
Velkommen til
Sa Coma de Banyalbufar


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Tramuntana-bjergene er en uudtømmelig skattekiste af oplevelser hvad enten det er fabelagtige naturscenerier med knejsende bjergtoppe, stejle skrænter med vin, citrusfrugter og tomater på terrasser og kig til det blå Middelhav, eller det er de mange små landsbyer, hvis huse i nogle tilfælde synes at klistre sig til bjergskråningerne. Netop sådan en lille landsby med det ikke særlig mundrette navn, Banyalbufar er jeg nået frem til på min tour de Mallorca. Jeg har lige forladt Estellencs og kørt lidt i zig-zag de blot 8 km til mit næste stop, nemlig Hotel Sa Coma.
Undervejs har jeg skelet ud til venstre, så jeg kunne få så meget som muligt med af den eventyrlige udsigt uden at være til større fare for andre trafikanter og især cyklister, der fylder godt på vejene: )
Velkommen til Banyalbufar
Jeg kører et lille stykke ind i byen, hvor et skilt viser vej til Sa Coma, og så er det om at holde tungen lige i munden og ikke gå i koma (undskyld!) for nu skal der kringles et par gange inden en stejl vej går ret ned mod hotellet. Hvis du nu er en ”kylling”, så er der altså mulighed for at parkere oppe på hovedgaden enten langs vejen eller i p-hus, for en bil kan du ikke undvære, når du ferierer her.
Mit førstehåndsindtryk af byen er absolut positivt. Her bor kun 500 mennesker, men byen har alligevel restauranter og barer, hvor sult kan stilles og tørst kan slukkes. Et hyggeligt sted at gå på opdagelse.
Et rigtig dejligt familieforetagende
Ved Hotel Sa Coma er der naturligvis parkering, så her kan du sætte bilen og gå indenfor og hilse på familien, for det er temmelig sikkert et medlem af familien Palmer, der bemander receptionen. Jeg bliver da også hilst velkommen af Joan Tomás Palmer, der ejer Sa Coma. Hans mor henter juice til mig, og i haven er hans bror i gang med at gøre alt pænt til sæsonstart. Jeg skal naturligvis, ud over den forfriskende juice, også have et glas Malvasia-vin, som alle gæsterne bliver budt på ved ankomst. Denne vin er speciel for Banyalbufar og er dyrket af Joan Tomás’ onkel på familiens marker.
Og det slutter ikke her, for tanten har naturligvis også sat sit præg, og det er i køkkenet, hvor hun tidligere var kok. Det job har nu i 10 år været overtaget af en anden, men madopskrifterne er naturligvis tantens! Og her excelleres i det bedste fra det traditionelle mallorcinske køkken. Ja, her kan man da tale om et familiehotel. I dag er det de to brødre, der bestyrer Sa Coma, og det var deres farfar, der en gang i 60'erne byggede hotellet og forlod livet som landmand. Det har vist sig at være en god beslutning, for hotellet har i dag mange gengangere, det nyder at komme tilbage til Sa Coma år efter år.
Hvad gemmer hotellet mon på
Selv om jeg er kørt ned ad bakke i forhold til landevejen, så befinder jeg mig stadig højt hævet over vandoverfladen og kan, da jeg fra receptionen træder ud på terrassen, lade øjnene gå på vandring ud over bjergsiden med afgrøder hist og pist, og så det der skinnende blå Middelhav – det er simpelthen en lise for sjælen. Denne terrasse er jeg sikker på, godt kunne gå hen og blive det foretrukne opholdssted på Sa Coma, og den er er uovertruffen, når den betagende solnedgang skal beundres. Men der er også dejligt i den frodige have med hyggekroge hist og pist, en skøn swimmingpool, der indbyder til en forfriskende dukkert og en tennisbane.
I denne have er det rart at slå sig ned med en god bog og noget lifligt i glasset. Indendørs er den nyrenoverede bar leveringsdygtig i både vin og øl, vand og diverse drinks, opholdsstue og lounge med TV og internet-hjørne. I restauranten anrettes morgenmaden på buffet med æg fra egne høns, og det er også her, du kan få din aftensmad. Normalt er der to 4-retters menuer, hvor de forskellige retter kan vælges på kryds og tværs, så der er noget for enhver smag.
Godt at vide om Sa Coma
Receptionen er åben 24/7, men du skal i god tid (og senest 24 timer inden) meddele dit forventede ankomsttidspunkt.
Håndklæder skiftes hver tredje dag.
Der er ca. 5-10 minutters gang til havet, hvor du finder en klippestrand. Parkeringsmuligheder forefindes.
Bemærk at nogle faciliteter er sæsonbetonede og efter vind og vejr. Poolen er som regel tilgængelig fra omkring marts til november.
Af og til afholdes der arrangementer på hotellet.
Bemærk at restauranten er lukket over middag.
Lokal turistskat betales på stedet.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Hotel Sa Coma har 32 værelser og de fleste med balkon og dejlig udsigt over bjerge og/eller hav (du skal vælge et værelse med balkon/terrasse, hvis du vil sikre dig udeplads hjemmefra). De er enkelt og pænt indrettet i traditionel stil. Under mit besøg ser jeg både de ældre værelser og de nye, hvor møblementet er frisket op og nu fremstår fine hvide. Denne foryngelseskur finder gradvist sted på alle værelser. Samtidig bliver værelserne lydisolerede, så de nu også får TV installeret.
Faciliteter:
- Aircondition
- Balkon på næsten alle
- Safetybox
- Telefon
- Badeværelse med hårtørrer
- Gratis WiFi
- TV på de nyrenoverede værelser
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Sa Coma de Banyalbufar. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Børnepool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Safe
Hårtørrer
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Camí Des Molí 3
07191 Banyalbufar
Koordinater
Breddegrad: 39.689205
Længdegrad: 2.513501
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 700 m
Nærmeste by ca. 100 m
Afstand til centrum ca. 300 m
Valldemossa ca. 17 km vis på kort
Real Cartuja de Valldemossa ca. 17 km vis på kort
Kulturlandskabet Serra de Tramuntana ca. 17 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Maristel Hotel & Spa
8,7
Fremragende
Kan du lide at vandre og cykle, eller måske endda bjergklatring? Så skal du læse videre om dette hotel, hvor du kan kombinere aktiviteter i Tramuntana-bjergene med afslapning og god mad på solterrassen.