Rejser til Mallorca

Seværdigheder

Jeg har her udvalgt nogle få af de seværdigheder, som du har mulighed for at opleve på din ferie på Mallorca. Hvis du har lyst til at læse mere om andre seværdigheder på Mallorca, anbefaler jeg dig at læse vores blog, hvor du både kan finde spændende artikler om Mallorca og vores andre rejsemål i Spanien.

God fornøjelse og god rejse!

Palma de Mallorca

Palma de Mallorca - med over 400.000 indbyggere - er Mallorcas økonomiske, politiske og kulturelle centrum og byder på en lang række af øens største seværdigheder, foruden et hav af gode cafeer, restauranter og butikker.

Her følger nogle af de største seværdigheder i og omkring Palma de Mallorca:

Palmas katedral - La Seu

Den hellige Marias domkirke - eller La Seu, som den også kaldes (Bispesædet på katalansk) - er én af Mallorcas mest kendte og spektakulære kirker. Den er samtidig den episkopale kirke i stiftet Mallorca.

Katedralen - der er 121 meter lang, 55 meter bred og 44 meter høj (hvilket gør den højere end Notre Dame i Paris) - er bygget i katalansk gotisk stil med påvirkninger fra Nordeuropa. Det var greven af Barcelona og kongen af Aragonien, Valencia og Mallorca, Jakob I af Aragonien, der i 1229 satte sine folk til at bygge katedralen i kølvandet på hans fordrivelse af de maurere, der indtil da havde hersket over øen (læs mere under Information - historie). Meget symbolsk blev katedralen bygget oven på fundamentet af en maurisk moské.

Jakob I af Aragoniens søn, Jakob II af Mallorca, fortsatte efter sin fars død med at udbygger katedralen, der også skulle tjene som kongeligt mausolæum. Således er både Jakob II. af Mallorca og Jacob III af Mallorca begravet her. Kirkeskibet stod dog ikke færdig før lang tid efter begge kongers død, i 1587, mens hovedindgangen først blev indviet i 1601.

I midten af det nittende århundrede blev et stort restaureringsarbejde på katedralen påbegyndt, hvis mest berømte udfald var, at det mange år senere, i 1901, involverede en vis Antoni Gaudí, der fik ansvaret for restaureringen. Gaudí havde imidlertid andre kusntneriske ambitioner end entreprenøren på restaureringsprojektet og forlod allerede 13 år senere, i 1914, sin post.

Miró-museet

I 1940, under Den Anden Verdenskrig, flygtede den nu verdensberømte spanske maler, skulptør og keramiker Joan Miró fra Paris, som var blevet besat af nazisterne. Efter et kort ophold i Normandiet og Katalonien søgte han ad flere omgange tilflugt på Mallorca, hvor hans mor og slægtninge på moderens side kom fra. Han slog sig permanent ned på øen i 1954 og blev der indtil sin død i 1983.

I 1956 får Miró omsider opfyldt en gammel drøm om at få bygget sit helt eget atelier. Som ansvarlig for byggeriet hyrer han den katalanske arkitekt og ven Josep Lluís Sert, der blandt andet havde udtænkt den arkitektoniske plan for Barcelonas byudvikling tyve år tidligere. I 1981, to år før sin død, skabte Miró et museum og en fond sammen med sin kone Pilar, som senere også er blevet udbygget med et bibliotek og et dokumentationscenter med mere end 12.000 dokumenter. Faciliteterne er tilgængelige for alle, der interesserer sig for Mirós kunst.

Fonden fik navnet Fundacío Pilar i Joan Miró, opkaldt efter Miró selv og hans kone Pilar, og er - ligesom atelieret - endnu åbent for interesserede gæster beliggende i forstaden til Palma, Cala Mayor, få kilometer sydvest for Palma centrum.

Du kan her læse mere om Fundacío Pilar i Joan Miró på fondens egen hjemmeside.

