Escapeaway official logo
Restaurant morgenmad paa Son Siurana

Velkommen til

Agroturismo Son Siurana

Son Siurana pool

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

På Son Siurana er der højt til himlen og skuldrene falder helt automatisk ned til "slap-af-niveau", for her er det næsten umuligt ikke at komme i feriegear med de rolige omgivelser, der omfavner gården. Faktisk er her så rart at være, at Son Siurana er kommet med på listen over personlige favoritter. Ud over stemningen, det rustikke look og de herlige panoramaudsigter, så skiller huset sig også ud ved at have dyrehold (fritgående, græssende får), en holdning til gastronomi og økologi. Som prikken over I'et tager det ikke mere end 45 minutter i bil fra lufthavnen til Son Siurana, og i løbet af 15 minutter rammer du nogle af de mest populære strande i Alcudia-bugten. Ergo er du tilpas tæt på det hele, og alligevel bor du landligt og tilbagetrukket.

Min lejebil og jeg "bumler" hen ad grusvejen, der fører op til Agriturismo Son Siurana omgivet af klukkende fåreklokker, indkørslen fører nemlig igennem fårefolden, der ligger mellem landevejen og fincaen. Da jeg nærmer mig hovedbygningen, må jeg lige sikre mig, at jeg stadig befinder mig på Mallorca, for jeg føler mig i dén grad hensat til det sydlige Toscana. Den gamle bygning er opført i traditionelle kalksten og ligger omgivet af mindre bygninger, der tidligere har været benyttet til oplagring af mandler og figner, men som nu er indrettet som hyggelige gæsteboliger - både som lejligheder, huse, værelser og suiter.

Stueplan i hovedbygningen er indrettet som en kombineret stue, fællesområde og fungerer også som reception og lobby. Her er højt til loftet, og de blotlagte træspær gør atmosfæren både hyggelig og hjemlig. Du kan sætte dig til godt til rette i de komfortable sofaer (evt. med en bog fra hylden i det lille biblioteksområde) - her er det oplagt at tage en "pausa" eller planlægge dagens udflugter.

Fåreflokke, citrusfrugter og blommetræer

Jeg bliver mødt af et af familiemedlemmerne, den søde Sofia, der viser rundt med sin ydmyge entusiasme, og undervejs lægger jeg mærke til hendes sans for detaljen og hendes omtanke for såvel huset som gæsterne. Vi begynder med at nyde den fremragende udsigt ud over landskabet, der strækker sig foran ejendommen, hvor Sofia fortæller med diskret stolthed om deres økologiske landbrug, hvor de holder får (ca. 200 stk.), en imponerende køkkenhave med krydderurter foruden produktion af mandler og en lang række forskellige frugttræer med kirsebær, ferskner, blommer foruden citrusfrugter fordelt ud over 100 hektar. Altså en rigtig levende og aktiv landejendom!

Derfor skal du vælge Agroturismo Son Siurana

  • Hvis du ønsker at bo på en idylliskbeliggende, mallorcinsk finca
  • Det personlige værtskab - huset har i mange år tilhørt samme familie 
  • Du bor landligt, men alligevel inden for kort køreafstand til by og strand
  • Her er faciliteter som pool, have, WiFi 
  • Du ønsker gode rammer for en familieferie (du kan vælge at bo i lejlighed)

Godt at vide om Agroturismo Son Siurana

Du skal vælge Son Siurana, hvis du gerne vil bo landligt, men omvendt gerne vil have byer i større eller mindre målestok inden for rækkevidde - vi anbefaler dig at have en lejebil for at komme rundt. 

De kun 18 værelser og lejligheder ligger fordelt i hovedbygningen og de seks omkringliggende bygninger, og selv om her er fuldt belagt, så mærkes det ikke. Son Siurana er velegnet til både korte og længere ophold og kan fungere som en god base for at udforske den nordøstlige del af Mallorca.


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Her er super-charmerende. Punktum. Jeg ville give en halv arm for at vende tilbage hertil som feriegæst, for indretningen, atmosfæren og stilen får mig i godt humør og 100% feriestemning. Alle værelser, lejligheder og villaer på Agroturismo Son Siurana er enkelt og stilrent indrettede. En finurlig kombination med rustikke og landlige detaljer, der perfekt er blandet med nyere og mere moderne faciliteter.

Faciliteter:

  • Satellit-TV
  • DVD-afspiller
  • Wi-Fi (bedst dækning i nærheden af lobbyen)
  • Aircondition
  • Safetyboks
  • Hårtørrer
  • Minibar
  • Køkken (gælder for lejligheder og villaer)

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Agroturismo Son Siurana. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Wi-Fi

Parking / Garage

Hotelbar

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Hårtørrer

Tekøkken

2 eller flere soveværelser

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Carretera Palma Alcudia Km. 42,8

07400 Alcúdia

Koordinater

Breddegrad: 39.81479

Længdegrad: 3.04943

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 9.1 km

  • Afstand til centrum ca. 7 km

  • Afstand til havet ca. 7 km

  • Nærmeste golfklub ca. 7 km

  • Afstand til indkøbsmuligheder ca. 3 km

  • Nærmeste restaurant ca. 3 km

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Astoria Playa Hotel

9,5

Fremragende

Hyggeligt voksenhotel i moderne stil, tæt på centrum og bare 150 meter fra Alcudias herlige sandstrande. Hotellet tilbyder flot indrettede værelser, poolområde, restaurant, samt en bar.

region image

Godt familievenligt hotel med både værelser og studios i moderne stil. Der er have, 3 swimmingpools inkl. børnepool, restaurant og fitness. Hotellet ligger i den sydlige del af Puerto di Alcudia og kun ca. 350 meter fra stranden.

region image

Familievenligt lejlighedshotel lige ud til stranden med et dejligt poolområde, en hyggelig have og aktiviteter både for børn og voksne. Her kan du bl.a. vælge ophold med All Inclusive.