Rejser til Playa del Inglés
Playa del Ingles på solskinsøen Gran Canaria, byder på en enorm sandstrand, moderne komplekser med et stort udvalg af hotelværelser og lejligheder og et særdeles pulserende natteliv. Book din rejse til Playa del Inglés med Escapeaway i dag!
Alt i alt er rejsemålet Playa del Inglés et sted, der eger sig perfekt til en getaway, hvis du er ude efter sol og sjov. Det er også et fantastisk sted for familier og par, og her er ingen mangel på aktivitetsmuligheder: Du kan ride, tage på sejltur og kigge på delfiner, og du kan spise på de mange fremragende restauranter og gå shop-amok i designer-outlets. At solen skinner året rundt, omgivelserne er smukke og de lokale meget venlige og gæstfrie, gør kun din ferie i Playa del Ingles endnu bedre.
Velkommen til Spanien med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Playa del Ingles og andre rejsemål på Gran Canaria. Når du rejser med os bor du altid på håndplukkede hoteller som er nøje udvalgt. Vil du have endnu mere frihed og selv stå for madlavningen, finder du også et udvalg af ferieboliger på Gran Canaria i programmet.
Book din rejse til Playa del Ingles som en samlet pakke inkl. hotelophold, flyrejse og transfer t/r fra lufthavnen eller en lejebil. Du kan naturligvis også vælge at arrangere din rejse til Gran Canaria selv og blot bestille dit hotel igennem Escapeaway.
>> Læs også om rejser til Puerto Rico på Gran Canaria
>> Læs om langtidsferie på Gran Canaria
Hoteller i Playa del Ingles
Populære hoteller i Playa del Ingles
- Nærmeste lufthavn: 29 km
- Nærmeste strand: ca. 50 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 32 km
- Nærmeste strand: ca. 1.5 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 31 km
- Nærmeste strand: ca. 700 m
- Pool (evt. sæsonåben)
Information og fakta
Skal du rejse til Playa del Ingles på ferie har jeg samlet lidt fakta og information fra rejsemålet. Du kan også få mere inspiration til din rejse ved at kigge forbi bloggen, her skriver vi om erfaringer fra egne rejser til Gran Canaria og andre destinationer i Spanien. Du kan f.eks. læse indlæg om vejret og klimaet når du rejser, de utallige strande øen byder på, om naturen og historien, kulturlivet, om udflugter og seværdigheder, maden og meget mere...
De største seværdigheder
Hvis du vil have en dag fyldt med sjov, så rammer du skiven med en tur til Aqualand, som er en af Gran Canarias største vandparker. Her er vandrutsjebaner og meget mere for enhver smag, og både dig, der kan lide, at det er vildt og dig, der er mere roligt anlagt, vil få din lyst tilfredsstillet. Her er skam også et væld af steder, hvor du kan slappe af i solen med en kold øl, ligesom der er spisesteder med mad for enhver gane. Du kan også vælge at bruge en dag på at sejle på en katamaran, hvor du kan slappe af i solen på dækket eller beundre den smukke kystlinje med kønne byer såsom Puerto Mogan. Eller hvis det skal være helt enkelt, så kan du gå henover klitterne i nærliggende Maspalomas ned til det ældgamle fyr og den tilhørende villa på Boulevard El Faro.
Vejret i Playa del Ingles
Gran Canaria nyder varme temperaturer året rundt, og solen skinner meget alle årets måneder uden megen variation. Somrene er varme og tørre, mens vintrene er en smule mere kølige og af og til giver plads til en regnbyge eller to i løbet af dagen. Ligesom resten af øen har Playa del Ingles et vidunderligt klima, hvilket er med til at gøre byen til en populær rejsedestination blandt danskere, som søger tilflugt fra den kolde og våde danske vinter.
Hvem rejser til Playa del Ingles?
Svaret er nemt: Det gør alle! Og ikke mindst blandt skandinaver, tyskere, englændere, franskmænd og hollændere har Playa del Ingles været en særdeles populær destination i flere årtier. Så nej, du kommer ikke til at have stranden for dig selv, men det er værd at huske på, at der er gode grunde til, at stedet er så efterspurgt. En af dem er den fantastisk smukke, lange strand, der er verdensberømt og bestemt ikke kun for englændere, som det spanske navn, der betyder 'englændernes strand' ellers antyder.
Stranden i Playa del Ingles er især populær blandt de 18-30-årige, der kan lide gang i den, socialt samvær og fest, ligesom den er et hit blandt bøsser og lesbiske. At de forskellige grupper på stranden kan have forskellige præferencer, er der på en meget diskret måde taget hensyn til, via en inddeling i familieområder, nudistområder og områder for bøsser og lesbiske. Og fortvivl ikke, hvis du ikke er i din ungdoms vår og planlægger en familieferie: Selv om stranden er meget kendetegnet af et ungt publikum, kan du sagtens nyde en god familieferie i Playa del Ingles. Det kræver bare, at du orienterer dig, så du ved, hvilke dele af stranden, du helst vil undgå, og at du bor på et familievenligt hotel.
