Ca'n Simó Petit Hotel



Officiel kategori



Escapeaways vurdering

Jeg vil vove at påstå, at dette hotel har en priviligeret beliggenhed, i hvert fald hvis du vil bo i Alcudias historiske del med byens smalle gader lige uden for porten. Det er dog ikke kun omgivelserne, som er et trækplaster. Hotellet er smukt indrettet med sine flotte stenvægge, synlige træbjælker og fine detaljer.
Hvis du, ligesom jeg, foretrækker at bo i centrum i nærheden af barer, restauranter, butikker m.m., er dette et fint alternativ. Da du bor i den gamle bydel, er her en roligere stemning, og det bidrager hotellet også til med sine kun syv værelser.
Renoveret herregård
Det kan være svært at tro, da hotellet ligger så centralt, men det er faktisk en gammel herregård fra 1800-tallet, som er blevet renoveret meget forsigtigt og med et personligt touch. Her er det lykkedes at kombinere tradition med moderne faciliteter på en fin måde. Hotellet har, udover værelserne, en udmærket restaurant, som serverer middelhavsmad, og et lille wellnesscenter med indendørs pool og sauna.
Slå dig ned i hotellets gårdhave
Inden for kort gåafstand kan du komme til flere af byens restauranter, barer, banker, madforretninger m.m. Omkring 4 km fra hotellet har du en golfbane og flere nærliggende strande. Du kan besøge Puerto Pollenca, Sóller eller klosteret Lluc. Hovedstaden Palma med sin pulserende atmosfære ligger omkring 45 minutter fra Ca'n Simó i bil. Tilbage på hotellet kan du spadsere rundt i byen, sætte dig på en hyggelig fortovscafé eller måske i hotellets gårdhave, hvor du kan strække benene efter en lang dag og få noget at drikke.
Derfor skal du vælge Ca’n Simó Petit Hotel
- Du foretrækker et mindre hotel
- … med en skøn atmosfære
- Du vil spise godt på hotellet
- … og kunne koble af udendørs
- Du vil bo i centrum
- … nær byens udbud
Godt at vide om Ca’n Simó Petit Hotel
Lokal turistskat betales på stedet. Wi-Fi er tilgængeligt. Hotellet har ikke egen parkering. Vaskeservice er tilgængeligt mod gebyr. Hotellet har åbent året rundt.
Derfor skal du vælge Ca'n Simó Petit Hotel
- Nærmeste lufthavn: 61 km
- Nærmeste strand: ca. 2 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant