Rejser til Mallorca

"Mallorca - der har jeg været!", er der nok mange, der siger. Og det er ikke så underligt, at den smukke ø har været en feriefavorit i flere årtier.  Men ved du, hvor du finder de allerbedste perler på Mallorca? Her får du de bedste tips!

De ”dumme” lo sidst

På Mallorca var der i gamle dage en tradition, som foreskrev, at den kloge søn skulle arve jorden, den normalt begavede søn skulle uddanne sig som præst, og den dummeste søn skulle finde ud af at tjene til sin egen tilværelse. Og som et plaster på såret arvede den dummeste søn den del af familiens jord, som lå ud til vandet. For her kunne man jo alligevel ikke dyrke noget.

For faktisk er det jo sådan i dag, at juvelerne i familiernes arvegods tilhører de ”dumme”. For efter at have solgt deres jord til skyhøje priser, kunne de gå tilbage og købe slægtsgården, som for længst ikke længere kunne løbe rundt på landbrugs-produktion. Den der ler sidst, ler bedst! Til stor glæde for mange, har det resulteret i at de tidligere fincaer (bondegårde og herregårde) er lavet om til hideaways.

Naturen, bjergene og de mere uspolerede kyststrækninger er bare nogle af de ting, som drager mig tilbage til endnu en rundrejse på Mallorca. Palma er også en meget smuk og gammel by, når man kommer ind til centrum og spadserer rundt i de århundrede gamle gader. Her føles det somme tider som om, at husene er ved at falde ned over dig, fordi gaderne er så smalle. Pludselig kan du dog stå på en af byens store åbne pladser, eller ved den gamle bymur, som engang adskilte havnen og byen.

Mallorcas autentiske perler

Kysterne og bjergene nordpå omkring Sollér, Deia og Valldemossa er for mig nogle af Mallorcas største attraktioner. Den sydøstlige og centrale del af øen er heldigvis stadig uspoleret og gemmer på et væld af hyggelige små hideaways til både familieferier, vingårdsferier, aktive ferier, vandreferier og romantiske ferier.

Mallorca har egentlig lidt af det hele. Kultur, lokalkolorit, charme, varme og masser af strande. Der er også et godt udvalg af gode restauranter, caféer og barer med natteliv.

Velkommen til Mallorca med Escapeaway

Hos Escapeaway kan du planlægge og skræddersy din rejse præcis, som du ønsker. Kombiner fly med nøje udvalgte hoteller, og glem ikke at tage et kig på vores unikke hideaways. Vi anbefaler også, at du lejer bil for at få de bedste muligheder for at udforske alle de smukke steder på øen.

>>> Se alle hideaways på Mallorca

>>> Se alle hideaways i Playa de Palma

>>> Læs mere om Palma

>>> Læs mere om Pollensa

>>> Læs mere om Alcudia

>>> Læs mere om Illetas

>>> Læs mere om Santa Ponsa

>>> Læs mere om Can Picafort

>>> Læs mere om Port de Soller

>>> Læs mere om Llucmajor

>>> Læs mere om Cala d'Or



8 spørgsmål om Mallorca

Hvor skal man bo på Mallorca?

Blandt danske familier er området omkring Alcudiabugten det mest populære. Her ligger flotte resorts side om side - alle med mindst én lækker pool, og ofte også med direkte adgang til stranden. Strækningen fra den smukke by Alcudia, og frem til Can Picafort summer hele sæsonen af ferieglæde, og ud over en sikker og rummelig strand, får man også masser af gode spisesteder. I øst finder man andre familiefavoritter som Cala Millor og Cala d'Or.

Er man på voksenferie og vil have noget mere autentisk, skal man kigge mod bjergkæden, som ligger i vest. Her finder man havnebyen Port de Soller, hvor bjergene tårner sig op og danner en gryde rundt om byen og havnen, som domineres af lystbåde i den helt store kaliber. Her leves livet tilbagelænet og til dels overdrevet, men stemningen er altid høj, og de kulinariske muligheder når et højt niveau her.

Hvad skal man se på Mallorca - hvad kan man opleve?

En tur til Mallorca er ikke komplet uden en bådtur, som fx. kan kombineres med en bustur op i bjergene, og en togtur med appelsintoget fra havnebyen Port de Soller, gennem en 3km lang tunnel og ud på den Majorkinske slette, hvor appelsiner og citroner dyrkes i rigt mål. Oplev også den gamle by i Alcudia, eller katedralen i Palma. Det er også utroligt populært at cykle på Mallorca, både som turist og som amatørrytter, hvor man kan prøve kræfter med en række krævende stigninger.

