Rejser til Platja d’Aro

Platja d'Aro er et attraktivt, moderne feriested, der tiltrækker en bred vifte af feriegæster lige fra familier med appetit på sjov og underholdning til par, der søger en afslappende ferie væk fra hverdagens stress. Her er smukke strande, en dejlig strandpromenade, maleriske små bugter, et indkøbscenter og gode transportforbindelse til resten af Costa Brava.

Oprindeligt var Platja D'Aro en lille fiskerby på Costa Brava, men er nu meget populær blandt ferierejsende for sine endeløse, gyldne Blå Flag-strande og små skjulte badevige, for ikke at nævne borgen. I det nordøstlige hjørne af Spanien er Costa Brava og denne ferieperle blot nogle få timers flyvning fra Danmark. Så på ingen tid kan du sidde og slappe af med en cocktail i en af strandbarerne langs Platja D'Aro.

 

Hoteller i Platja d'Aro

Information og fakta

Skal du rejse på ferie til Costa Brava og bo i nærheden af rejsemålet Platja d'Aro så har jeg her samlet lidt information og fakta om området. Huska ta du på vores blog om rejser også kan læse om vores egne oplevelser fra rejser til denne del af Spanien, her skriver vi bla. om emner som vejr og klaima, de mange strande, kulturen, maden, seværdigheder og meget mere.

Landskab og omgivelserne

Kysten ved Platja d'Aro er rig på strande og små bugter. Du kan vælge den velforsynede bystrand, eller små hjørner som Cala dels Canyers, hvor træerne næsten rører vandet og blot levner plads til en smal strimmel sand.

Hver af de syv strande og bugter er unikke. Den største strand ved byen har mere end to kilometer blødt, gyldent sand og er kendt for at være en af de bedste i regionen, hvor konkurrencen ellers er skarp. Cala Rovira mod nord er mindre. Længere væk er Cala del Pi og Cala dels Canyers mere stille og ligger i mindre bebyggede omgivelser. På Sa Conca kombineres en bred, rummelig sandstrand med grønne områder.

Ud over det summende liv ved kysten, venter der en helt verden af skøn natur som for eksempel Gavarres-bjergkæden og andre smukke landskaber.

Strande

Den største sandstrand, Platja Gran, strækker sig to kilometer. Her kan du leje en solseng og blot bruge dagen på at slappe af med en god bog eller beundre det glitrende turkise hav, der strækker sig ud foran dig. Hvis du ønsker dig en mere aktiv ferie, har Platja d'Aro det sædvanlige udvalg af vandsportsaktiviteter med alt fra vandski til kajak, samt en bred vifte af aktiviteter specielt for børn om sommeren. På begge sider af Platja Gran-stranden kan du finde små sandede bugter eller tage til Cala del Pi og Cala dels Canvers strandene, hvis du vil slippe lidt væk fra den livlige Platja d'Aro.

Vejret

Du kommer ikke til at fryse på en ferie på Costa Brava. Regionens middelhavsklima er garant for lange varme somre med temperaturer, der ofte når 30 grader og samtidig har op mod 12 timer daglig solskin. Selv i juli og august er der dog normalt svalende kystvindene. Foretrækker du lidt køligere vejr, kan du med fordel rejse til Platja d'Aro forår eller efterår - det vil stadig være meget behageligt.

Seværdigheder

Besøg dukke museet, gå en tur gennem middelaldermarkedet i det idylliske Castell d'Aro og opdag små historiske perler som den romerske bosættelse Pla de Palol eller kirken Fanals d'Amunt. Der er endda et armbåndsurmuseum i Platja d'Aro.

Der er desuden talrige festiligheder i løbet af året i Platja D'Aro med karnevalet i februar og ølfestivalen i oktober som nogle af højdepunkterne. Starten på sommeren fejres den 23. juni med Sankthansaften, hvor himlen over Platja d'Aro oplyses af et spektakulært fyrværkeri, der kan ses i miles omkreds.

Rejser du med børn, er det oplagt at udnytte Platja D'Aro's tætte beliggenhed til vandparken Aquadiver og Costa Bravas største forlystelsespark 'Magic Park' i Lloret de Mar. Hvis du holder af at spille en runde golf i ferien, ligger Mas Nou Golf Club højt oppe over resortet med spektakulære udsigter over hele området. Udforsk også de omkringliggende Gavarres-bjerge, enten til fods, på cykel eller på hesteryg.

Nattelivet

Som du ville forvente af en ferie i Spanien, byder dette feriested på en stribe attraktive, moderne og trendy natklubber. Efter at have set solen forsvinde ned i det glitrende hav, kan du nyde aftenen og natten i Platja d'Aro, der er kendt for dens levende atmosfære, hvor alle kan finde det helt rette sted at slappe af i dagens sidste timer. Lloret de Mar ligger i øvrigt kun er en kort køretur væk med et ligeledes godt udvalg på restauranter, barer og cafeer.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her