Rejser til Agüimes

Agüimes som er en af de mest idylliske bjergbyer på det østlige Gran Canaria, er især efter en omfattende restaurering af den gamle bydel blevet et populært rejsemål. Book en rejse til Agüimes med Escapeaway her.

Når du rejser til Agüimes kan du spadsere rundt i det velbevaret centrums middelaldergader med dets smukke okkerfarvede huse for blot at nyde stemningen eller beundre de forskellige skulpturer og bygningsværker - herunder den gyldne kamel og de to høje tårne på Parroquia de San Sebastián på Plaza del Rosario. I Guayadeque-kløften der adskiller Agüimes fra nabobyen Ingenio, kan du desuden besøge nogle af de huleboliger, som øens oprindelige befolkning, guancherne, levede i. 

Vil du opleve en anden mere tilbagelænet, autentisk side af Gran Canaria end de turistede badebyer, er Agüimes et oplagt rejsemål. Glæd dig til at opleve et strejf af øens fortid krydret med et levende, moderne kulturliv. Byen er for eksempel kendt for den årlige teaterfestival, Festival del Sur - Encuentro Internacional Tres Continentes, der har deltagere fra det meste af verden.

>> Læs også om rejser til Tenerife her

Windsurfing og Gran Canarias eneste zoologiske have

Selvom du bor oppe på Montaña de Agüimes, er kysten inden for kort rækkevidde med mange aktivitetsmuligheder. Der er for eksempel mindre end 20 minutters kørsel ned til Playa de Vargas, der er kendt som et ideelt sted for windsurfing, og Playa del Cabrón, et af øens bedste steder for dykning. Med sin beliggenhed omtrent midt på den østlige side af øen ikke langt fra GC-1 motorvejen, er Agüimes desuden inden for rækkevidde af de fleste hovedattraktioner på Gran Canaria. Du kan køre ind midt på vulkanøen for at nyde udsigten fra det højeste punkt, Pico de las Nieves, eller sydpå til de berømte Maspalomas-klitter.

Hvis du rejser til Agüimes med familien, vil dyreparken Parque de los Cocodrilos nær Agüimes dog være et af de mest oplagte udflugtsmål. Som navnet antyder var parkens første beboere nogle få krokodiller, som en lokal familie tog til sig i pleje. Siden er parkens indbyggertal vokset drastisk og inkluderer udover Europas største samling af krokodiller en lang række andre dyr, som er blevet overdraget til de kyndige folk i parken af miljøbeskyttelsespolitiet. Entréindtægterne går udelukkende til pasning af dyrene.

Gran Canaria og resten af De Kanariske Øer er kendt for at have en klar nattehimmel, der er ideel til stjernekiggeri. Holder du ferie i Agüimes, bør du da også sætte en aften af til at besøge det nærliggende oberservatorium Observatorio Astronómico de Temisas. Den guidede rundvisning er meget lærerig og i klart vejr, kan du glæde dig til et fantastisk kig ud i universet. 

Spisesteder og indkøb

Der bor godt 20.000 mennesker i Agüimes, så ikke overraskende er der et fornuftigt udvalg af supermarkeder, butikker og spisesteder. Der er gode muligheder for at stifte bekendtskab med øens traditionelle retter, der kan tilfredsstille enhver appetit efter en oplevelsesrig dag. Du kan dog også slå dig ned på en fortovscafé med en tallerken lækre tapas, mens du nyder den lune sol og betragter bylivet. Har du en sød tand, bør du også besøge La Tartería for at smage på byens måske bedste kager.

Sådan booker du en billig rejse til Agüimes med Escapeaway

Med Escapeaway kan du få en problemfri og sikker rejse til Agüimes, med mulighed for afrejse fra København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg. Begynd din søgning i vores smarte søgemaskine, som støvsuger nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly, og kombinerer dem med udvalgte hoteller i Agüimes og det øvrige Gran Canaria. Det hele samles i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken for den bedste oplevelse når du kommer frem. God tur!

>> Læs om luksusrejser til Gran Canaria
>> Se alle rejser til Spanien

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Agüimes