grænser. I Catalonien var Palafrugell dog i århundreder kendt for sin korkproduktion, der naturligvis blandt andet blev brugt til de lokale catalanske vine. Den sidste korkfabirk lukkede dog i 1970'erne, men det kan anbefales at lægge vejen forbi museet, der fortæller historien om denne industri, der havde stor betydning for byen. 

Går rejsen til Palafrugell, har du chancen for at opleve et helt andet og mere autentisk Spanien end på en rejse til en af de mere turistede badebyer længere mod syd. Rejser du hertil om sommeren, bør du dog alligevel huske badetøjet. Få kilometer fra Palafrugell ligger de tre små kystbyer Llafranc, Calella de Palafrugell og Tamariu med tillokkende badevige, hvor du kan tage en dukkert i middelhavet eller blot slikke sol på stranden. Der er busforbindelser ud til kysten.

Nemt at bestille en rejse til Palafrugell

Hos Escapeaway finder du både rejser til de mest populære feriesteder og de lidt mere ukendte perler som Palafrugell. I begge tilfælde har vi omhyggeligt udvalgt de bedst anmeldte hoteller til vores søgemaskinen. I den kan du også nemt bestille flybilletter til en af de nærmeste lufthavne, for eksempel Girona-Costa Brava Airport omkring 45 minutters kørsel fra Palafrugell.

Du kan rejse i nøjagtig det antal dage, du ønsker og vil du for eksempel gerne opleve mere af Spanien, kan du nemt kombinere flere forskellige hoteller på en rundrejse.

 

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Palafrugell