Castell de Bellver

Det spektakulære gotiske slot Castell de Bellver, som ligger omkring 3 kilometer nordvest for Palma, er ét af de få cirkulære slotte i Europa og udgør én af de mest besøgte turistattraktioner på øen. Slottet blev bygget på Jakob II af Mallorcas tid i det fjortende århundrede og blev i begyndelsen brugt som kongeligt residens, når kongerne ikke befandt sig på det spanske fastland - og senere som residens for spanske vicekonger i det 17. århundrede.

I et par århundreder (fra det attende til midten af det tyvende århundrede) brugt som fængsel. I 1931 overdrog den Anden Spanske Republik slottet til byen Palma de Mallorca og et år efter, i 1932, blev det omdannet til et museum. I 1972 blev det restaureret, så det kunne bruges som byens historiske museum.

Den væsentligste del af fæstningsanlægget blev bygget af arkitekten Pere Salva, som også stod for opførelsen af kongeslottet i La Almudaina for kong Jakob II af Aragonien og Mallorca sammen med andre murermestre i årene mellem 1300 og 1311.

Banys Àrabs

Los baños Árabes - eller Banys Àrabs på mallorcinsk - er ét af Palmas meste kendte vartegn og samtidig ét af de bedst bevarede monumenter fra den mauriske periode i Mallorcas historie, hvorfor de arabiske bade er blevet udnævnt til en del af den spanske kulturarv (Patrimonio Histórico de España).

De arabiske bade er bygget i det 11. århundrede og var muligvis en del af et palads, der tilhørte en person fra den mauriske overklasse. Badene består blandt andet af en kuppelformet sal med åbninger i loftet, så lyset kan sive ind, tolv søjler, buegange, samt et gulv med dobbelt bund, hvorigennem, der er blevet ledet varmt vand og damp.

Toget fra Palma til Sóller

Én af de smukkeste ruter på Mallorca er den berømte togstrækning fra Palma de Mallorca på den sydvestlige del af øen til byen Sóller på den nordvestlige del af øen. På denne 27,3 kilometer lange strækning har togene fra selskabet Ferrocarril de Sóller kørt hver eneste dag uden afbrydelse siden 1912.

Undervejs på togrejsen, der tager omkring en time, gør toget blandt andet stop i Son Sardina, Son Reus, Santa Maria, Caubet, Bunyola, Mirador Pujol d’en Banya, Viaducto “Cinc-Ponts” og Can Tambor. Togrejsen byder også på en tur ind i den bjergrige Tramuntana-region (Sierra de Alfabia), gennem 13 tunneller, over flere broer og hen over Sóller-viadukten. På grund af det langsomme tempo i toget har du masser af tid til at slappe af og nyde den fantastiske udsigt.

Mere end en million mennesker benytter hvert år toget, heraf en større og større andel af turister, eftersom de lokale på et tidspunkt begyndte at tilbagelægge de samme strækninger i bil (som tager c.a halvt så lang tid) i takt med, at vejene på øen blev bedre.

Du kan her læse mere om den historiske jernbane-strækning på tog-selskabets egen hjemmeside.

Lluc kloster

Klostret Santuari de Santa Maria de Lluc, beliggende i bjergkæden Serra de Tramuntana på den nordvestlige del af øen, er Mallorcas vigtigste valfartssted. Klostret er også kendt for sit legendariske drengekor, kaldet Els Blauets; et navn, der stammer fra de blå præstekjoler, de bærer. Drengekoret, der blev oprettet i 1531, holder jævnligt koncerter og har vundet international berømmelse.

Klostret, der beboes af patere og ikke af munke (da santuari betyder helligdom og ikke kloster), blev - ifølge en legende - grundlagt i det 13. århundrede, da en maurisk hyrdedreng, hvis forældre havde konverteret til katolicismen, fandt en statue af Jomfru Maria i nærheden af det sted, hvor klostret (helligdommen) senere blev bygget.

Ifølge legenden blev Jomfru-Maria-statuen samme dag bragt til en sognekirke i Escorca, omkring 7 kilometer vest for Lluc, men næste morgen, da kirkegængerne kom til kirken i Escorca, var statuen væk. Det viste sig, at den befandt sig ved Lluc-klostret; det selvsamme sted, hvor den dagen inden var blevet fundet.

