Rejser til Cruz de Tejeda

En ferie til Gran Canaria handler ikke kun om at solbade på stranden. Øens klippefyldte, indre landskab er rigt på fantastiske seværdigheder, fra dramatiske bjergtinder til fredfyldte, smukke gårde, historiske mindesmærker og kønne, traditionelle landsbyer. En af de mest populære bjerglandsbyer er Tejeda, som er hjemsted for det berømte, udskårne stenkors, Cruz de Tejeda.

Denne lille, interessante landsby ligger lige i øens hjerte og ca. 1.000 meter over havoverfladen. Du når den via snoede bjergveje, men når du er kommet hertil, er du ikke i tvivl om, at det var turen værd: Her kan du fryde dig ved synet af terrasseformede marker, der kan bringe mindelser om landskabet mange steder i Italien, rå klipper og charmerende gårde, hvor mandeltræerne står side om side. I starten af februar tiltrækker mandeltræernes smukke blomstring besøgende fra hele øen, som kommer for at fejre festivalen Almond Tree Fiesta.

Selv om Tejeda er en lille landsby, så er atmosfæren meget livlig, og her er et godt udvalg af barer, butikker, restauranter... og naturligvis bagerier, hvor du kan prøvesmage og købe lækre mandelkager!

Velkommen til Gran Canaria med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Cruz de Tejda og andre rejsemål på øen hvor du i din ferie bor på nøje udvalgte hoteller. Du kan rejse til Gran Canaria hver dag året rundt, og i nøjagtig det antal dage der passer i dine ferieplaner. I søgemaskinen finder du aktuelle informationer om flyafgange og fra hvilke lufthavne du kan rejse fra. Øsnker du at kombinere et ophold i Cruz de Tejda med at af de mange andre håndplukkede "gemmesteder" i programmet så læs mere om rundrejser i bil, eller bestil et skræddersyet tilbud på "din helt egen" rundrejse.

Eventyr og aktiviteter på din ferie i Cruz de Tejeda

Cruz de Tejeda er et skønt sted at rejse til, hvis du vil væk fra hverdagens travlhed og jag, og træde ind i naturens skønhed og fred. Selve landsbyen er et fint sted at sidde og slappe af på en café og beundre udsigten, men området rundt om er fyldt med muligheder for eventyr! De omgivende bjerges tinder vil tiltale selv de mest eventyrlystne vandrere og klatrere. 

Der er dog vandreruter for alle aldre og evner, så alle kan få chancen for at nyde det spektakulære landskab rundt om Tejeda. Mange af ruterne følger de ældgamle 'caminos reales', eller 'royale veje', som snor sig rundt om bjergene på øens centrale del. Disse ruter menes at kunne dateres tilbage til de første indbyggere på Gran Canaria. At køre langs med de bugtende veje, der kan minde om en rutsjebane i en forlystelsespark, er i sig selv en temmelig eventyrlig oplevelse, og en skøn måde at nyde fantastiske udsigter over øen på.

Attraktioner og seværdigheder

Tejeda har en rig historie, og du vil finde en masse fascinerende, historiske attraktioner, du kan besøge. Naturligvis er det kendte, ikoniske stenkors, Cruz de Tejeda, øverst på listen, men der er mange andre at vælge imellem. Kunstelskere vil nyde Abraham Cárdenes Skulpturmuseum, hvor du kan se nogle af denne berømte, kanariske kunstners værker. Eller hvorfor ikke lære mere om historien og folket på øen på Det Etnografiske Museum? Eller få grønne fingre på Det Medicinske Plantecenter, hvor du kan udforske de helende kvaliteter, nogle af Gran Canarias naturligt hjemhørende planter har. 

Hvis museer ikke lige er dig, så er der masser af spændende, historiske seværdigheder, du kan besøge, hvor du virkelig får oplevelsen af at rejse tilbage i tiden. Roque Bentayga er et fantastisk valg, hvor du kan vandre op til nogle ældgamle begravelsesgrotter og hellige klipper. Her kan du også træde ind i Cuevas del Ray-grotterne, hvor du kan se hulemalerier og gamle udskæringer i klipperne. Besøg den mægtige El Roque Nublo, en enorm monolit, som er over 70 meter høj. Denne vulkaniske klippe er Gran Canarias officielle symbol, og ligger lige på en imponerende udsigtspost.

>> Læs også om færdige pakkerejser til Gran Canaria her
>> Eller hvad med at booke en luksusferie på Gran Canaria?

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Cruz de Tejeda