Rejser til Las Cabezas de San Juan

Las Cabezas de San Juan ligger sådan cirka midt mellem Sevilla og Jerez de la Frontera i det vestlige Andalusien. Sammenlignet med disse to markant større nabobyer er der næppe ret mange uden for landets grænser, som kender til Las Cabezas de San Juan. Ønsker du at opleve det ægte Andalusien upåvirket af masseturisme på din rejse, er det dog blot en fordel. Desuden ligger Las Cabezas de San Juan rigtig godt som udgangspunkt for udflugter til regionens største attraktioner. 

Både i regionshovedstaden Sevilla og Jerez de la Frontera, som er berømt for sin sherry- og brandyproduktion samt sin rytterskole med hvide andalusiske heste, kan du sagtens bruge en hel dag eller mere på sightseeing. Dertil kommer, at du på rejsen til Las Cabezas de San Juan kan udforske enestående natur, da vådområderne omkring Guadalquivir-floden og Doñana Nationalpark med dens rige fugleliv også er inden for ganske overkommelig rækkevidde.

Las Cabezas de San Juan ligger inde i landet, men trænger du til en forfriskende dukkert, er der strande inden for din rækkevidde. Både ved Guadalquivir-flodens udmunding og langs Atlanterhavet nord for Cadiz er der adskillig indbydende sandstrande, hvor du kan nyde det solrige klima.

Oplev det ægte Andalusien

Selve Las Cabezas de San Juan er bestemt heller ikke et uinteressant rejsemål. Historiske er byen blandt andet kendt for, at det var her, at den daværende oberstløjtnant Rafael de Riego Núñez den 1. januar 1820 proklamerede forfatningen, som gav anledning til den første periode med konstitutionelt monarki i Spaniens historie. I dag afholder byen, der har omkring 16.000 indbyggere, hvert år i marts eller april en festival til ære for denne begivenhed med historiske rekreationer, markeder, gastronomiske indslag, konkurrencer, kunstneriske udstillinger samt et optog.

Det er dog bare én af de mange kulturelle begivenheder i løbet af året, du kan opleve din rejse til Las Cabezas de San Juan. Her er der næsten altid mulighed for at opleve, når traditionerne holdes i hævd af byen befolkning, hvad enten det er karnevalet i slutningen af februar eller den populære flamenco-festival i juli. Uanset om der er specielle arrangementer i byen, når du rejser hertil, kan du glæde dig til at nyde stemningen her. Byen er desuden stor nok til at have alt, som du behøver i løbet af ferien, når det gælder restauranter og indkøbsmuligheder.

Sammenlignet med seværdighederne på de mere kendte udflugtsmål i nærheden har Las Cabezas de San Juan måske nok ikke så meget at bryste sig af. Det kan dog alligevel anbefales, at du tager dig tid til at spadsere en tur i den gamle bydels smalle gader. Her finder du smukke kirker og hyggelige torve, hvor der i de lune sommeraftener ofte er liv og leben. En af de flotteste udsigter får du, hvis du står i Pasaje de Doña Mercedes. I den ene ende af denne korte gade ser du en af byens kirker, mens den anden ende åbner op for en panoramaudsigt over det omkringliggende landskab.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Las Cabezas de San Juan