Rejser til Cala Blava

Cala Blava ligger 3 kilometer fra S'Arenal på den østlige side af Palmabugten. Sammenlignet med den større naboferieby, som især tiltrækker yngre rejsende med sine mange strandaktiviteter og pulserende natteliv, har Cala Blava en mere tilbagelænet, fredelig atmosfære. 

Det fredelige hjørne af Palmabugten

Playa de Palma med kilometerlange, åbne sandstrande, som du kan skimte længere inde i bugten, er ved Cala Blava afløst af mere intime badevige med små strande, der ligger omsluttet af stejle klipper. Her er det mest feriegæster fra de nærmeste hoteller og ferieboliger, der finder ned til stranden for at slappe af ved det lavvandede, turkisblå vand. Strandens mere begrænsede udvalg af faciliteter og aktivitetsmuligheder er nok medvirkende til, at stemningen her er mere afslappet trods nærheden til nogle af Mallorcas mest populære badebyer.

Selvom du måske netop rejser til Cala Blava for at være lidt på afstand af de mere livlige feriesteder i bugten, er det oplagt at udnytte nærheden til S'Arenal, når det gælder restaurant- og butiksliv. Særligt ved marinaen og hen langs strandpromenaden i nabobyen er der et stort udvalg af gastronomiske tilbud og butikker af forskellige slags.

Mange udflugtsmuligheder

Selve Cala Blava er mere et boligområde, og selvom der kan være hoteller med egen restaurant, skal du regne med at skulle uden for området for at finde et steder at spise eller handle. Rejser du hertil, vil det da også være oplagt at udforske mere af Mallorca. I det nærmeste område er der flere andre tillokkende strande, men det kan også anbefales at vandre en tur ud langs kysten mod Cap Enderrocat. Fra toppen af de flade klipper kan du med behørig afstand til kanten nyde flotte flotte udsigter over bugtens blå vand mod Palma.

På en rejse til Cala Blava har du også rig mulighed for at tage på sightseeing inde i Palma. Der er kun omkring 18 kilometer ind til centrum af hovedstaden. Her er der naturligvis også gode muligheder for at shoppe samt masser af spændende restauranter og caféer. Fra Cala Blava har du dog også en oplagt chance for at indtage den sydlige del af øen. Udover nogle af de bedste strande gemmer det sydlige Mallorca på flotte naturparker og talrige idylliske fiskerbyer.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Cala Blava