Man bragte da endnu engang statuen af Jomfru Maria fra Lluc til sognekirken i Escorca og troede dermed, at sagen var afsluttet. Men endnu engang forsvandt statuen fra kirken i Escorca - og endnu engang blev den fundet ved Lluc-klostret, hvorefter sognepræsten i Escorca besluttede, at der skulle bygges et kapel der, hvor statuen oprindeligt blev fundet, så folk kunne tilbede den der. Og sådan, lyder legenden, blev de første sten til klostret lagt.

Du kan her læse mere om Lluc-klosteret på deres egen hjemmeside.

Serra de Tramuntana

Serra de Tramuntana, eller Sierra de Tramontana som den hedder på mallorcinsk, er en bjergkæde, der går fra den sydvestlige del af Mallorca til den nordvestlige del af øen. Bjergkæden rummer ikke bare det højeste bjerg på De Baleariske Øer, Puig Major på 1,445 meter, men er også blevet udnævnt til verdensarv af UNESCO i 2011.

Bjergene i Serra de Tramuntana dækker et areal på 1.067 kvadratkilometer og selv om langt størstedelen af de kvadratkilometer udgøres af natur, er området levested for omkring 20.000 indbyggere, hvoraf omkring halvdelen bor i jernbane-byen Sóller (jf. Toget fra Palma til Sóller).

Foruden Puig Major rummer bjergkæden også De Baleariske Øers anden-højeste bjerg Puig de Massanella på 1364 meter og de to drikkevandsreservoirer Embassament de Cúber og Embassament des Gorg Blau. Området omkring bjergkæden er forbløffende godt udrustet med veje og stier og de smukke, vilde og ofte uspolerede landskaber i Serra de Tramuntana er derfor velegnede til både vandre- og cykelture.

Alcúdia

Den lille by Alcúdia på den nordlige del af øen - omkring 55 kilometer nord for hovedbyen Palma - er berømt for sit gamle og smukke bycentrum, der går tilbage til 13. århundrede, og den 14 kilometer lange strand, der strækker sig helt fra byens sydøstlige side til den endnu mindre naboby Can Picafort.

Det gamle bycentrum er omgivet af en middelalder-mur fra det fjortende århundrede og på den anden side af bymuren - foran kirken Skt. Jakob (Sant Jaume på mallorcinsk) - er der fundet rester af den antikke romerske by Pollentia og et romersk teater. Der er også en tyrefægter-arena nord for byen.

Den gamle bydel rummer en lang række gode restauranter og bistroer, der er berømte for deres gode hjemmelavede mad - og ved byens havn, Port d'Alcúdia, er der ligeledes masser af gode spisesteder omkring marinaen (her er de fleste af dem dog kun åbne i højsæsonen). Om torsdagen og søndagen afholdes der desuden marked i den gamle bydel (året rundt).

Alcúdia ligger også tæt på naturparken S´Albufera - omkring 13 kilometer i østlig retning - som blandt andet rummer omkring 250 fuglearter, flere slags reptil- og amfibiearter og en særegen flora, der domineres af tagrør, forskellige græsarter, elmetræer og tamarisktræer. Der er kun adgang til området til fods eller på cykel.

Hurtig rejseguide til Mallorca

Hvor og hvor mange?

Mallorca er en spansk ø beliggende i den vestlige del af Middelhavet, ca. 243 kilometer øst for Barcelona og ca. 320 kilometer øst for Valencia på det spanske fastland. Mallorca har omkring 860.000 indbyggere og et samlet areal på 3,640.11 kvadratkilometer, hvilket gør den til den største ø blandt De Baleariske Øer.

Hvad kan du opleve på Mallorca?

Blandt Mallorcas største seværdigheder og oplevelser er Palma de Mallorca med Miró-museet, katedralen La Seu og det gotiske slot Castell de Bellver; Serra de Tramuntana, der er blevet udnævnt til verdensarv af UNESCO i 2011; den berømte togstrækning fra Palma de Mallorca til byen Sóller; og klostret Santuari de Santa Maria de Lluc, som er Mallorcas vigtigste valfartssted. 

