Hoteller i Puerto de Mogan

Velhavende og charmerende Puerto de Mogan består af bougainvillea (trillingranke) draperede smedejerns balkoner på bygninger med få etager, behagelige vandveje gennemskåret af pæne broer. De blomstrende hibiscus giver en farverig og fotogen kontrast til de brostensbelagte gader og hvidkalkede vægge.

Der er stort set kun fodgængere i byen, og mange af dem tager til havnen for at kigge på yachter. De lave klipper har deres beskyttende arm rundt om den vide sandede bugt. Om fredagen er der marked i byen, så der bliver travlt.

Er du på udkig efter et feriemål, der oser charme, karakter og intimitet, rammer du bestemt ikke forkert med en rejse til Puerto de Mogan. Byen ligger ved en hesteskoformet strand med en idyllisk lille havn gemt lidt væk oppe ad kysten fra Maspalomas og Playa del Ingles' brede sandstrande. Med de høje klipper på begge sider er det næsten som om byen er skjult fra omverdenen. Det er derfor næsten som at tage et skridt tilbage i tiden og du kan få unikt indblik i livet på De Kanariske Øer, før de blev populære blandt turister.

På grund af sit labyrintiske netværk af kanaler, broer og hvidkalkede villaer, der smukt dækket af bougainvilleaer, har byen det velfortjente kælenavn 'Kanarieøernes Venedig'. Den fremstår da også som indbegrebet af en gammeldags spansk by med fantastiske restauranter, smukke pladser og en herlig sandstrand. Du har desuden det livlige natteliv i Playa del Ingles og den historiske arkitektur i den gamle hovedstad Las Palmas inden for rækkevidde. Puerto de Mogan er med andre ord en ideel base for at gøre brug af alle de tilbud, som en ferie på Gran Canaria byder på.

I programmet finder du nøje udvalgte hoteller på Gran Canaria og også i området omkring Puerto de Mogan. Vi har opdelt alle hotellerne i forskellige tema og du kan læse mere om det under hoteltyper i menuen. Har du brug for inspiration til at finde det rigtige hotel til ferien så er du altid velkommen til at kontakte os.

Seværdigheder

Takket være beliggenheden ved havet er en ferie i Puerto de Mogan først og fremmest ensbetydende med afslappende dage i og på det glitrende blå hav. Der er for eksempel flere firmaer nede ved havnen, der tilbyder bådture med dybhavsfiskeri. Det er en unik oplevelse for enhver lystfisker at mærke den lune atlanterhavsvind i håret, mens man forsøger at lande en tun eller marlin. Hvis fiskeri ikke lige er dig, er der også rig mulighed for at med snorkel og svømmefødder at udforske de rolige vandes dyreliv. Hop eventuelt også ombord på en katamaran for at 'cruise' langs kysten med chance for at se delfiner.

Tilbage på land kan du tage et jeep eventyr ind i Gran Canaria's berømte og spektakulære Fataga-dal, eller sætte dig op på en kamel og tage en tur ud over Maspalomas enorme sandklitter. Fortsætter du lidt længere langs stranden, kommer du til den charmerende Faro de Maspalomas, et fyr fra det 19. århundrede der ligger tæt på nogle gode lokale indkøbssteder. Sidst men ikke mindst, kan du og familien få en sjov dag i den berømte Taurito Waterpark, der er kendt for sine vilde forlystelser og unikke attraktioner som 'kamikaze flume'. Du vil ikke mangle ting at tage dig til på en ferie i Puerto de Mogan.

Familiehoteller

Familier, og især dem med børn, vil finde sig godt tilpas i Puerto de Mogan. Selvom der ikke er et kæmpe udvalg af aktiviteter, der specielt er rettet mod børn, er det rolige vand ved byens strand et fantastisk sted for børn. Ældre børn vil elske at udforske byens kanaler og broer. Ligeledes vil muligheden for at tage en ubåd ud til havs for at se på det farverige liv under overfalden helt sikkert glæde hos børn i alle aldre.

Parasailing-firmaerne ved havnen give dig mulighed for at tage på flyvetur med en yngre passager, men der er også masser af pedalbåde til at tøffe rundt i Puerto de Mogan-bugten, hvis det skal være lidt mindre nervepirrende. En tur til klitterne i Maspalomas og en tur på kamel vil med sikkehed også vække glæde hos børnene  - små som store.

Hoteller for par

Alle ved at Venedig er ensbetydende med romantik. Forestil dig så atmosfæren fra Italiens berømte kanalby overføt til en stille fiskerby på Gran Canaria kysten. Forelskede par kan her tage en stille gåtur gennem de maleriske sidegader, finde en skyggefuld bænk på en af de mange pladser, hvor man kan slappe af og nyde en kold drink, mens solen går ned. De elskendes strand (Playa de Amadores) lidt henne af kysten er en skøn Blå Flag strand. Den er perfekt til en slentretur sidst på dagen eller en stille svømmetur i den herlige sol. Eller tag en tur ud på havet ombord på katamaran for at svømme i afsides bugter, se delfiner og slappe af i en jacuzzi på dækket.

Bare fordi solen går ned, betyder det ikke, at det er slut med oplevelser den dag. Tag for eksempel på en tur ind i Gran Canarias vulkanske hjerte for at nyde en traditionel stearinlysmiddag i en stille landsby i skyggen af Roque Nublo, øens gamle vulkanske klippe.

I nedenstående oversigt kan du se udvalgte hoteller i Puerto de Mogan, de er alle nøje udvalgt og har som minimum 4 ud 5 på TripAdvisor. Vil du læse mere om rejsemålet og se priser på rejser inkl. fly, hotel finder du disse informationer heri vores rejseguide om Puerto de Morgan på Gran Canaria: Rejser til Puerto de Mogan

Du kan også læse mere om de forskellige typer af hoteller, villaer og ferielejligheder du finder i programmet hos Escapeaway.

>> Læs mere om hoteller med All Inclusive
>> Læs mere om luksusrejser til Gran Canaria

>> Læs mere om hoteller

Kort over Puerto de Mogan

Populære hoteller i Puerto de Mogan

Spanien, De Kanariske Øer, Gran Canaria, Puerto de Mogan
8,5
Meget godt
3266 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 52 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, De Kanariske Øer, Gran Canaria, Puerto de Mogan
9,1
Fabelagtigt
3597 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, De Kanariske Øer, Gran Canaria, Puerto de Mogan
9,3
Fabelagtigt
3595 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Pool (evt. sæsonåben)