Escapeaway official logo
No Image

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Puertito de los Silos

Puertito de los Silos ligger på den nordvestlige kyst af Tenerife i et forholdsvist fladt område kendt som Isla Baja. Her lige for foden af Teno-bjergene og helt tæt ved det azyrblå hav er naturen ualmindelig storslået og meget nærværende. Området er da også især populært blandt naturelskere, som oppe i baglandet har mange flotte vandrestier at vælge mellem.

Et uspoleret hjørne af Tenerife

Puertito de los Silos har et par grove stenstrande, men her på nordkysten er havet ofte for oprørt til, at man kan bade. Selvom byen således ikke er det mest oplagte mål for en ren badeferie, er her alligevel god mulighed for at få en dukkert. Helt ud til havet har man nemlig bygget en stor, offentlig saltvandsswimmingpool, Piscina Los Silos, hvor hele familien kan bade eller nyde solen med udsigt til de flotte bjerge og havet. Et par hundrede meter herfra er desuden et lille uorganiseret område med små havbassiner i de vulkanske klipper, hvor du kan tage et dyp i sikkerhed fra bølgerne. En perfekt måde at køle lidt af efter en vandretur i bjergene.

Det meste af Puertito de los Silos består af forholdsvis moderne bebyggelser. Vil du opleve lidt mere traditionel landsbystemning på din rejse, er der dog højest et par kilometer op til Los Silos ved hovedvejen. Her kan du gå en tur i charmerende brostensbelagte gader blandt traditionelle kanariske huse. Kig eventuelt indenfor i landsbykirken  Nuestra Senora de la Luz fra det 16. århundrede, som er overraskende lys og luftig indvendig.

Der er en ugentligt marked i Los Silos, hvor du kan handle friske råvarer og specialiteter fra området. Der er desuden en håndfuld restauranter i området, hvis du ikke selv vil stå for måltiderne på rejsen til Puertito de los Silos. Både her og i nabobyerne finder du desuden adskillige supermarkeder.

Udflugter

I det hele taget er en rejse til Puertito de los Silos en god mulighed for at udforske en del af Tenerife, som er meget anderledes end de mere turistede kystområder sydpå. Her kan du for eksempel tage på udflugter til uspolerede og hyggelige landsbyer som Teno Alto og Masca, der gemmer sig oppe i bjergene. Det er turen op ad de kringlede veje værd at besøge disse så samfund, hvor det føles som om tiden har stået stille i generationer. Det kan dog også anbefales at køre de omkring 8 kilometer langs kysten til den lidt større og meget stemningsfulde kystby Garachico. Her finder du mere butiks- og restaurantliv.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Puertito de los Silos

Kortvisning