Rejser til Vega de San Mateo

Når du tager på ferie i Vega de San Mateo finder du dig selv omgivet af grønne bjerge i Gran Canarias hjerte, bare 24 km fra det centrale Las Palmas. Vega de San Mateo er således det perfekte udgangspunkt for at udforske det, der ofte beskrives som den smukkeste del af øen. Du har desuden her et fredeligt alternativ til de mere turistede feriebyer ved sydkysten tæt på natur, der indbyder til en aktiv ferie med flotte vandreture - for eksempel i kløften Barranco de la Mina eller op til bjerget Pico de las Nieves.

Inspiration og fakta

Vejr

Vega de San Mateo's beliggenhed i omkring 850 meters højde over havet betyder, at du her kan opleve både hede somre og relativt kolde vintre. Gennemsnittemperaturen om vinteren ligger på omkring 13 grader, men selv i januar og februar er det dog ikke usædvanligt at temperaturen bevæger sig op over 20 grader. Placeringen i højderne betyder desuden, at her falder en del nedbør i løbet af året, når den fugtige luft fra Atlanten presses op over bjergene. 

Aktiviteter og seværdigheder

En af de største, lokale attraktioner er de mange vandreturmuligheder. Udover Barranco de La Mina, som ligger få kilometer vest for byen, har du et godt udgangspunkt for at bruge ferien på at udforske det centrale Gran Canaria af ruter gennem spektakulære landsskaber og forbi historisk interessante steder. Du bor desuden kun en halv times kørsel fra øens højeste punkt, Pico de las Nieves.

Blandt de historiske seværdigheder i byen er San Mateo-kirken fra det 17. århundrede på Calle Principal et af højdepunkterne. Her kan du se klokken, der blev foræret til byen af lokale udvandrere, som bosatte sig på Cuba. Er du i Vega de San Mateo den 21. september kan du desuden her opleve fejringen af den lokale skytshelgen, San Mateo. Festivalen varer flere dage og inkluderer blandt andet et hestevæddeløb. Udover kirken er der i den gamle bydel masser af smukke bygninger i forskellige stilarter, som tilsammen giver stedet en meget autentisk atmosfære. Er du historisk interesseret er det et must at besøge  Museo Etnológico La Cantonera, der er indrettet i en gammel landbrugsejendom, hvor du kan fordybe dig i fortællingen om Kanarieøernes  

Til trods for at landbrugets betydning for regionens økonomi i de senere år er blevet overgået af servicesektoren, er det traditionelle torvemarked i weekenden stadig et stort tilløbsstykke. Mange kommer hertil fra Las Palmas for at gøre de ugentlige indkøb af frisk frugt og grøntsager, samt oste og andre lokale specialiteter. Især markedet om søndagen, hvor der udover mad og drikke også sælges lokalt kunsthåndværk er populært blandt turister. Her kan du med sikkerhed finde et flot souvenir.

Mad og drikke

Landbruget spiller måske nok ikke længere samme afgørende rolle for byens økonomi, men kulinarisk er man ikke i tvivl om, at dette er en landbrugsregion. Dagens ret indeholder således typisk lokaltproduceret kød og grønsager. Derudover er Vega de San Mateo kendt for sine gode oste, ligesom der de senere år er sket en mærkbar stigning i antallet af vingårde i området, som fremstiller gode vine. Sidst men ikke mindst, kan du glæde dig til at forkæle din søde tand. Blandt andet bør du prøve en Bienmesabe, som er en dessert lavet med masser af mandler og honning. Skal du blot have lidt sødt til kaffen, kan du prøve Churros, der kan beskrives som en aflang donut, man gerne dypper i kaffen.

Du kan få næsten alt, hvad du måtte få brug for af daglige ferie-fornødenheder i det store Spar supermarked centralt i byen. Derudover er der apotek og adskillige andre mindre butikker i byen. Vil du bruge en dag på shopping, er der desuden ikke mere end en halv times kørsel inde til øens hovedstad, Las Palmas.  

Transport

Der er på grund af øens udfordrende geografi ingen jernbaner på Gran Canaria. Til gengæld er der et udmærket netværk af busser, som du kan bruge når du rejser til Vega de San Mateo. Der er således busforbindelser hertil fra San Telmo busstationen i Las Palmas og fra Tejeda. Dertil kommer taxierne, der enten kan prajes fra gaden eller nede fra holdepladsen ved busstationen. De gode vejforbindelser fra Vega de San Mateo til resten af øen betyder dog, at mange besøgende foretrækker at leje en bil. GC-15 vejen hertil fra Las Palmas er en meget køn køretur og du kan med fordel beregne lidt ekstra tid for at kunne nyde landskaberne undervejs - desuden skal du måske lige vænne dig til at køre på de lidt snørklede veje. Billeje er i det hele taget en oplagt mulighed for at komme omkring i sit helt eget tempo med friheden til at følge pludselige indskydelser og stoppe for at beundre udsigten.

Sådan finder du en rejse til Vega de San Mateo

Med Escapeaway kan du rejse til Vega de San Mateo fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte eller med en kort mellemlanding undervejs. Vi finder flybilletter til dig med rutefly til nettets bedste priser, pakker det sammen med vores udvalgte hoteller på Gran Canaria, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti. Prøv vores søgemaskine nu og find den rigtige ferie.

>> Prøv et lækkert luksushotel på Gran Canaria
>> Se også de billige pakkerejser til Gran Canaria

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Vega de San Mateo