Hvor ligger Mallorca?

Ferieøen Mallorca er en del af en øgruppe i Middelhavet, som kaldes Balearerne - eller Illes Balears (catalansk) / Islas Baleares (spansk). Mallorca er klart den største af De Baleariske Øer, og ligger stik øst for den store, spanske kystby Valencia, som kan nås med færge fra hovedbyen Palma. Stort set stik nord i nogenlunde samme afstand, finder man den spanske storby Barcelona, som der også er færgeforbindelse til. Mallorca har en stærk forbindelse til netop Barcelona og den spanske region Catalonien.

Hvor stor er Mallorca?

"Mallorca" betyder faktisk noget i retning af "Den Store Ø", og den er da også klart større end de andre øer i øgruppen. På den længste led er Mallorca knap 100km lang, og på den korte led knap 80km. Den samlede størrelse er 3.604 km2, hvilket er en anelse større end Fyn. Her bor til gengæld næsten dobbelt så mange indbyggere, nemlig omkring 900.000, hvoraf omtrent halvdelen bor i hovedbyen Palma.

Hvor lang tid tager det at flyve til Mallorca?

Det tager omtrent 3 timer at flyve de ca. 1.900km fra hhv. København og Aalborg til Palma de Mallorca. Fra Billund til Mallorca er flyvetiden en anelse kortere. Du kan også flyve til Mallorca fra Hamburg på ca. 2 timer og 40 minutter.

Hvor varmt er der på Mallorca - Hvordan er vejret?

Uanset årstid, så er det sjældent rigtigt koldt på Mallorca. Normalt vil man selv om vinteren have mindst 15 grader om dagen, men rigtige sommertemperaturer dukker først op i maj, hvor 25 grader er et normalt syn, efterhånden som Middelhavet bliver varmet op og bidrager til det gode vejr. Sommeren er meget varm, med daglige toppe på omkring 30 grader, ligesom der kan ventes sommerdage langt ind i oktober. I ydersæsonen er Mallorca et populært rejsemål for bl.a. cykelryttere, som nyder godt af den svage vind og de relativt høje temperaturer.

Hvor lang er badesæsonen på Mallorca?

Havtemperaturen omkring Mallorca kommer først op over 20 grader i løbet af juni, så vil man på badeferie, anbefales det at vente til midten/slutningen af juni. Til gengæld kan man forvente, at badesæsonen fortsætter helt ind i september, hvor det er normalt med over 25 grader i vandet. Så har du mulighed for det, kan starten af september være et godt og billigt tidspunkt at rejse til Mallorca.

Hvad koster det at spise på Mallorca?

Smag er subjektivt og dybt personligt, men vi tør godt sige, at det majorkinske køkken er blandt de bedre. Er du til fisk og skaldyr skal du ikke holde dig tilbage, og øen producerer også selv alt i grøntsager stort set året rundt, så råvarerne er altid friske. Af samme grund er det ikke ret dyrt at spise på Mallorca. Her kan du sagtens spise for omkring 200,- pr. person på en god restaurant - dog ikke omkring Soller og Port de Soller, hvor der generelt er skruet noget op for priserne.

