Escapeaway official logo
Afslappende stemning på Hotel Cala d'Or

Velkommen til

Hotel Cala d'Or

Altan på dobbeltværelse med havudsigt på Hotel Cala d'Or

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Hotel Cala d'Or er et meget populært hotel, og det skyldes i høj grad beliggenheden ud til havet. Herudover er her pool, bar og restaurant, og hotellet ligger i gåafstand til byen, hvor der er stort udbud af forretninger og aktivitetsmuligheder. Her er der altså mulighed for at kombinere afslapning med fornøjelser.

Velkommen til et lille paradis i et unikt miljø... sådan lyder hotellets egen præsentation, og det lyder vel nok herligt. Den smukke arkitektur med sine hvide facader og flade tage smelter godt ind i omgivelserne. Hotellet blev grundlagt af en mand fra Ibiza ved navn Costa og har en spændende historie, som går tilbage til 1930'erne, hvor bygningen blev brugt som en militær højborg under den Spanske Borgerkrig.

En rolig og smuk bugt

I denne del af Mallorca er der et væld af små bugte, hvor du kan bade. De små strande ligger blandt klipper, og eftersom du bor et stenkast fra vandet, har du alle muligheder for en dejlig sol- og badeferie. Enten kan du vælge at slikke sol på sandstranden, der ligger lige ved hotellet, eller du kan udforske andre, nærliggende strande og tage en dukkert i det krystalklare vand. Du kan også lægge dig ved hotellets lille poolområde, hvor der både er solstole og parasoller. Når du vil udforske byen og dens tilbud, har du det meste inden for kort afstand. Det kan specielt være rart de dage, du vil spise 'ude'. Der er nemlig mange barer og restauranter at vælge imellem i både byen og havnen. 

Nyd grill, drinks og skønne rytmer

Eco Beach Club Terrace hedder baren, der ligger for foden af hotellet. Her kan du bestille gode drinks, som du kan nyde på den tilhørende terrasse, hvorfra du har udsigt over vandet. Udover drinks og cocktails kan du bestille alt godt fra grillen. Her er der mulighed for at fråse i både kød og fisk, som grilles i ægte middelhavsånd. Næsten hver aften mellem kl. 21 og midnat bliver der spillet livemusik som jazz, blues, latino m.m. Hotellet serverer også morgenmad i form af en stor buffet med et rigt udbud, så du kan få den ideelle start på dagen. 

Derfor skal du vælge Hotel Cala d'Or

  • Du vil bo smukt ud til en strand
  • ...men også have adgang til pool
  • Du vil bo roligt, men stadig centralt
  • ...og med kort afstand til forskellige tilbud
  • Du vil kunne spise godt på hotellet

Godt at vide om Hotel Cala d'Or

Lokal turistskat betales på stedet. Du kan bestille massage og forskellige wellnessbehandlinger. Poolen er åben i perioden 1/4-11/11, afhængig af vind og vejr. Eco Baren har åben fra midten af juni til midten af september. Spørg i receptionen for mulighederne for leje af cykler. Wi-Fi i fællesarealerne er gratis. Parkering er tilgængelig. Vaskeriservice er tilgængelig mod gebyr. Børn skal være over 16 år for at bo på hotellet. Der er et fitnesscenter, sauna og jacuzzi på hotellet. Der bliver til tider afholdt bryllupper og andre arrangementer på hotellet. 


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Der er i alt 97 værelser i forskellige kategorier, og du kan vælge mellem værelser med havudsigt og balkon eller terrasse. Værelserne er lyse og indrettet som et klassisk strandhotel med klinkegulv. Sengene kan være adskilte fra hinanden.

Faciliteterne er:

  • A/C
  • Wi-Fi (mod gebyr) 
  • Satellit-TV
  • Minibar
  • Safetybox (mod gebyr)
  • Badeværelse med bruser og hårtørrer

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Cala d'Or. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Børnepool

Wi-Fi

Restaurant

Mulighed for hav- eller søudsigt

Parking / Garage

Hotelbar

Opvarmet pool

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Hårtørrer

Træningsrum

Tæt på by (under 3 km)

Tæt på stranden (under 1500 m)

I by eller landsby

Tæt på vandet (under 4 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Avinguda De Belgica 49

07660 Cala D'or

Koordinater

Breddegrad: 39.371398

Længdegrad: 3.229232

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 50 m

  • Afstand til havet ca. 20 m

  • Nærmeste golfklub ca. 15 km

  • Afstand til indkøbsmuligheder ca. 200 m

  • Nærmeste restaurant ca. 200 m

  • Nærmeste større by ca. 30 km

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Et indbydende og strømlinet ”adults only” hotel beliggende i dejlige omgivelser lige ned til stranden og havet i den lille bugt, Cala Egos, hvor det klare, rene vand indbyder til forfriskende svømmeture.

region image

MarSenses Ferrera Blanca Family er et familiehotel, der ligger nær havet i Cala d'Or på Mallorca. Her finder du pool og faciliteter til børnene, samt en buffetrestaurant med mulighed for All Inclusive.

region image

Prinsotel Alba

8,5

Meget godt

Et nydeligt og familievenligt lejlighedshotel med dejligt poolområde med plads til både voksne og børn. Her bor du i gåafstand til den dejlige strand og det hyggelige centrum.