Escapeaway official logo
Costa Calma Tenerife

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Costa Calma

Costa Calma ligger på den sydlige, smalleste del af Furteventura, hvor den eftertragtede Jandía-halvø begynder. Som navnet næsten antyder, er denne ferieby især kendt for sin brede og næsten to kilometer lange sandstrand, hvor der er god plads til at slå sig ned for at nyde solen, bade eller spadsere en tur langs det uimodståelige, turkisblå hav.

Fantastiske strande som perler på en snor

Byens egne flotte strand er dog blot den første af de mange indbydende badestrande, der ligger som perler på en snor ned ad halvøen næsten uafbrudt hele vejen ned til Morro Jable. På en rejse til Costa Calma vil du altså have rig mulighed for at holde en klassiske badeferie på øens bedste strande. Men derudover byder byen og området også på masser af aktivitetsmuligheder for både børn og voksne.

Costa Calma har en familievenlig strand med gode faciliteter og klart, tillokkende vand, som de fleste steder kun langsomt bliver dybere. Her er også ligesom på resten af kyststrækningen ofte en frisk vind, der giver gode betingelser for windsurfing og kiteboarding. Det er ikke tilfældigt, at verdensmesterskaberne i windsurfing ofte afholdes få kilometer længere mod syd ved Playa de Sotavento. Er du nybegynder, er der dog også rig mulighed for at lære at surfe på en rejse til Costa Calma.

Restaurant- og butiksliv

Det var først i løbet af 1980'erne, at Costa Calma, der oprindeligt hed Cañada del Río, for alvor begyndte at blomstre op som ferieby efterhånden som turisterne forelskede sig i den smukke strand her. Det er da også især det afslappende strandliv, som de fleste bruger ferien på her. Der er ikke så meget egentlig byliv i oppe i selve Costa Calma, men dog et ganske fornuftigt udvalg af restauranter, barer og små shoppingcentre.

For få år siden åbnede en ny motorvejsstrækning, der leder den gennemgående trafikken uden om Costa Calma, hvilket har været et plus for stemningen. Selvom den som en forholdsvis ny by ikke er svær at være billist i, vælger de fleste da også blot at gå rundt til det meste. Spisesteder og butikker er nogenlunde koncentreret i centrum, men der er også enkelte strandbarer, hvor du kan nyde kølige drinks og lækre måltider helt nede ved sandet med udsigt over vandet.

Udflugter

Kan du løsrive dig fra de mange fantastiske strande, er der flere interessante udflugtsmål inden for kort afstand af Costa Calma. Rejser du hertil med børn, er det næsten et must at besøge Oasis Park. Denne kombineret zoo og botaniske have, som ligger ved La Lajita blot 10 kilometer oppe ad kysten, kan I nemt bruge 2-3 timer på at udforske.

Der er busforbindelser, men vil du have mest mulig frihed til at udforske de andre strande og seværdigheder på Fuerteventura, bør du booke en lejebil til rejsen. Med en bil til rådighed kan du og familien lettere følge jeres eget tempo og pludselige indskydelser.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Costa Calma