Rejsemål på Mallorca

  • Gæstebedømmelser 9,3
    Palma
    29 hoteller
    Mallorcas hovedstad Palma har alt hvad du kan forvente af en hovedstad, fantastisk historie, arkitektur, kulturliv og en masse gode spisemuligheder. Byens forbindelse til middelhavet mærkes og ses i arkitekturen i den gamle bydel.
  • Gæstebedømmelser 8,8
    Alcudia
    28 hoteller
    Alcudia lokker med sine mange muligheder, der især indbyder til familieferie, hvad enten du bor i den gamle by med sine middelaldergader og mure eller om turen går ned til stranden hvor de smukke strande og de blå, blå hav strækker sig.
  • Gæstebedømmelser 8,5
    Playa de Palma
    23 hoteller
    Den smukke strand ved Palma, Playa de Palma er et attraktivt feriemål i sig selv, her finder du restauranter, butikker og alt hvad man ellers kan forvente sig, men stadig ganske tæt på storbyen Palma hvis trangen skulle melde sig.
  • Gæstebedømmelser 8,5
    Can Picafort
    22 hoteller
    Ca'n Picafort ligger midt i den smukke Alcudia bugt og er præget af de gyldne lange strande og en afslappet atmosfære, som stadig ligger i nærheden af de større feriebyer, langs kysten og inde i baglandet. En god base for både afslapning og udflugter.
  • Gæstebedømmelser 8,4
    I den nordlige del af Alcúdia-bugten ligger Playa de Muro som har et godt mix af skønne strande, historiske seværdigheder, livligt natteliv og fænomenale naturområder. Byen har formået at tage springet fra fiskerlandsby til ferieby uden at miste ... autenciteten. Læs mere
  • Gæstebedømmelser 8,1
    Cala Millor
    20 hoteller
    Kultur, gastronomi, byliv, sol og selvfølgelig den 1,8 km. lange gyldne strand, som er det eneste der skiller byen fra det tyrkise middelhav. Byen hedder Cala Millor og er en sand perle placeret på den østlige kyst af Mallorca. En herlig mallorcansk ... fiskerby hvor du ikke vil kede dig. Der er et stort udvalg af restauranter, barer og butikker i byen. Hvad det angår sol og strand, skal du heller ikke være nervøs for. Der er en lang hvid strand, der strækker sig langs bugten. Når du er færdig med at dase ved stranden kan du så let som ingenting slentre op i byen til seværdigheder og meget mere. Læs mere

Populære hoteller på Mallorca

Spanien, Mallorca, Canyamel
9,8
Fabelagtigt
220 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 73 km
  • Nærmeste strand: ca. 450 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Cala Millor
9,5
Fabelagtigt
1465 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 70 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Portals Nous
9,6
Fabelagtigt
361 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Nærmeste strand: ca. 750 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Mad og drikke

Mallorca har en spændende og mangfoldig gastronomi, der bærer præg af de mange folkefærd, der har gæstet øen gennem tiderne, og dens placering i Middelhavet. Især de mange lækre fiskeretter gør øen til en kulinarisk oplevelse.

Frito Mallorquin

Frito Mallorca - eller mallorquí fergit, som den hedder på katalansk - er én af Mallorcas mest traditionelle og populære kødretter, fremstillet af forskellig slags kød (ofte kød, der skæres fra eller bliver tilovers fra andre retter) stegt sammen med olivenolie og forskellige grøntsager, såsom kartofler, løg, tomat og rød peber. Retten krydres som regel med en lang række ingredienser, f.eks. salt, kanel, nelliker, chili, peber, hvidløg, fennikel og laurbærblad.

Det menes, at retten har sefardisk oprindelse, idet den har ligheder med retter fra det jødiske-sefardiske køkken, foruden retter inden for det arabiske køkken.

Pa amb Oli/Pa amb tomàquet

Pa amb Oli, der bogstaveligt talt betyder “brød med olivenolie”, er én af de mest simple, men ikke desto mindre mest populære retter i Katalonien og Mallorca. Nogle gange vil du også støde på retten under navnet pa amb tomàquet. Pa amb tomàquet betyder “brød med tomat” og således den samme ret, men med tomat. På Mallorca er pa amb tomàquet normalt tilberedt med en tomat af en særlig sort kaldet tomàtiga de ramellet, der vokser i klynger og har en sødere og mere intens smag end almindelige tomater.

Pa amb tomàquet eller pa amb oli består ganske enkelt af en skive hvidt brød - eventuelt ristet - som er krydret med olivenolie og salt, hvorpå der efterfølgende er gnedet en tomat; undertiden gnides hvidløg på brødet før tomaten gnides på brødet.

Brødet spises enten alene eller sammen med pølser, skinke, ost, ansjoser eller andre slags marinerede fisk.

Selv om Pa amb Oli/Pa amb tomàquet for mange er selve indbegrebet af katalanske og mallorcanske køkken, så er lignende retter også kendt andre steder i Middelhavsområdet, som f.eks. bruschetta i Italien, meze dakos på Kreta, pan-bagnat i Nice og Hobz biz-Zejt på Malta.

Ensaimada de Mallorca

Ensaimada - eller ensaïmada, som det staves på katalansk - er en populær slags wienerbrød fra Mallorca, der er lavet af mel, vand, sukker, æg, fordej og en speciel slags svinefedt kaldet saim, der har arabisk oprindelse. Det er dette svinefedt, som har givet navn til wienerbrødet.