Hvilket tidspunkt er det bedste at rejse til Mallorca på?

Mallorca har et typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde vintre, der gør øen til et attraktivt rejsemål året rundt. Selv i vintermånederne er der 15 grader i gennemsnit. Hvis du ikke vil have det for varmt er september eller maj gode rejsemåneder, mens juli og august er idelle. hvis du vil have meget sol og næsten ingen nedbør.

Information om Mallorca

Jeg har her samlet nogle få informationer og fakta om Mallorca, herunder om klima og vejr, sprog, geografi og befolkning og øens historie, som alene har til formål at tjene som inspiration til din ferie på Mallorca

Hvis du har lyst til at læse mere om Mallorca, anbefaler jeg dig at besøge vores blog, der indeholder mange spændende artikler med information om hele Spanien.

God fornøjelse og god rejse!

Beliggenhed og størrelse

Mallorca ligger i den vestlige del af Middelhavet, ca. 243 kilometer øst for Barcelona og ca. 320 kilometer øst for Valencia på det spanske fastland.

Øen ser ikke særlig stor ud på landkortet i forhold til det mægtige Middelhav og det spanske fastland, men faktisk er Mallorcas samlede areal på 3,640.11 kvadratkilometer, hvilket er lidt større end Fyn (på 3.099,7 kvadratkilometer). Dermed er øen også den største ø blandt De Baleariske Øer - eller Balearerne, som de også kaldes - der ud over Mallorca tæller øerne Minorca, Ibiza og Formentera.

De mest populære områder på Mallorca:

• Port d'Andratx
• Soller
• Palma
• Cala Fornells
• Bunyola
• Alcudia

Befolkning

Mallorca har i alt 876.147 indbyggere ifølge en optælling foretaget i 2012, hvilket er 243 indbyggere per kvadratkilometer; til sammenligning har Fyn - der som sagt minder i størrelse om Mallorca - kun 150 indbyggere per kvadratkilometer. Så den gængse opfattelse af, at Mallorca er tyndt befolket afhænger af, hvor på øen, man befinder sig.

Befolkningens fordeling på øen

Alene i hovedstaden Palma de Mallorca bor der 407.648 indbyggere, hvilket til sammenligning kun er omkring 60.000 færre end der bor på hele Fyn (og ca. 2,4 gange flere indbyggere end i Fyns største by Odense).

Den næst-mest befolkede egn af Mallorca er kommunen Calviá på den sydvestlige del af øen, der har 51.114 indbyggere, hvorefter følger kommunerne Manacor på den østlige del af øen med 40.831 indbyggere, Llucmajor på den sydlige del af øen med 36.994 indbyggere, Marratxi på den sydvestlige del af øen med 34.583 indbyggere, Inca på den centrale/nordlige del af øen med 30.066 indbyggere, Alcúdia på den nordlige del af øen med 19.586 indbyggere, Felanitx på den sydøstlige del af øen med 18.388 indbyggere, Pollença på den nordvestlige del af øen med 16.191 indbyggere og Sóller på den vestlige del af øen med 14.150 indbyggere.

Som det kan ses fra fordelingen af Mallorcas befolkning i de forskellige kommuner, er det især den sydvestlige del af øen, der er tæt befolket, og mere generelt er det kystområderne, der er tættest befolkede, mens den indre del af landet er den tyndest befolkede del af øen

Mange indbyggere med udenlandsk oprindelse

Mallorca har en usædvanlig stor andel af indbyggere med udenlandsk oprindelse. Således bor der f.eks. omkring 31.025 tyskere på øen, 18.142 marokkanere og 16.163 briter. I alt udgør indbyggerne med udenlandsk baggrund hele 21,2 procent af Mallorcas samledes befolkning ifølge en optælling i 2012.

Også mange danskere har enten helårsbolig eller en feriebolig på Mallorca (her mangler vi dog konkrete tal på, hvor mange det drejer sig om).

Administration

Mallorca har - sammen med de øvrige Baleariske Øer - haft regionalt selvstyre (kaldet comunidad autónoma på spansk) under den spanske stat siden 1983. Mallorca besidder også hovedstaden for denne autonome region i form af øens største by Palma de Mallorca.

