Fly + Hotel
Kun hotel
Oplev De Kanariske Øer
Rejs til store kontraster og store, smukke oplevelser
De Kanariske Øer har en slags næsten magisk tiltrækningskraft. Her kan du enten få en ferie med varme dage på stranden, eller så er det den smukke natur og de lokale, kulturelle oplevelser, der tiltrækker dig. Varmen året rundt hjælper selvfølgelig på hele oplevelsen - men De Kanariske Øer tilbyder så meget mere end et godt klima og behagelige badetemperaturer i vandet.
De Kanariske Øer er en spansk øgruppe. Den ligger i Atlanterhavet ud for Afrikas nordvestlige kyst. Øgruppen består af syv større og en række mindre og ubeboede øer. De fleste, der rejser til De Kanariske Øer, vælger at bo på enten Gran Canaria, Tenerife, Fuerteventura eller Lanzarote, da disse øer har internationale lufthavne og i princip daglige fly fra danske lufthavne.
Øerne La Gomera, La Palma og El Hierro tiltrækker også en del turister, men for at komme hertil skal man enten tage en båd eller et fly fra en af de andre øer.
De Kanariske Øer har det hele
De Kanariske Øer er virkelig en destination med det hele. Øgruppen er kendt for sine imponerende landskaber, med dramatiske klipper og frodige skove - til gyldne klitter og kilometerlange strande. De Kanariske Øer blev dannet af vulkansk aktivitet, og det kan man virkelig fornemme. Overalt på øerne kan du finde sorte, for længst stivnede lavastrømme og massive klippeformationer skabt af størknet magma - og der er også en aktiv vulkan her, som også er Spaniens højeste bjerg. Det handler om Teide der rager 3.718 meter op over havets overflade og ligger midt på øen Tenerife. Men du skal ikke bekymre dig om et udbrud lige foreløbig, for Teide er en såkaldt sovende vulkan. For nu i hvert fald.
Der er mange kendte natur- og nationalparker på De Kanariske Øer, som klitterne ved Maspalomas på Gran Canaria, Parque Natural de Corralejo på Fuerteventura, Timanfaya National Park på Lanzarote, Teide National Park på Tenerife og Garajonay National Park på La Gomera. De to sidstnævnte er på UNESCOs verdensarvsliste og giver mulighed for at vandre i unikke landskaber og økosystemer.
Ud over den imponerende og levende natur byder De Kanariske Øer på oplevelser for turister i alle aldre og størrelser.. I de større feriebyer finder du et pulserende natteliv og et enormt stort udvalg af gode restauranter og barer. Der er også masser af forlystelser som vandlande, zoologiske haver og botaniske haver. Der er også gode betingelser for at vandre eller cykle med fantastiske udsigter på De Kanariske Øer - og muligheder for at spille golf på nogle af verdens bedste golfbaner. Her er det hele.
Mere om de forskellige øer, som danner De Kanariske Øer
Øgruppen De Kanariske Øer består af flere større og mindre øer, holme og klippeformationer. Når vi taler om De Kanariske Øer generelt, taler vi om de syv beboede øer. Hver ø har sit eget unikke landskab, personlighed og unikke kuriositeter. Hvis du ikke har været på De Kanariske Øer før, er det helt sikkert på tide, at du opdager forskellighederne og skønheden i denne øgruppe!
Tenerife er den største af De Kanariske Øer og her ligger også Spaniens højeste bjerg, Teide. De fleste, som kommer hertil, siger WOW! når man ser det majestætiske landskab, som er præget af vulkansk aktivitet for mange tusinde år siden. Nogle af Tenerifes mest berømte feriesteder ligger på sydkysten, som Los Cristianos og Playa de las Americas. Derudover er hovedstaden Santa Cruz et besøg værd med sin hyggelige atmosfære, flotte arkitektur og en god sjat kanarisk kultur.
Fuerteventura er kendt for sine mange, lange og store strande og gunstige vindforhold til forskellige former for surfing og vandsport. Fuerteventura er også øen med mange smukke golfbaner. Selv om Fuerteventura er den næststørste af De Kanariske Øer, er her en afslappet atmosfære og lidt færre rejsende. Rejs til Fuerteventura for alt fra dovne dage på en lækker sandstrand og svømmeture i krystalklart vand til skønne cykel- eller vandreture gennem det vulkanske landskab.
På trods af sit navn er Gran Canaria "kun" den tredjestørste af De Kanariske Øer. De mange forskellige landskaber og aktiviteter får øen til at føles enormt forskellig. På mange måder er Gran Canaria et minikontinent, hvor kultur, spektakulær natur, pulserende byliv, smukke golfbaner og herlige strande smelter harmonisk sammen.