Maden og drikke
Hvis du elsker friskfangede, grillede fisk og tapas, så er du kommet til rette sted. Det kan anbefales at nyde godterne under åben himmel, med et glas kold hvidvin eller en kande sangria til - eller en velsmagende, kold øl. Rias Bajas, som er berømt for sine utroligt lækre fisk, har gang i et fremragende salg af den særdeles populære 'figen-is', og ingen ferie i Playa del Ingles er komplet uden du har smagt den! Hvis du foretrækker noget med mere kød, så slå vejen forbi Silos på Avenida de Tirajana efter en god bøf, frisk chorizo og pasta. Du kan med fordel skylle det hele ned med 'una jarra' ('en kande') Tropical, som er Gran Canarias berømte, lokale øl.
Et fantastisk natteliv
At holde ferie i Playa del Ingles er synonymt med at ligge på stranden og suge solens stråler til dig om dagen og så slå dig løs om aftenen og natten. Kasbah-centret og Plaza Maspalomas er nattelivets bankende hjerter, og her finder du klubber som China White og Pacha, hvor stemningen er livlig og god til den lyse morgen.
Hvis du har lyst til en lidt mere rolig aften, så er Playa del Ingles hjemsted for en af Europas største biografer under åben himmel, Moonlight Cinema. Her kan du slappe af ved borde eller i sofaer, nyde skøn mad og drikke og se film under stjernerne.
Familieferie i Playa del Ingles
Der er masser af aktivitetsmuligheder for alle aldersklasser i Playa del Ingles. Børnene vil elske at udforske de vidtstrakte sandklitter i Maspalomas på kamelryg, eller at tage en tur i en åben 4X4 på safari ud i bakkerne. Stranden er et fantastisk sted at bygge sandslotte, at tage ud at svømme eller flyve afsted henover bølgerne på et par jet-ski. Udvalget af caféer i baggrunden gør det nemt at finde et sted i skyggen at slappe og få sig en bid mad og en drink. Hvis du er i humør til noget lidt mere eventyrligt, så kan det anbefales at tage en sejltur ud med en båd og kigge på delfiner.
>> Læs mere om familieferie i Spanien
Parferie
Fra galamiddage med live cabaret-shows til romantiske gåture på sandklitterne ved solnedgang er Playa del Ingles fyldt med muligheder for par, der vil nyde et afbræk fra hverdagen i solen. Nyd en oplevelsesrig aften på Garbo's, hvor kostumerne glitrer og der underholdes med dans og shows til god mad og drikke. Tag en afslappende tur ud på havet ombord på Aphrodite, som er et traditionelt træ-sejlskib med et rummeligt soldæk, hvor du kan nyde strålerne og en afstressende stund sammen med din partner. Og glem naturligvis ikke det enorme udvalg af designer-outlets, hvor du i den grad kan få din shoppe-lyst tilfredsstillet! Køb evt. en fin gave til din partner eller forkæl dig selv med gode tilbud på mærkevarer.
En strand, der har alt
Det er sjældent, man hører om folk, der har været på rejse til Playa del Ingles og ikke har gjort brug af byens fabelagtige strand! Den har blåt flag og er det ideelle sted at slappe af, dyrke vandsport såsom jet-ski eller vindsurfing og selvfølgelig er det også helt oplagt at gøre brug af udvalget af caféer, barer og butikker, der ligger lige bag den. Tag på en slentretur langs med kysten og du vil komme frem til de utrolige sandklitter i Maspalomas. Denne otte km. lange strækning af ørkenlignende sandformationer, der gennem tiderne er blevet skabt af vinden, er et skønt sted for børn, der f.eks. kan prøve en tur på kamelryg.
Aktiv ferie
Uanset om du er i humør til dybhavsfiskeri, kørsel med en åben 4X4 eller ridning, så er der masser af action og eventyr, der venter på dig i Playa del Ingles. Lad dig glide igennem de imponerende vandrutsjebaner i Aqualand, tag et slag minigolf i Minigolf Atlantico eller slå dig løs i sandklitterne i Maspalomas. Hvilken form for forlystelse du end søger, så er du aldrig langt fra muligheder på din ferie i Playa del Ingles.
Karneval - en uforglemmelig oplevelse
Kulturen i Playa del Ingles handler om karneval, karneval og atter karneval! Denne vilde festlighed i februar eller marts indebærer, at du kan studere flamboyante kostumer og opleve sang og dans til den helt store guldmedalje. Ikke sært, at begivenheden tiltrækker besøgende fra nær og fjern. Du vil blive vidne til parader i Rio-stil med lyd og farver, skøre shows, drag queens og en fantastisk fest til at slutte det hele af... Og det er vel unødvendigt at nævne, at festen først slutter ud på de små timer? Du skal se det, før du tror på, hvor stort et indtryk, det gør, og rejser du til dette hjørne af Gran Canaria i løbet af årets anden eller tredje måned, får du det privilegium at opleve dette kulturelle højdepunkt i Playa del Ingles.
Sådan booker du rejsen til Playa del Inglés
Med Escapeaway kan du bruge den smarte søgemaskine til at booke en nem og sikker rejse til Playa del Inglés. Vælg mellem afrejse fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte eller med en mellemlanding undervejs. Vi finder billige flybilletter med rutefly og sætter dem sammen med udvalgte hoteller i Playa del Inglés, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt samlet i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti.
>> Læs også om rejser til Tenerife
Rejser til Spanien
Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her
Andre links
Læs på bloggen
Find tips og inspiration til din næste ferie på bloggen