De spanske autonome regioner blev oprettet som en politisk og administrativ opdeling af Spanien i overensstemmelse med den spanske forfatning fra 1978 med det formål at sikre autonomi for "nationens forskellige nationaliteter og regioner" i den spanske nation.

53 municipios

Øen er delt op i 53 kommuner - kaldet Municipios - hvoraf kommunen Palma de Mallorca er den største med 421194 indbyggere, mens kommunen Estellenchs på den sydvestlige del af øen er den mindste med kun 382 indbyggere.

Geografisk er det kommunerne Llucmajor (på den sydlige del af øen), Manacor (på den østlige del af øen), Arta (på den nordlige del af øen), Palma (på den sydvestlige del af øen) og Pollenca (på den nordlige del af øen), der er de største kommuner på øen.

Sprog

Mallorca har to officielle sprog: Rigs-spansk (også kaldet castellano) og katalansk. I skolen bliver øens børn undervist i begge sprog, dog med en forrang til katalansk. Denne forrang er dog blevet betvivlet af ét af de ledende partier i det spanske parlament, der i 2012 foreslog at gøre de to sprog ligestillede i de baleariske folkeskoler og øvrige uddannelsesinstitutioner, hvilket har skabt bekymringer om fremtiden for den lokale dialekt af katalansk, kaldet mallorquí, blandt dele af den baleariske befolkning.

Andre spanske politikere, såsom José Ramón Bauzà, der repræsenterer partiet Partido Popular på De Baleariske Øer, har argumenteret for, at de baleariske dialekter er selvstændige sprog, snarere end dialekter, og bør behandles som sådan.

Klima og vejr

Mallorca har et typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde vintre, der gør øen til et attraktivt rejsemål året rundt.

Temperaturer

Den varmeste måned i året er august med gennemsnitligt 25 grader, tæt efterfulgt af juli med gennemsnitligt 24 grader og juni og september med 21 grader i gennemsnit. De koldeste måneder er januar og februar med 10 grader i gennemsnit og december med 11 grader i gennemsnit, tæt efterfulgt af marts med 12 grader i gennemsnit.

Solskinstimer

For de, der holder af at slikke sol, er juli den bedste måned at besøge øen med gennemsnitligt 13 solskinstimer om dagen, efterfulgt af maj, juni og august med 12 solskinstimer per dag i gennemsnit. Mindst sol finder du i december måned med 6 solskinstimer om dagen i gennemsnit, efterfulgt af gennemsnitligt 7 timer om dagen i januar og november.

Selvom de 6 timer for en december-dag måske ikke lider overvældende sammenlignet med de 13 timer i gennemsnit på en juli-dag, så er det stadig meget mere, end du vil kunne nyde i den danske december måned, hvor gennemsnittet for hele måneden - og ikke for en dag - er helt nede på 39 solskinstimer i gennemsnit; dvs. omkring 1,3 solskinstimer om dagen i gennemsnit sammenlignet med de 6 solskinstimer på Mallorca.

De mange solskinstimer om vinteren er én af mange grunde til, at så mange nordeuropæere enten har bosat på Mallorca, eller vender tilbage til øen på ferie hvert vinterhalvår.

Bade-temperaturer

Også hvad angår bade-temperaturer er august den varmeste måned på Mallorca med gennemsnitligt 26 grader, tæt efterfulgt af september med 25 grader i gennemsnit og juli med 24 grader i gennemsnit. De koldeste måneder på Mallorca er januar og februar og marts med 15 grader i gennemsnit hver, tæt efterfulgt af april med 16 grader i gennemsnit.

Nedbør

Den mest regnfulde måned er oktober måned med gennemsnitligt 63 mm, efterfulgt af november med 48 mm og januar og april med 42 mm. Med kun 6 mm i gennemsnit er juli og august måned uden konkurrence de måneder på Mallorca, der har mindst nedbør, efterfulgt af juni med næsten tre gange så meget nedbør (15 mm).