Der findes historiske henvisninger til bagværket allerede i det 17. århundrede på Mallorca, selv om hvede dengang mest blev brugt til brød. Af samme grund blev ensaimada dengang mest spist til højtider og fester.

Bagværket, som også er udbredt i tidligere spanske kolonier såsom Filippinerne og Puerto Rico, findes i forskellige slags varianter, f.eks. dækket med abrikos; fyldt med creme, turrón (nougat) og chokolade; såkaldte tallades dækket med græskar og sobrassada-pølse; og cabell d´ángel (der betyder englehår) med en sød fyldning af sukker, appelsin og græskar.

Fideuá

Fideuá omtales ofte som den mallorcinske udgave af den berømte valencianske ret paella, men både paella og fideua er valencianske retter, der har spredt sig til andre dele af Spanien. Da Mallorca kun ligger omkring 320 kilometer øst for Valencia, er der ikke noget at sige til, at flere valencianske retter finder vej til øen og med tiden forveksles med dens egne opskifter og gastronomiske traditioner.

Fideuá består ligesom paella´en af fisk og skaldyr, men i stedet for at bruge ris - sådan som man gør det i paellaen - bruges der i fideuáen tynde nudler. De andre ingredienser i retten varierer meget fra sted til sted , men hyppige ingredienser er safran, hvidløg, peberfrugter og olivenolie.

Tombet

Tombet - som staves tumbet på rigsspansk - er en populær mallorcinsk grøntsagsret, som enten serveres vegetarisk eller med kød og fisk, alt efter smag. Den består af kartofler, auberginer og rød peberfrugt stegt i olivenolie, der serveres i en lille skål, dækket med stegt tomat, hvidløg og persille. Andre gange tilsættes som sagt forskellige slags kød eller fisk, men den vegetariske udgave kan sagtens stå for sig selv.

Inspireret af den beslægtede occitanske ret ratatouille og den katalanske ret samfaina er der nogle restauranter på Mallorca, der også tilsætter retten squash; men dette hører ikke til den oprindelige mallorcinske version.

Beliggenhed og størrelse

Mallorca ligger i den vestlige del af Middelhavet, ca. 243 kilometer øst for Barcelona og ca. 320 kilometer øst for Valencia på det spanske fastland.Øen ser ikke særlig stor ud på landkortet i forhold til det mægtige Middelhav og det spanske fastland, men faktisk er Mallorcas samlede areal på 3,640.11 kvadratkilometer, hvilket er lidt større end Fyn (på 3.099,7 kvadratkilometer). Dermed er øen også den største ø blandt De Baleariske Øer - eller Balearerne, som de også kaldes - der ud over Mallorca tæller øerne Minorca, Ibiza og Formentera.

Klima og vejr

Mallorca har et typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde vintre, der gør øen til et attraktivt rejsemål året rundt.

Temperaturer

Den varmeste måned i året er august med gennemsnitligt 25 grader, tæt efterfulgt af juli med gennemsnitligt 24 grader og juni og september med 21 grader i gennemsnit. De koldeste måneder er januar og februar med 10 grader i gennemsnit og december med 11 grader i gennemsnit, tæt efterfulgt af marts med 12 grader i gennemsnit.

Solskinstimer

For de, der holder af at slikke sol, er juli den bedste måned at besøge øen med gennemsnitligt 13 solskinstimer om dagen, efterfulgt af maj, juni og august med 12 solskinstimer per dag i gennemsnit. Mindst sol finder du i december måned med 6 solskinstimer om dagen i gennemsnit, efterfulgt af gennemsnitligt 7 timer om dagen i januar og november.

Selvom de 6 timer for en december-dag måske ikke lider overvældende sammenlignet med de 13 timer i gennemsnit på en juli-dag, så er det stadig meget mere, end du vil kunne nyde i den danske december måned, hvor gennemsnittet for hele måneden - og ikke for en dag - er helt nede på 39 solskinstimer i gennemsnit; dvs. omkring 1,3 solskinstimer om dagen i gennemsnit sammenlignet med de 6 solskinstimer på Mallorca.

De mange solskinstimer om vinteren er én af mange grunde til, at så mange nordeuropæere enten har bosat på Mallorca, eller vender tilbage til øen på ferie hvert vinterhalvår.

Bade-temperaturer

Også hvad angår bade-temperaturer er august den varmeste måned på Mallorca med gennemsnitligt 26 grader, tæt efterfulgt af september med 25 grader i gennemsnit og juli med 24 grader i gennemsnit. De koldeste måneder på Mallorca er januar og februar og marts med 15 grader i gennemsnit hver, tæt efterfulgt af april med 16 grader i gennemsnit.