Lanzarote fascinerer med sit karakteristiske vulkanske månelandskab og flotte arkitektur. Nogle must-sees er Timanfaya National Park, hvor man kan spise mad tilberedt over vulkanske varmekilder, den historiske by Teguise, som var øens første hovedstad, og havbassinerne designet af den lokale kunstner César Manrique. Lanzarote er en fantastisk destination, hvis du er på udkig efter en aktiv ferie med elementer som mountainbiking, lange vandreture, golf eller surfing.
La Gomera er en oase af ro og naturlig skønhed og en perfekt destination for dig, der søger en rolig pause fra hverdagens stress. Den nemmeste måde at komme til La Gomera på er at flyve til naboøen Tenerife, hvorfra du nemt kan snuppe en færge til La Gomera. Rejs hertil for herlige vandreture i frodig, uspoleret natur eller dovne dage på nogle af de vulkanske strande.
Ud over disse fem kanariske øer er der også hoteller og ferieresorts på de mindre øer La Palma og El Hierro. Disse to øer er de mindste af de beboede kanariske øer og kan nås enten med fly fra Gran Canaria eller med båd fra Tenerife. La Palma kan også nås med færge fra den portugisiske ø Madeira. Både La Palma og El Hierro byder på autentisk charme, uspoleret natur og en stjernehimmel i verdensklasse - takket være færre turister og mindre tætbefolkede områder. Her har du det hele lidt for dig selv.
De smukkeste strande på De Kanariske Øer
De Kanariske Øer vil ikke skuffe dig, hvis din ferie skal indeholde sol og sand mellem tæerne. Øgruppen er kendt for sine strande i verdensklasse, så uanset hvilken ø du vælger at rejse til, er her strande, hvor du får en fin oplevelse.
På Lanzarotes sydkyst, kun en kort køretur fra Playa Blanca, finder du en af De Kanariske Øers flotteste strande. Den hedder Playa de Papagayo. Stranden er ikke særlig stor, men med sin perfekte beliggenhed mellem turkisblåt vand og beskyttende klipper er der gode betingelser for snorkling og skønne svømmeture i det rolige vand.
Fuerteventura har nogle utrolige strande. Lad os nævne Corralejo på nordkysten og de kilometerlange sandstrande på den sydlige del af Jandía-halvøen. Disse strande består af gyldent, finkornet sand og ser næsten endeløse ud. Tænk Fanø-størrelse men endnu større. Stranden i Corralejo består faktisk af flere strandafsnit, omgivet af klitter og har status af nationalpark. Jandia i syd består også af flere sammenhængende strande, der sammen danner et ni kilometer langt strandparadis for windsurfere, kitesurfere, windsurfere og vandsportsentusiaster. Og for ganske almindelige besøgende, som vil have en dejlig dag på stranden, naturligvis.
På Gran Canarias sydkyst ligger Maspalomas, et unikt ørkenområde kendt for sine smukke klitter og kilometervis af bred sandstrand. Stranden strækker sig hele vejen fra Playa del Ingles til Meloneras og er perfekt til at slikke sol, svømning og forskellige vandsportsaktiviteter.
På Tenerife, nord for hovedstaden Santa Cruz de Tenerife, vil vi pege på stranden Playa de las Teresitas. Den skiller sig ud med sit næsten karamelfarvede sand og den afslappede atmosfære. Stranden er faktisk lavet af 270.000 tons sand hentet fra Sahara, og resultatet blev 1,3 kilometer strandparadis med turkisblåt vand. På Tenerifes sydkyst i Los Cristianos finder du lavvandede, børnevenlige strande, og i Puerto de la Cruz på nordvestkysten ligger de smukke havbassiner - naturlige swimmingpools.
Hvornår skal man rejse til De Kanariske Øer?
De Kanariske Øer kan du rejse til hele året, men de forskellige årstider betyder naturligvis forskellige oplevelser og vejrforhold. I vintermånederne, fra november til februar, er der som regel behagelige temperaturer og gode forhold til lange gå- eller cykelture.
Sommersæsonen på De Kanariske Øer, fra juni til august, byder på varme dage, høj sol og perfekte betingelser for sol, strand, vandsport og lune aftener.
Men hvis du vil undgå de største mængder af turister, er det en god idé at rejse til De Kanariske Øer om foråret eller efteråret. Da er tempoet som regel lavere - og både flybilletter og hoteller lidt billigere.
Velkommen til De Kanariske Øer med Escapeaway!
Hos os kan du skræddersy din rejse, præcis som det passer dig, Desuden kan du vælge mellem vores nøje udvalgte hoteller. Pssst.... glem ikke at tjekke vores unikke Hideaways-hoteller. Vi anbefaler også, at du lejer en bil når du rejser til De Kanariske Øer. Det gør din rejse meget nemmere og bedre, og du sparer tid.
Læs mere om:
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
De Kanariske Øer som rejsemål
Billeder fra De Kanariske Øer