Escapeaway official logo
No Image

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Pau

Pau ligger i det nordøstligste hjørne af Spanien en kort køretur fra de flotte strande på Costa Brava. Denne lille landsby er dog tilpas tilbagetrukket fra de populære feriebyer ved kysten til, at en rejse hertil er en chance for at nyde en afslappende ferie i lidt mere fredfyldte omgivelser. I Pau har du desuden er oplagt chance for at opleve mere af kulturen og naturen, som gemmer sig i baglandet til den smukke kyst.

Bjerge og strande inden for kort afstand

Pau ligger naturskønt for foden af den østligste del af Pyrenæerne, som få kilometer herfra ender ud i halvøen Cabo de Creus, det spanske fastlands østligste punkt. Den lille halvø er en smuk naturpark, som er et oplagt udflugtsmål på en rejse til Pau. Her er der adskillige afmærkede vandreruter samt idylliske badevige, hvor du kan tage en forfriskende dukkert eller snorkle i det krystalklare hav.

Nærmeste (cirka 16 kilometer) større by er Figueres, Salvador Dali's fødeby. Den beskrive ofte som en mindre, knap så turistet udgave af Barcelona. Her finder du alt det restaurant- og forretningsliv, du kan ønske dig på rejsen. Det er der i sagens natur ikke er så meget af i Pau, som til sammenligning blot er en lille landsby. Også her finder du dog et lille udvalg af spisesteder, ligesom der er små supermarkeder indenfor få kilometer til de daglige fornødenheder.

De nærliggende bjerge indbyder til både cykel- og vandreture eller mere afslappende picnics. Der er dog heller ikke mere end omkring 10 minutters kørsel ned til de lange, gyldne sandstrande ved Golf de Roses. Denne brede bugt på Costa Brava er perfekt til en hyggelige stranddag med familien. Vil du ikke blot dase på det fine sand eller bade, er bugten desuden kendt for at have nogle af de bedste vindforhold for wind- og kitesurfing i landet. Vil du hellere spille en runde golf, ligger der er en populær bane ved landsbyen Peralada blot et kvarters kørsel fra Pau.

Længere udflugt fra Pau

Det mange og varierede aktivitetsmuligheder, som det omkringliggende områder byder på, er i det hele taget et stort plus ved at rejse til Pau. Ture i bjergene og afslappende strandliv kan du her nemt kombinere med mere kulturelle oplevelser på udflugter til regionens andre byer.

Det tager for eksempel kun omkring en times tid at køre til Girona, det nordlige Cataloniens største by. Som rejsemål står den lidt i skyggen af regionshovedstaden Barcelona. Også her kan du dog bruge lang tid på eventur i labyrintiske middelaldergader, udforskning af et væld af interessante seværdigheder og ikke mindst fordybelse i et af regions bedste udvalg af tapasbarer og restauranter.

Da du lidt syd for Figueres kan komme på den sydgående motorvej, er også Barcelona (cirka 155 kilometer) et muligt mål for en dagsudflugt. Der er mere at opleve her, end man kan nå på blot én dag. Men med lidt planlægning kan du dog sagtens få meget ud at et kort visit i den spændende regionshovedstad.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Pau