Nedbør

Den mest regnfulde måned er oktober måned med gennemsnitligt 63 mm, efterfulgt af november med 48 mm og januar og april med 42 mm. Med kun 6 mm i gennemsnit er juli og august måned uden konkurrence de måneder på Mallorca, der har mindst nedbør, efterfulgt af juni med næsten tre gange så meget nedbør (15 mm).

Historie

Mallorca har været beboet i tusindvis af år; præcist hvor længe er der ingen, der præcist ved, men der er fundet arkæologiske vidnesbyrd, der går helt tilbage til oldstenalderen (også kaldet ældste stenalder på dansk). Siden - i broncealderen - opstod den berømte Talaioitic-kultur på øen, hvorfra der i dag findes masser af spændende spor på Mallorca, blandt andet omkring 274 såkaldte talaiot-megalitter, som minder om de sardinske nuraghe-megalitter (se mere om dette under Sardinien - Information).

Fønikerne

Senere kom fønikerne til øen (omkring det ottende århundrede f.Kr.), hvor de etablerede flere kolonier med bystaten og kolonibyen Karthago (i det nuværende Tunesien) som øverste myndighed. Efter Den Anden Puniske Krig, der sluttede i 201 f.Kr. med et smertefuldt nederlag til romerne, mistede Karthago dens oversøiske kolonier, hvorfra vejen lå åben for romersk dominans.

Romerne

I 123 f.Kr. blev den romerske konsul Quintus Caecilius Metellus Macedonicus udnævnt til kommandør i de romersker kampagner mod de pirater, der havde hærget de Baleariske Øer siden Den Anden Puniske Krig og fønikernes tab af deres oversøiske kolonier. To år senere, i 121 f.Kr., var det lykkedes for Quintus Caecilius Metellus Macedonicus og hans romerske tropper at nedkæmpe piraterne, hvorefter han grundlagde to romerske kolonier i Pollentia (den nuværende by og kommune Alcúdia på den nordlige del af øen) og Palmaria (den nuværende regions-hovedstad Palma de Mallorca på den sydvestlige del af øen).

Vandalerne

I 427 e.Kr. plyndrede det østgermanske folk vandalerne (der muligvis havde skandinavisk oprindelse) Mallorca med Gunderic, konge af vandalerne og alanerne (et indo-iransk rytter- og nomadefolk), i spidsen. Nogle historiske kilder mener, det var hans søn Genseric, der gjorde det. Efter Gunderics død i 428 e.Kr. overtog hans søn, Genseric, roret, men det er uklart, hvornår Genseric for alvor indtog øen; dog synes det klart, at han fra året 442, hvor romerne anerkendte vandalerne som selvstændige herskere over den romerske provins Byzacena, beherskede store dele af det vestlige Middelhav og i den forbindelse annekterede Malta, Sardinien, Korsika, Sicilien - og De Baleariske Øer.

Vandalernes herredømme varede indtil 465 e.Kr., hvor romerne genvandt kontrollen over øen. I modsætning til romerne efterlod vandalerne ikke nogen synlige spor, der vidner om deres tid på øen. Det menes heller ikke, at de blandede sig med den lokale befolkning. Der er blevet gættet på, at deres germanske kultur og deres tro - de var tilhængere af arianismen, mens den lokale befolkning på Mallorca som en del af det vestromerske rige var romersk katolske - var for forskellig fra den lokale kultur og tro til, at de smeltede sammen.

Byzantinerne

Mallorca blev i 534 e.Kr. erobret af byzantinerne med den byzantinske guvernør Apollinarius i spidsen, der havde tjent under vandaler-kongen Hilderic i Nordafrika, indtil denne konverterede til katolicismen og som resultat af den vrede, det skabte blandt de vandalerne (der var tilhængere af arianismen), blev slået af tronen af sin fætter Gelimer. Under dette tronskifte havde Apollinarius set sit snit til at undfly til Konstantinopel og det var herfra, han sammen med andre byzantinere, der var rejst bort fra vandaler-kongedømmet i Nordafrika, fik den byzantinske kejser Justinian 1. til at påbegynde Vandaler-krigen.

