Luksusferie til Alcudia

På den nordlige del af Mallorca finder man den store, lavvandede Alcudia-bugt, og både den historiske by Alcudia, og den nyere del, som er præget af store strand-resorts og masser af ferieliv. Nu kan du rejse med Escapeaway på luksusferie til Alcudia, bo på luksushotel og glæde dig til nogle dage omringet af skønne strande og dejlig natur. Du får fri afrejse med fleksibel rejselængde, så du kan være afsted fra få dage til mange uger. Du kan godt glæde dig!

Med sine mange kulturelle og historiske seværdigheder er Alcúdia på det nordlige Mallorca en perfekt destination for din næste luksusferie. Sammen med havnen i Port d’Alcúdia (kun tre kilometer væk ved kysten) er Alcúdia et sted, hvor du kan opleve øens rige historie. Og hvis du kommer her i den varme del af året, kan du nemt kombinere kultur og historie med lange, afslappende dage på stranden.

Alcúdias historiske centrum er omgivet af den eneste intakte bymur på Mallorca, og i byens gamle bydel hersker der en helt speciel stemning. Gå ikke glip af Alcúdias store, kendte marked, som afholdes hver tirsdag og søndag. Markedet består af to sektioner: én for øens landmænd, der sælger lokalt producerede råvarer; og én dedikeret til sælgere, der tilbyder alt mellem himlen og jord – sko, tasker, smykker, tøj og souvenirs.

At smage på de lokale tapas er mere eller mindre et must, når du er i Spanien – og det gælder også på de spanske øer. I Alcúdia er der masser af restauranter og tapasbarer, hvor du kan sidde ned med en øl eller et glas sangria, som ledsages af små delikatesser, såsom serrano-skinke, fyldte peberfrugter, chorizo, blæksprutte og godt brød. Mallorkinerne er nært beslægtede med katalanerne og her tales den samme lokaldialekt, catalán, ligesom der naturligvis tales masser af fremmedsprog, herunder engelsk, på alle turistområder.

Med Escapeaway finder du luksusrejser til Alcudia fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte eller med mellemlanding, til Mallorcas internationale lufthavn. Herefter går det med lejet bil eller transferbus til dit valgte luksushotel.

>> Læs også om luksusferie i Palma
>> Læs mere om luksusrejser til Mallorca

>> Læs mere om luksusrejser

Kort over Alcudia