Rejsetips til Las Palmas

Las Palmas er hovedstaden på Gran Canaria men også for De Kanariske Øer. Byens beliggenhed er på den nordøstlige del af øen. Her får du generelt behagelige vejrforhold, men det er ikke så varmt og solsikkert som på feriestederne langs sydkysten. Las Palmas er en levende storby, hvor du kan kombinere sol og strand med shopping, gastronomi, forlystelser og historie. Uanset om du er interesseret i at udforske de lokale tapasbarer, slikke sol på stranden eller fordybe dig i byens kulturliv, er Las Palmas en by med noget for alle.

Strande i Las Palmas

Las Canteras-stranden er den mest kendte strand i Las Palmas. Denne lange, lavvandede og familievenlige strand ligger inde i bugten omgivet af rev, der beskytter mod hård vind og store bølger. Las Canteras er meget populær blandt både turister og lokale gæster. Mange kommer også hertil for at dyrke vandsport som kajakroning og surfing - og her er også gode muligheder for at snorkle.

Langs  områdets strandpromenade, der starter fra kulturcentret Alfredo Kraus Auditorium og strækker sig over til stranden Las Puntillas, ligger mange indbydende restauranter, barer og steder, hvor man kan få en is eller en snack. Tip: oplev den smukke solnedgang fra Las Canteras. Mange af strandens caféer og barer tilbyder en fantastisk udsigt, mens du nyder noget koldt at drikke eller en caffe latte.

El Confital-stranden (som ligger nord for Las Canteras) er populær blandt surfere, som vil have store bølger og høj fart.

I San Cristobal ligger Las Puntillas-stranden, som med sit fine sand og krystalklare vand fungerer fantastisk for børnefamilier.  Stranden er kendt for sine gode restauranter, hvor du bland andet kan spise en frokost med frisk fisk direkte fra havet.

Forskellige bydele i Las Palmas og shopping

La Vegueta er det gamle, historiske kvarter i Las Palmas. Her finder du de mest berømte turistattraktioner som Santa Ana-katedralen og Columbus-huset, Casa de Colón - samt mange andre smukke bygninger, der vidner om byens rige historie. Byen blev grundlagt sidst i 1400-tallet.

Det lokale marked, Mercado de Vegueta, er absolut et besøg værd. Her kan du virkelig opleve det lokale liv, købe friske grøntsager og frugt - og smage lokale delikatesser, du aldrig finder hjemme i den lokale Brugsen.

Triana-kvarteret er området du skal tage til, hvis shopping står højt på din ønskeliste. Dette er et hyggeligt og livligt område med butikker, restauranter og caféer. En stor del af kvarteret er bilfrit, så det er meget behageligt og afstressende at gå rundt i de brostensbelagte gader. Hold pause ved en lokal bar, snup en espresso eller en cocktail.

Parker i Las Palmas

Hvis du vil have en pause fra stranden og byens puls, kan du besøge et par af byens grønne lunger. Parque Doramas er en smuk park med tropiske planter og  flere virkelig flotte springvand. Parken er et roligt fristed i centrum af byen, hvor du kan nyde freden og de smukke omgivelser.

Parken Santa Catalina ligger i nærheden af Las Canteras-stranden. I denne park finder du caféer og legepladser. Dette er et godt sted at tilbringe lidt tid sammen med familien.

Velkommen til Las Palmas med Escapeaway! Hos os kan du skræddersy din rejse, så den passer til dig 100%. Se f.eks vores nøje udvalgte hoteller i Las Palmas. Glem heller ikke at tjekke vores unikke Hideaways-hoteller i Las Palmas. Vi anbefaler, at du lejer en bil for at få bedre muligheder for at udforske alle de fantastiske steder på øen.

>>> Læs mere om Gran Canaria

>>> Læs mere om De Kanariske Øer

>>> Læs mere om Playa del Ingles 

>>> Læs mere om Maspalomas

>>> Læs mere om Meloneras

>>> Læs mere om Puerto Rico

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Las Palmas

Populære hoteller i Las Palmas

Spanien, De Kanariske Øer, Gran Canaria, Las Palmas
8,5
Meget godt
3230 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 27 km
  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, De Kanariske Øer, Gran Canaria, Las Palmas
8,8
Meget godt
2124 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 27 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, De Kanariske Øer, Gran Canaria, Las Palmas
9,5
Fabelagtigt
690 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 21 km
  • Nærmeste strand: ca. 3.8 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Hvad siger gæsterne i Las Palmas?

8,0
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 10 anmeldelser