Historie

Mallorca har været beboet i tusindvis af år; præcist hvor længe er der ingen, der præcist ved, men der er fundet arkæologiske vidnesbyrd, der går helt tilbage til oldstenalderen (også kaldet ældste stenalder på dansk). Siden - i broncealderen - opstod den berømte Talaioitic-kultur på øen, hvorfra der i dag findes masser af spændende spor på Mallorca, blandt andet omkring 274 såkaldte talaiot-megalitter, som minder om de sardinske nuraghe-megalitter (se mere om dette under Sardinien - Information).

Fønikerne

Senere kom fønikerne til øen (omkring det ottende århundrede f.Kr.), hvor de etablerede flere kolonier med bystaten og kolonibyen Karthago (i det nuværende Tunesien) som øverste myndighed. Efter Den Anden Puniske Krig, der sluttede i 201 f.Kr. med et smertefuldt nederlag til romerne, mistede Karthago dens oversøiske kolonier, hvorfra vejen lå åben for romersk dominans.

Romerne

I 123 f.Kr. blev den romerske konsul Quintus Caecilius Metellus Macedonicus udnævnt til kommandør i de romersker kampagner mod de pirater, der havde hærget de Baleariske Øer siden Den Anden Puniske Krig og fønikernes tab af deres oversøiske kolonier. To år senere, i 121 f.Kr., var det lykkedes for Quintus Caecilius Metellus Macedonicus og hans romerske tropper at nedkæmpe piraterne, hvorefter han grundlagde to romerske kolonier i Pollentia (den nuværende by og kommune Alcúdia på den nordlige del af øen) og Palmaria (den nuværende regions-hovedstad Palma de Mallorca på den sydvestlige del af øen).

Vandalerne

I 427 e.Kr. plyndrede det østgermanske folk vandalerne (der muligvis havde skandinavisk oprindelse) Mallorca med Gunderic, konge af vandalerne og alanerne (et indo-iransk rytter- og nomadefolk), i spidsen. Nogle historiske kilder mener, det var hans søn Genseric, der gjorde det. Efter Gunderics død i 428 e.Kr. overtog hans søn, Genseric, roret, men det er uklart, hvornår Genseric for alvor indtog øen; dog synes det klart, at han fra året 442, hvor romerne anerkendte vandalerne som selvstændige herskere over den romerske provins Byzacena, beherskede store dele af det vestlige Middelhav og i den forbindelse annekterede Malta, Sardinien, Korsika, Sicilien - og De Baleariske Øer.

Vandalernes herredømme varede indtil 465 e.Kr., hvor romerne genvandt kontrollen over øen. I modsætning til romerne efterlod vandalerne ikke nogen synlige spor, der vidner om deres tid på øen. Det menes heller ikke, at de blandede sig med den lokale befolkning. Der er blevet gættet på, at deres germanske kultur og deres tro - de var tilhængere af arianismen, mens den lokale befolkning på Mallorca som en del af det vestromerske rige var romersk katolske - var for forskellig fra den lokale kultur og tro til, at de smeltede sammen.

Byzantinerne

Mallorca blev i 534 e.Kr. erobret af byzantinerne med den byzantinske guvernør Apollinarius i spidsen, der havde tjent under vandaler-kongen Hilderic i Nordafrika, indtil denne konverterede til katolicismen og som resultat af den vrede, det skabte blandt de vandalerne (der var tilhængere af arianismen), blev slået af tronen af sin fætter Gelimer. Under dette tronskifte havde Apollinarius set sit snit til at undfly til Konstantinopel og det var herfra, han sammen med andre byzantinere, der var rejst bort fra vandaler-kongedømmet i Nordafrika, fik den byzantinske kejser Justinian 1. til at påbegynde Vandaler-krigen.

Det var under Vandaler-krigen - og det efterfølgende slag ved Tricamarum - at Apollinarius udmærkede sig i kamp og senere blev belønnet med udnævnelsen som guvernør for Ibiza, Minorca og Mallorca. Apollinarius´ aktiviteter på øen i den efterfølgende periode ligger hen i uvishedens skygger, men man ved, at der blev bygget mange kirker på øen i den byzantinske periode.

