Aluasoul Mallorca Resort

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,1
Fabelagtigt
1534 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Er du på udkig efter et hotel, der dels har en rigtig fin beliggenhed, vældig gode faciliteter, tilbyder All Inclusive og kun er for voksne, så vil AluaSoul Mallorca sikkert falde i din smag. Det nyrenoverede hotel har, trods sin størrelse med 370 værelser, et eksklusivt og stilrent touch. Her er et stort swimmingpool-område med flere pools, solsenge og cabanas og desuden en lille wellnessafdeling, hvor selvforkælelse er i højsædet. 

Der er blot 2,5 km til den lille ferieby Cala d’Or, der frister med god shopping, hyggelige restauranter med alt, hvad hjertet begærer, og naturligvis et udvalg af barer og caféer – det hører sig jo til. Her er en hyggelig, afslappet atmosfære uden et vildt og hektisk natteliv. 

Hjemme på hotellet kan du med få skridt nyde godt af den lille sandstrand, klipperne og havet med det klare, rene vand. Du vil ganske givet også sætte stor pris på de gode terrasser i flere plan, hvor du kan få en frokost, en god kop kaffe eller et glas vin i løbet af dagen. Du kan også slænge dig i de futuristiske ”bobler” under solsejlet. Udsigten ud over havet er et kapitel for sig – den kan man vist ikke blive træt af. Nyd din aftensmad i restauranten, Mare Nubium, hvor køkkenchefen tryller med gode, friske råvarer, og slut eventuelt dagen af med en godnatdrink under den stjerneklare nattehimmel. 

Du har mulighed for at bestille All Inclusive, der dækker de 3 hovedmåltider, snacks og enkelte drikkevarer, så du ikke skal på ”jagt” efter restauranter eller andre spisesteder, men kan hellige dig feriens daseliv.   

Derfor skal du vælge Aluasoul Mallorca Resort

  • Hvis du vil bo lige ned til strand og hav
  • Fordi der ikke er langt til charmerende Cala d’Or
  • Hvis du sætter pris på en ”børnefri” ferie - her ingen børn/unge under 16 år
  • Hvis du vil have mulighed for at vælge All Inclusive 

Godt at vide

  • Stranden, som hotellet ligger ned til, er ikke ret stor. Det er en lille sandstrand omgivet af klipper, som man fint kan bade fra
  • Der er en del trapper og niveauforskelle, så hotellet kan ikke anbefales til gangbesværede
  • All Inclusive konceptet fastlægges lokalt på hotellet og kan ændres i løbet af sæsonen. Aktuelt program med indhold og serveringstidspunkter udleveres ved ankomst til hotellet. 
     

OBS: All inclusive-konceptet bestemmes lokalt af hotellet og kan ændres løbende hen over sæsonen. Det aktuelle program får du ved ankomsten til hotellet. All inclusive inkluderer altid morgenmad, frokost og aftensmad (oftest i hotellets buffetrestaurant), snacks som eksempelvis is og et udvalg af lokale drikkevarer (ofte på bestemte tidspunkter).

Hvis du har bestilt et ophold med all inclusive (uanset om det er light, plus eller andet), så er det ikke altid, at alle hotellets barer og/eller restauranter er inkluderet i deres all inclusive-koncept - disse vil du betale ekstra for på stedet, hvis du ønsker at benytte disse.

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Afstand til centrum: ca. 2.5 km
  • Es Baluard: ca. 2.7 km
  • Cala d'Or stranden: ca. 2.8 km
  • Cala Gran: ca. 3.2 km
  • Calo d'es Burgit stranden: ca. 6 km
  • Cala Sa Nau stranden: ca. 7 km
  • Golfbanen Vall d’Or Golf: ca. 11 km
  • Dragegrotterne, Cuevas del Drach: ca. 28 km
  • Perlebyen Manacor: ca. 33 km
  • Charmerende Palma: ca. 65 km
  • Palma Lufthavn: ca. 57 km (1h 0m)

De 370 værelser på AluaSoul Mallorca Resort er lige som den øvrige del af hotellet holdt i en enkel og stringent stil, hvor hvid er den overordnede og gennemgående farve, der står rigtig godt til omgivelserne med strand og hav. 
Der er forskellige værelseskategorier at vælge mellem, herunder om det skal være med hel eller delvis havudsigt – de fleste er også med balkon.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Aluasoul Mallorca Resort. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Mulighed for All Inclusive
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Avinguda De Cala Egos S/n
07660 Cala D'or

Koordinater

Latitude: 39.3616
Longitude: 3.2248

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Mallorca, Cala Millor
9,3
Fabelagtigt
1501 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 69 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Playa de Palma
9,6
Fabelagtigt
1950 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 7 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Cala Millor
8,9
Meget godt
395 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 67 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)