Rejser til Sant Feliu de Guixols

Sant Feliu de Guixols som ligger på Costa Brava mellem Tosser de Mar og Palamos, er et attraktivt feriemål året rundt takket være de fantastiske varme somre og milde vintre. Dette er en gammel fiskerby, der trods sin popularitet har formået at bevare en stor del af sin kulturarv, der sammen med kystlinjes klipperige bugter og sandstrande, giver ideelle betingelser for at få en uforglemmelig ferie.

Strande

Stranden ved Sant Feliu de Guixols renses dagligt, så feriegæster altid kan nyde rent, blødt sand og et sikkert miljø for børn at lege i. Bag stranden ligger der en promenade, som har mange caféer, restauranter og barer, hvis man trænger til forfriskninger i løbet af dagen.

Aktiviteter

Der er mange historiske attraktioner i byen, såsom klostret der nu er et museum og rådhuset i gotisk stil. Det skorter heller ikke på shopping-muligheder, da der blandt andet er spændende boutiques og markeder med mange gode tilbud. Hold også øje med, hvilke festivaler der finder sted, mens du er her. Der er mange musikfestivaler i sommermånederne, og karnevalet her er en af de bedste på Costa Brava, som du ikke må gå glip af, hvis du er i nærheden.

Maden og drikke

Byen har mange restauranter, hvor du finder en bred vifte menuer med noget for enhver smag og budget. Der er blandt andet adskillige gode fiskerestauranter i den gamle del af byen.

Seværdigheder

Sant Feliu de Guixols er bekvemt beliggende blot omkring en halv times kørsel fra byen Girona. Her kan det varmt anbefales at spadsere en tur rundt i den gamle bys brostensbelagte gader eller langs de gamle bymure for den fantastiske udsigt over byen. Bliv eventuelt til om aftenen og oplev byens livlige natteliv i en af de mange barer eller på et diskotek.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Sant Feliu de Guixols