Maurerne

Også det byzantinske herredømme varede kort på øen, for allerede fra 707 f.Kr. begyndte mauriske pirater at plyndre øen og små 200 århundreder senere, i år 902 e. Kr., invaderede de hele øen og omdøbte blandt andet datidens Palma de Mallorca til Medina Mayurqa. Den mauriske periode på øen førte i begyndelsen til øget velstand med indførelse af forbedrede landbrugsmetoder og vandingssystemer; men de efterfølgende mere end tre århundreder under maurisk herredømme blev mere kaotiske og ufrugtbare.

Først var det Córdoba-kalifatet, der kollapsede, hvorefter øen kom under Dénia-taifaets herredømme. Herefter var øen i en kort periode (otter måneder) besat af en gruppe af katalanere og pisanere, ledet af greven af Barcelona, Ramon Berenguer III. Greven og hans folk trak sig dog tilbage til deres egne hjemegne, da hovedbyen (dagens Palma de Mallorca) var faldet, hvorefter det var den fanatiske berber-sekt almoraviderne, der ledte øen, inden de i 1176 måtte overdrage herredømmet til Almohad-kalifatet.

Almohad-kalifatet var de sidste mauriske herskere på Mallorca, inden øen i september 1229 blev invaderet af Jakob 1. af Aragonien (på spansk:Jaime el Conquistador) og hans mænd, der allerede lidt mere end et år senere, i oktober 1230, havde erobret hele øen.

De spanske konger

Efter at Jakob 1. af Aragonien havde erobret Mallorca, blev øen bragt under Aragoniens Krone (ikke at forveksle med Kongedømmet Aragonien), som mere var en konføderation af stater underlagt kongen af Aragonien end en enkelt stat. I 1300- og 1400-tallet talte denne konføderation foruden Mallorca og de øvrige Baleariske øer også Sardinien, Korsika, det sydlige Italien og det østlige Grækenland.

Da Jakob 1. af Aragonien døde i 1276, blev hans søn Jakob II af Mallorca (på spansk: Jaime II de Mallorca) konge i kongedømmet Mallorca, der var blevet oprettet af hans far i 1231. Kun 9 år senere, i 1285, blev Jakob II af Mallorca skubbet fra tronen af sin nevø, Alfonso III af Aragonien, så han var nødt til at flygte fra øen, men han genvandt senere magten, da Alfonso III`s efterfølger overdrog tronen til ham.

Ligeså hurtigt skiftedes tronen ud i de kommende år: Da Jakob II af Mallorca døde sidst i maj 1311, overtog hans andenfødte søn, Sancho af Mallorca (også kaldet El Pacifico) tronen efter at hans bror, der var førstefødte søn og dermed tronarving, havde valgt at frasige sig tronen for at blive franciskaner-munk. Allerede 13 år senere, i 1324, blev Sanchos nevø, Jakob III, konge i en alder af ni år, inden Peter IV af Aragonien tyve år senere, i 1344, invaderede øen og væltede Jakob III af tronen. Ligesom Jakob II måtte Jakob III nu undfly øen.

I 1479 blev Aragoniens Krone - og dermed Mallorca - en del af en dynastisk union med kongedømmet Kastilien. Det var i det følgende århundrede, at et væld af fæstningsværker og udsigtstårne blev bygget ved øens kyster som en konsekvens af de mange angreb, som de berygtede barbareskpirater fra Nordafrika, foretog på øen. Fra 1707 til 1716 blev den dynastiske union erstattet af et centraliseret spansk monarki under (og efter) den spanske arvefølgekrig, hvorved Mallorca i 1715 blev en del af den spanske provins Baleares i henhold til dekretet Decretos de Nueva Planta, underskrevet af Filip 5. af Spanien.

Den spanske borgerkrig

Under den spanske borgerkrig var Mallorca først en kampscene mellem de fascistiske nationalister og republikanerne - en kamp, der gik under navnet El Desembarco de Mallorca og la Conquista de Mallorca - og derefter en højborg for de sejrende fascister, der brugte øen som flådehavn og udgangspunkt for angreb på de republikanske styrker på fastlandet.