Det var under Vandaler-krigen - og det efterfølgende slag ved Tricamarum - at Apollinarius udmærkede sig i kamp og senere blev belønnet med udnævnelsen som guvernør for Ibiza, Minorca og Mallorca. Apollinarius´ aktiviteter på øen i den efterfølgende periode ligger hen i uvishedens skygger, men man ved, at der blev bygget mange kirker på øen i den byzantinske periode.

Maurerne

Også det byzantinske herredømme varede kort på øen, for allerede fra 707 f.Kr. begyndte mauriske pirater at plyndre øen og små 200 århundreder senere, i år 902 e. Kr., invaderede de hele øen og omdøbte blandt andet datidens Palma de Mallorca til Medina Mayurqa. Den mauriske periode på øen førte i begyndelsen til øget velstand med indførelse af forbedrede landbrugsmetoder og vandingssystemer; men de efterfølgende mere end tre århundreder under maurisk herredømme blev mere kaotiske og ufrugtbare.

Først var det Córdoba-kalifatet, der kollapsede, hvorefter øen kom under Dénia-taifaets herredømme. Herefter var øen i en kort periode (otter måneder) besat af en gruppe af katalanere og pisanere, ledet af greven af Barcelona, Ramon Berenguer III. Greven og hans folk trak sig dog tilbage til deres egne hjemegne, da hovedbyen (dagens Palma de Mallorca) var faldet, hvorefter det var den fanatiske berber-sekt almoraviderne, der ledte øen, inden de i 1176 måtte overdrage herredømmet til Almohad-kalifatet.

Almohad-kalifatet var de sidste mauriske herskere på Mallorca, inden øen i september 1229 blev invaderet af Jakob 1. af Aragonien (på spansk:Jaime el Conquistador) og hans mænd, der allerede lidt mere end et år senere, i oktober 1230, havde erobret hele øen.

De spanske konger

Efter at Jakob 1. af Aragonien havde erobret Mallorca, blev øen bragt under Aragoniens Krone (ikke at forveksle med Kongedømmet Aragonien), som mere var en konføderation af stater underlagt kongen af Aragonien end en enkelt stat. I 1300- og 1400-tallet talte denne konføderation foruden Mallorca og de øvrige Baleariske øer også Sardinien, Korsika, det sydlige Italien og det østlige Grækenland.

Da Jakob 1. af Aragonien døde i 1276, blev hans søn Jakob II af Mallorca (på spansk: Jaime II de Mallorca) konge i kongedømmet Mallorca, der var blevet oprettet af hans far i 1231. Kun 9 år senere, i 1285, blev Jakob II af Mallorca skubbet fra tronen af sin nevø, Alfonso III af Aragonien, så han var nødt til at flygte fra øen, men han genvandt senere magten, da Alfonso III`s efterfølger overdrog tronen til ham.

Ligeså hurtigt skiftedes tronen ud i de kommende år: Da Jakob II af Mallorca døde sidst i maj 1311, overtog hans andenfødte søn, Sancho af Mallorca (også kaldet El Pacifico) tronen efter at hans bror, der var førstefødte søn og dermed tronarving, havde valgt at frasige sig tronen for at blive franciskaner-munk. Allerede 13 år senere, i 1324, blev Sanchos nevø, Jakob III, konge i en alder af ni år, inden Peter IV af Aragonien tyve år senere, i 1344, invaderede øen og væltede Jakob III af tronen. Ligesom Jakob II måtte Jakob III nu undfly øen.

I 1479 blev Aragoniens Krone - og dermed Mallorca - en del af en dynastisk union med kongedømmet Kastilien. Det var i det følgende århundrede, at et væld af fæstningsværker og udsigtstårne blev bygget ved øens kyster som en konsekvens af de mange angreb, som de berygtede barbareskpirater fra Nordafrika, foretog på øen. Fra 1707 til 1716 blev den dynastiske union erstattet af et centraliseret spansk monarki under (og efter) den spanske arvefølgekrig, hvorved Mallorca i 1715 blev en del af den spanske provins Baleares i henhold til dekretet Decretos de Nueva Planta, underskrevet af Filip 5. af Spanien.

Den spanske borgerkrig

Under den spanske borgerkrig var Mallorca først en kampscene mellem de fascistiske nationalister og republikanerne - en kamp, der gik under navnet El Desembarco de Mallorca og la Conquista de Mallorca - og derefter en højborg for de sejrende fascister, der brugte øen som flådehavn og udgangspunkt for angreb på de republikanske styrker på fastlandet.

Hvad siger gæsterne på Mallorca?

8,7
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 856 anmeldelser