
Velkommen til
Melia Cala d'Or Boutique Hotel


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Melia Cala d'Or Boutique Hotel ligger som en frodig oase mellem de to populære strande, Cala Gran og Cala Ferrera, hvor det klare havvand indbyder til forfriskende svømmeture. I løbet af få minutters gang kan du være i centrum af den hyggelige by, Cala d’Or, med god shopping og et fint udvalg af restauranter og barer, og hvad der ellers hører sig til på en hyggelig feriedestination. Hotellet er perfekt for gæster, både voksne par og familier med børn, der er på udkig efter lidt ekstra luksus i en afslappet atmosfære.
Stort set alle bygninger i Cala d’Or er opført i traditionel, hvid hacienda-stil, og Melia Cala d'Or Boutique Hotel er ingen undtagelse. Det smukke hotel ligger afsondret midt i en 7.000 m2 stor, frodig have med eksotiske blomster, buske og palmer, der er omgivet af lave bygninger, hvor værelserne befinder sig. I haven finder du også swimmingpools (både én til voksne og én til børn), jacuzzi, terrasse med indbydende solsenge og cabanas og en legeplads til de yngste gæster.
Flere gode restauranter at vælge imellem
Der bliver sørget godt for dig på Melia Cala d'Or Boutique Hotel. Personalet er udstyret med et servicegen, der fint lever op til hotellets 5 stjerner, og maden i restauranterne roses i høje toner af mange gæster. Når sulten melder sig, kan du gå i den klassiske Es Llaüt Restaurant eller den mere afslappede Sa Pastera, der også har udendørs servering. Den hyggelige Wistaria Piano Bar er det helt rigtige sted at slutte dagen af med en nightcap - nogle aftener akkompagneret af tonerne fra flyglet.
Tid til selvforkælelse
Trænger du til lidt selvforkælelse, eller bliver driverlivet lidt for stillestående, kan du kigge indenfor i SPA’en, der har fitnesscenter, sauna, tyrkisk bad, indendørs opvarmet pool og med mulighed for at få en god massage eller skønhedsbehandling.
Derfor skal du vælge Melia Cala d'Or Boutique Hotel
- Hvis du er på udkig efter 5-stjernet ferieophold
- Her får du en udsøgt og personlig service
- Her bor du i en afsondret oase med en stor frodig have med eksotiske blomster og palmer
- Der er mulighed for all inclusive
- ... og du har flere restauranter at vælge imellem, som bl.a. serverer mallorcinske specialiteter
- Du kan forkæle dig selv med massage og skønhedsbehandlinger i SPA'en
- Her er både swimmingpools i haven og indendørs opvarmet pool
- Du bor nær to populære strande, der ligger i idylliske bugter
- Hotellets gæster får særlig rabat hos Golf Vall d'Or
Godt at vide om Melia Cala d'Or Boutique Hotel
All Inclusive konceptet fastlægges lokalt på hotellet og kan ændres i løbet af sæsonen. Aktuelt program med indhold og serveringstidspunkter udleveres ved ankomst til hotellet.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Der er 49 værelser på Melia Cala d'Or, hvis stil, indretning og faciliteter fuldt ud lever op til det, du i øvrigt finder på hotellet. Værelserne har udsigt over haven og poolen, og de fleste har også balkon eller terrasse. Du har mulighed for at vælge mellem standardværelser, der er møbleret i fin, gammel mallorcinsk stil, og moderne, elegante 33 m2 store premiumværelser. Her er desuden juniorsuiter med klassisk mallorcinsk møblement på 50 m2 med separat opholdsafdeling og tekøkken, og skal det være ekstra luksuriøst, kan du vælge en grand suite med stor møbleret terrasse. Alle værelser har selvfølgelig eget badeværelse.
Faciliter på værelserne:
- Aircondition
- TV
- Wi-Fi
- Telefon
- Minibar
- Safetyboks
- Badekar med hydromassage
- Hårtørrer
- Makeup-spejl
- Badekåbe og slippers
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Melia Cala d'Or Boutique Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Børnepool
Wi-Fi
Restaurant
Hotelbar
Mulighed for All Inclusive
Indendørs pool
Opvarmet pool
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Elkedel (te og kaffe)
Hårtørrer
Træningsrum
Spa / Wellness
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Portinatx 16-18
07660 Cala D'or
Koordinater
Breddegrad: 39.377444
Længdegrad: 3.23247
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 300 m
Afstand til centrum ca. 500 m
Cala Gran ca. 600 m vis på kort
Cala d'Or stranden ca. 900 m vis på kort
Cala Sa Nau stranden ca. 4.1 km vis på kort
Calo d'es Burgit stranden ca. 7 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Aluasoul Mallorca Resort
9,0
Fremragende
Et indbydende og strømlinet ”adults only” hotel beliggende i dejlige omgivelser lige ned til stranden og havet i den lille bugt, Cala Egos, hvor det klare, rene vand indbyder til forfriskende svømmeture.

MarSenses Ferrera Blanca Family
9,3
Fremragende
MarSenses Ferrera Blanca Family er et familiehotel, der ligger nær havet i Cala d'Or på Mallorca. Her finder du pool og faciliteter til børnene, samt en buffetrestaurant med mulighed for All Inclusive.

Prinsotel Alba
8,5
Meget godt
Et nydeligt og familievenligt lejlighedshotel med dejligt poolområde med plads til både voksne og børn. Her bor du i gåafstand til den dejlige strand og det hyggelige centrum.