Botel Alcudiamar




Officiel kategori




Escapeaways vurdering

Fra Palma går min tur nordpå ad MA13 til Botel Alcudiamar, som er så fantastisk flot beliggende på Mallorcas nordøstkyst ude på spidsen af en lille tange, der skærmer Alcudias marina. Her er du omgivet af vand på næsten alle sider, og vandkigget brydes kun af palmer og så naturligvis af bådene i marinaen, der spænder vidt fra små ydmyge joller, et par ældre fiskerbåde til imponerende lystyachts, der kan huse hele familien. Den dejlige have er grøn og frodig, og strandens hvide sand med liggestole og parasoller indbyder til både hav- og solbad. Efter min opfattelse er dette de perfekte rammer for en super ferie.
Her vil jeg gerne holde ferie
På min tur rundt på Botel Alcudiamar Hotel kan jeg glimrende forstille mig, at holde ferie her. Jeg bliver ”lokket” af den skønne terrasse med store, skyggefulde parasoller, hvor jeg godt kunne tilbringe et par timer i selskab med et godt glas vin, og så ellers bare lade øjnene gå på opdagelse ud over strand og hav. Kommer jeg i ydersæsonerne, hvor aftenerne kan være lidt kølige trækker jeg mig tilbage til ”havestuen”, hvorfra jeg har den samme udsigt.
Min aftensmad vil jeg indtage i restauranten og nyde godt af kokkens tryllerier i køkkenet, og inden sengetid slår jeg mig gerne ned i lobbybaren for at få mig en night cap – så sover man så godt :) Er vejret med mig, og det er det jo ofte på disse breddegrader, så bliver min vejrtrækning natten igennem akkompagneret af havets brusen udenfor den åbenstående terrassedør.
Afslapning eller aktivitet – du vælger selv
I løbet af dagen skal jeg tage et par længder i swimming-poolen, der findes både en udendørs og en indendørs variant, slentre lidt rundt i haven, og hvis ånden (forhåbentlig) kommer over mig, vil jeg også lige ind og kigge lidt nærmere på de ”instrumenter” , der findes i fitness-centret. Her er også både sauna og jacuzzi. Men, som de selv siger på Botel Alcudiamar, så er de bedste faciliteter rundt om dig. Hermed refereres til havet, den blå himmel, solskinnet og den friske luft i Tramuntana-bjergene. Jeg vil tilføje et sted, som jeg synes rigtig godt om, og det er Mallorcas ældste by, Alcudia, hvis snørklede gader gemmer sig bag de tykke bymure.
Den ligger blot et par kilometer fra hotellet, og her er der ud over mere end 2.000 års atmosfære, mange restauranter, caféer og butikker. Andre spisesteder, barer m.m. finder du nær hotellet i Port de Alcudia, hvor også dem med det veludviklede shopping-gen bliver tilgodeset. Skal det være golf, sejlads, vandski, windsurfing, cykling, tennis...ja, hvad du ønsker, skal du få.
Derfor skal du vælge Botel Alcudiamar
- Nærmeste lufthavn: 62 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant